Tidsfordriv. Mange af de flygtningebørn, der kom til Trelleborg, samledes om dagen i byens park.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Tidsfordriv. Mange af de flygtningebørn, der kom til Trelleborg, samledes om dagen i byens park.

Hvor køber man madrasser til 4.200 børn?

Da 4.200 uledsagede flygtningebørn i efteråret ankom til Trelleborg i Sydsverige med færgen fra Tyskland, anede byens forvaltningschef ikke, hvad hun skulle gøre.

Flygtningestrøm

Cecilia Lejon kommer sent til at glemme tirsdag 22. september 2015.

Dagen begyndte med, at hun som forvaltningschef i den sydsvenske kommune Trelleborg fik en telefonopringning fra Migrationsverket, der svarer til den danske Udlændingestyrelse.

»Vi bliver i eftermiddag nødt til at tage en beslutning, som vil få stor betydning for din kommune«, lød beskeden.

Få timer senere kom en ny opringning. Migrationsverket havde besluttet at gøre Trelleborg til en såkaldt ankomstkommune.

Det betød, at Trelleborg nu fik ansvaret for at tage imod alle de uledsagede flygtningebørn, der kom med færgen fra Tyskland til Trelleborg. Allerede samme aften ankom 60 børn. Kommunen skulle i løbet af få timer sørge for at skaffe dem mad og et sted at sove. Det blev samtidig begyndelsen på det, som Cecilia Lejon selv beskriver som en »helt hysterisk periode«.

»Jeg har lært én ting, og det er, at alting er muligt. Hvis man vil, så kan man«, siger hun.

Enorm udfordring

Cecilia Lejon taler med en vis vægt, fordi Trelleborg i det forløbne år blev billedet på de udfordringer, som Sverige skulle håndtere, da landet åbnede sine arme for den flygtningestrøm, der pludselig væltede ind over Europas grænser.

Mens Migrationsverket skal sørge for indkvartering til voksne asylansøgere, er de svenske regler anderledes, når det handler om børn under 18 år, der rejser alene – de såkaldte uledsagede flygtningebørn.

Her er det den kommune, som Migrationsverket udpeger som ankomstkommune, der har ansvaret for at sørge for indkvartering og forplejning af børnene, indtil Migrationsverket finder en kommune, hvor de skal opholde sig permanent, mens deres asylsag bliver behandlet.

Det var som at opholde sig inde i en tørretumbler, der bare blev ved med at snurre, og som aldrig stoppede

Disse regler var i efteråret ved at vælte Trelleborg helt omkuld.

Byen har kun 43.000 indbyggere, men har Sveriges næststørste havn med flere færgeforbindelser til blandt andet Tyskland. Mellem 22. september og 22. november ankom der 4.200 uledsagede flygtningebørn rejsende fra Tyskland, som kommunen pludselig skulle tage sig af.

»Det var som at opholde sig inde i en tørretumbler, der bare blev ved med at snurre, og som aldrig stoppede«, siger Cecilia Lejon.

Som forvaltningschef i Trelleborg Kommune var det hende, der fik ansvaret for at håndtere modtagelsen af de mange flygtningebørn. Især september og oktober var hård. En dag ankom 208 børn.

»Det svarer til 10 skoleklasser, som vi pludselig skulle tage os af«, siger Cecilia Lejon.

Lagerlokaler i brug

I mere normale tider tager det kun Migrationsverket 2-3 dage at finde ud af, hvor et uledsaget flygtningebarn skal placeres mere permanent.

Men mellem september og november var Migrationsverket ved at drukne i asylansøgninger, og derfor opholdt flygtningebørnene sig i gennemsnit 4 uger i Trelleborg, inden de kunne sendes videre til en anden kommune.

»Vi havde ikke tidligere haft nogen erfaring med at tage os af flygtningebørn. Vi vidste ingenting«, siger Cecilia Lejon.

Først inddrog hun alle egnede lokaler i kommunen som gymnastiksale og tomme bygninger til indkvartering. Men det var slet ikke nok. Hurtigt blev kommunen også nødt til at indkvartere børnene i industrilokaler, lagerhaller og kontorer hos private virksomheder, hvor kommunen lejede sig ind.

Tandpasta

»Derudover skulle vi håndtere alle mulige andre ting, vi ikke havde tænkt over. Som for eksempel tandpasta. Vi anede ikke, hvordan vi pludselig skulle skaffe tandpasta til flere hundrede børn«, siger Cecilia Lejon.

»Det samme med madrasser. I løbet af kort tid var det ikke muligt at købe madrasser i hele Sydsverige, så derfor måtte vi tage til Danmark for at købe madrasser. Dertil kom lagner. Vi måtte finde ud af, hvem der på rekordtid kunne levere 2.000 lagner«.

To hundrede portioner spaghetti

For at klare presset besluttede Cecilia Lejon, at kommunen var nødt til kun at fokusere på to ting: at skaffe tag over hovedet til børnene og sørge for, at de fik noget at spise. Alle andre opgaver måtte vente – som at skaffe børnene rent tøj.

»Vi måtte ringe rundt til restauranter og spørge, om de kunne lave 200 portioner med spaghetti inden for et par timer. Det var helt vildt, men på en eller måde fik vi skaffet nok mad hver dag«, siger hun.

Men opgaven lykkedes kun, fordi kommunen besluttede at suspendere alle normale regler – som plan- og byggelove, men også mere alvorlige regler for, hvor mange brandudgange der for eksempel skal være i et lokale, før det må bruges til indkvartering.

»Vi omgik reglerne for brandsikkerhed ved at placere brandvagter de steder, hvor børnene sov. Heldigvis skete der ikke noget«, siger Cecilia Lejon.

Vi omgik reglerne for brandsikkerhed ved at placere brandvagter de steder, hvor børnene sov. Heldigvis skete der ikke noget

Derudover skulle kommunen på rekordtid ansætte nye medarbejdere. Der var ikke tid til de store forberedelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tog en taxa en dag efter et møde, og på turen nåede jeg at ansætte både chaufføren, hans kone og hans søn«, siger Cecilia Lejon.

Samtidig åbnede kommunen et rekrutteringscenter. På en uge blev der ansat 250 nye medarbejdere. Som regel foregik det ved, at centret åbnede klokken 8 om morgenen. Et kvarter senere var dagens ansøgere ansat, og klokken 8.30 begyndte de på arbejdet, hvilket typisk bestod i at sætte senge op.

Selv om det var hektisk, gav det også Cecilia Lejon nogle erfaringer, hun kan bruge fremover.

»Vi ansatte mange, som under normale omstændigheder nok ikke var blevet ansat. Men de har virkelig vist sig at være gode medarbejdere. De er dygtige og imødekommende og har vist et kæmpe engagement. Jeg håber, at det er en erfaring, vi vil tage med os fremover, og at vi ikke falder tilbage i gamle mønstre, når der er gået noget tid«, siger hun.

Da presset var størst, arbejdede hun selv fra tidlig morgen til sen aften. Hun holdt det kun ud, fordi hun bestemte, at hun hver dag skulle have tid til at lave noget styrketræning eller løbe en tur.

Mange forsvandt

Selv om arbejdsopgaverne var meget konkrete som at skaffe madrasser og mad, hvilede der også et psykisk pres. Langt størstedelen af flygtningebørnene var drenge fra Afghanistan mellem 15 og 17 år. Ingen anede, om flygtningestrømmen ville aftage eller tage til.

»Hver gang der kom en færge fra Tyskland, ændrede vores forudsætninger sig. I dag er jeg stolt over, at ingen børn kom til at sove på gaden«, siger Cecilia Lejon.

Men der var én ting, som bekymrede hende stærkt. Halvdelen af børnene forsvandt. Enten fordi de ville videre til Stockholm eller endnu længere op nordpå til Norge og Finland.

»Ingen vidste, hvor de forsvandt hen. Men det gjorde ondt. Det er aldrig godt, når man på den måde mister børn«, siger hun.

De mange børn, der forsvandt, var også en kraftigt medvirkende årsag til, at den svenske regering i november indførte midlertidig grænsekontrol, så alle flygtninge, der herefter kom til landet, blev registreret. På den måde kunne myndighederne bedre holde øje med, hvor den enkelte flygtning befandt sig.

Cecilia Lejon har dog ikke indtryk af, at nogen af de børn, der på egen hånd rejste videre fra Trelleborg, var ofre for menneskehandlere.

»Måske tog nogle af dem også af sted, fordi de simpelt hen bare var trætte af at tilbringe flere uger i en gymnastiksal eller en lagerhal, uden at der skete noget«, siger hun.

Indbyggere delt

Trelleborg er en traditionel arbejderby, hvor det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna står relativt stærkt. Men reaktionerne i byen var blandede. På den ene side donerede mange borgere, der ville hjælpe, tøj, sko og andre fornødenheder til flygtningebørnene – endda i så stor stil, at det næsten blev for meget for kommunen. På den anden side var der også borgere, som var yderst skeptiske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg fandt ud af, hvor hurtigt rygter kan sprede sig. Især på de sociale medier opstod der alle mulige historier om, at flygtningebørnene bragte kriminalitet og smitsomme sygdomme med sig til byen«, siger Cecilia Lejon.

Især på de sociale medier opstod der alle mulige historier om, at flygtningebørnene bragte kriminalitet og smitsomme sygdomme med sig til byen

Nu er det vinter. Flygtningestrømmen er taget af, og i snit er der i denne måned kun kommet 2-3 uledsagede flygtningebørn til Trelleborg om dagen. Men færgerne til Tyskland sejler stadig, og ingen ved, om strømmen vil tage til igen, når foråret nærmer sig.

Den svenske regering har strammet asylreglerne, men spørgsmålet er stadig, om det vil have nogen effekt.

»Nu ved vi, hvordan det kan blive. På en måde er vi bedre forberedt, men på en anden måde er vi slet ikke forberedt. Det hele er jo så uforudsigeligt«, siger Cecilia Lejon.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce