Borgmester. Per Madsen mener, at den socialdemokratiske partiledelse gennem flere årtier var berøringsangst over for problemer med integration af indvandrere og flygtninge. (arkivfoto)
Foto: BO SVANE

Borgmester. Per Madsen mener, at den socialdemokratiske partiledelse gennem flere årtier var berøringsangst over for problemer med integration af indvandrere og flygtninge. (arkivfoto)

Partitoppen lyttede ikke: »Vi var de ubehagelige bekendtskaber«

Per Madsen var borgmester i Ishøj fra 1974-2000. Han glæder sig over Mette Frederiksens udtalelser om flygtningepolitikken.

Flygtningestrøm

Det er ikke så tit, at 85-årige Per Madsen er i fjernsynet.

Men 15 år efter at han stoppede som socialdemokratisk borgmester i Ishøj Kommune, var han i aftes på skærmen igen. Det var, da DR Deadline spillede et klip fra Tv Aktuelt i 1988, hvor den daværende bykonge advarede om, at der er brug for en regulering af, hvor mange flygtninge og indvandrere der kom til landet. Dengang i slutningen af 1980’erne oplevede han, hvordan partitoppen gav ham den kolde skulder, når han gjorde opmærksom på massive problemer med at integrere de mange nye borgere, der havde oprindelse i muslimske lande.

Men i aftes på DR Deadline var tonen en anden, da Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen i et opsigtsvækkende interview sagde, at Per Madsen og de øvrige borgmestre dengang havde fuldstændig ret i deres kritik.

Hun gik så langt som til at sige, at hvis partiet allerede i 1980’erne og 1990’erne havde lyttet til borgmestrene, »så ville vi i Danmark have ført en helt anden flygtninge- og udlændingepolitik, som ville have gavnet den enkelte flygtning og udlænding, fordi vi ville have kunnet etableret en bedre integration, men også havde gavnet Danmark som et hele«.

Blev anklaget for racisme

Per Madsen var borgmester i Ishøj i 26 år fra 1974 til 2000 og var dengang den mest toneangivende af alle de borgmestre på den københavnske vestegn, der på nærmeste hold oplevede de problemer, der opstod i kølvandet på, at de mange nye medborgere flyttede ind i etageejendomme i kommunerne.

»Jeg har set interviewet med Mette Frederiksen på nettet«, fortæller han i telefonen i et lettere syngende toneleje, der afslører hans bornholmske rødder.

»Selvfølgelig blev jeg glad. Jeg kunne mærke, at hun har ændret synspunkt«, siger Per Madsen.

Annonce

Han kommer i tanke om situationen i 2001, hvor der kort efter terrorangrebene på USA blev udskrevet valg til både Folketinget og landets kommunalbestyrelser samtidig. Socialdemokraterne tabte regeringsmagten efter otte år med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister, og Per Madsen fortæller en historie, der ifølge ham viser den berøringsangst, der var i partiet over for spørgsmål om indvandrer- og flygtningepolitikken.

»Jeg sad dengang i partiets Indvandrerudvalg. Vi fik i forbindelse med valgkampen besked fra partisekretæren om, at de fire – Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft – havde besluttet, at vi ved det kommende valg ikke skulle diskutere indvandrere og flygtninge. Vi havde ellers lavet en redegørelse, som vi anbefalede partiforeningerne at bruge, når de skulle diskutere med de andre partier, men den måtte vi ikke sende ud, så den blev skrottet. Mange partiforeninger turde jo ikke diskutere de emner, når ledelsen havde sagt, at de ikke skulle. Hvad skete der så? Fogh vandt valget«.

LÆS ARTIKEL

Hvilke problemer havde I dengang i 1970’erne og 1980’erne i Ishøj?

»Vi oplevede, at vi havde en del tomme lejligheder, og vi havde ikke adgang til at styre indflytningen, som man har fået lovgivning til senere. Dengang var det kun boligselskaberne, som bestemte, hvem der skulle flytte ind, og de var ligeglade. De sendte indvandrere og flygtninge ud til os, så de kunne slippe for dem i deres afdelinger inde i København. Vores skolevæsen blev næsten væltet på grund af den tilstrømning af familier fra udlandet«.

Hvad var de største problemer?

»Vi havde ekstra udgifter på mellem 20 og 25 millioner om året på det tidspunkt. Vi måtte hele tiden spørge ministerierne om støtte, til at klare de her problemer. Vi fik aldrig mere end det halve af de beløb, vi havde søgt om. Der var ingen forståelse hos Socialdemokraterne eller de andre partier om de problemer, vi løb ind i, når vi var den kommune i Danmark med flest fremmedsprogede. I slutningen af 1980’erne lå vi på omkring 12 procent, men det steg siden til 30«.

Annonce

Annonce

Hvad ville I gøre?

»Vi ønskede at regulere indflytningen, men det fik vi ikke lov til, og jeg blev anklaget for racisme. I dag er der jo for længst vedtaget regler, så kommuner selv kan styre, hvem der får de almene boliger. Det regulerer Ishøj Kommune i dag, men gang måtte vi ikke. Uha, det var meget forfærdeligt, at vi ville sådan noget. Vi fik så mange familier ind, som skulle have offentlig forsørgelse«.

Solidariteten var sat ud af kraft

Var det svært at få partiledelsen på Christiansborg til at lytte?

»De ville overhovedet ikke lytte til os. Vi var de ubehagelige bekendtskaber, de havde ude på Vestegnen på daværende tidspunkt. Det var utroligt, at man som socialdemokrat skulle opleve, at de værdier, man havde stået for i partiet gennem årtier, ikke gjaldt for os. Solidariteten gjaldt ikke for os. Hele spørgsmålet om at fordele indvandrere og flygtninge til resten af hovedstadsområdet var jo en by i Rusland. Det ville man overhovedet ikke høre tale om. Vi på Vestegnen fik lov til at få alle dem, der kom ind i landet. Det ændrede sig lidt, da Nyrup udpegede Thorkild Simonsen til indenrigsminister (1997, red.). Han prøvede at se det med kommunale øjne og fik gennemført en del lovgivning og fik sat gang i nogle bekendtgørelser og cirkulærer, så vi i kommunerne fik en anden politik at arbejde efter«.

Hvad var den største forandring?

»Vi begyndte at få indflydelse på, hvem der skulle flytte ind. Det var meget givtigt. Det gav den fordel, at vi kunne sikre, at der ikke i opgangen kom til at bo så mange fremmedsprogede, som man havde lagt op til i begyndelsen. Vi prøvede at anbefale boligselskaberne, at der kun boede en eller to fremmedsprogede familier i hver opgang i boligblokkene. Men så blev vi dømt for racediskrimination«.

Med det du har oplevet som borgmester i Ishøj, hvad kom du så til at tænke på, da du så interviewet med Mette Frederiksen?

»Jeg tænkte, at hendes udsagn egentlig rimede meget godt med, hvad Mogens Lykketoft sagde til mig for tre år siden. Han var ked af, at han og den øvrige ledelse ikke havde lyttet mere til borgmestrene på Vestegnen allerede dengang for mange år siden. Han var ked af, at partiet ikke havde forstået, hvad det drejede sig om. Men partiet lå jo under for pression fra de radikale og andre«, siger Per Madsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden