Foto: Illustration: Christina Sonet

Heroin-epidemi: Smertestillende piller åbner døren til et heroinmisbrug

Det, der begynder som en sportsskade, ender nu for flere og flere amerikanere med et heroinmisbrug.

Amerikansk præsidentvalg 2016

De nye heroinnarkomaner, der har skabt en eksplosion i antallet af overdoser i USA’s landområder, kommer fra alle samfundslag og aldersgrupper. Det siger kriminalassistent Eric Adams, der er misbrugskoordinator ved politiet i Laconia i New Hampshire.

»Det er gymnasieelever fra gode familier, bankfolk – selv læger. De yngste her i området har været omkring 15 og de ældste midt i 60’erne«, siger Adams.

Men hvorfor er det netop heroin, der for få år siden mest hørte til i slumområder i storbyer, der er blevet det nye populære stof? Ifølge dem, der har problemet inde på livet, stammer store dele af problemet fra opiater, som mange amerikanske læger rundhåndet har udskrevet som stærke smertestillende piller.

»Medicinalindustrien og nogle læger delte opiater ud som slik. Der var ingen bekymring for den afhængighed, de skaber«, siger Eric Adams.

»Det begynder ofte med, at de får en sportsskade, et dårligt knæ eller lignende. Når lægen giver dig en recept, tænker man, det må være okay at tage. Ingen har fortalt om den afhængighed, pillerne skaber, eller spurgt til misbrugsproblemer i familien«.

Folk går fra piller til sprøjten

I de senere år har de amerikanske stater indført overvågning af lægernes udskrivning af opiater, og det er en af kilderne til, at folk er søgt over mod heroin, der giver den samme type rus.

Foto: Laurie Sisk/AP

»Lægerne er blevet mere forsigtige med at udskrive pillerne. Pludselig har folk ikke recepter mere, men er afhængige af opiater, som de hidtil har taget uden begrænsninger. Derfor må de på gaden for at købe piller. Men overvågningen har bremset udbuddet på gaden, så nu siger de, der tidligere solgte piller på gaden: ’Hør her, her er et alternativ, som er virkeligt billigt: heroin’«.

Medicinalbranchen bruger store summer på lobbyarbejde i Kongressen, og de tjener en formue på de produkter, der har været med til at skabe problemet

Hos pushere i Laconia koster en Oxycotin- eller Percoset-pille, der er blandt de mest populære opiater, knap 200 kroner. Det er det samme som prisen på 1 gram heroin, der både er stærkere og varer længere. Men hvordan kan folk gå fra at spise piller til at sprøjte sig i armen?

»Det er svært at forstå, men tro mig, det er virkelig en naturlig progression. Når nogen er afhængige af pillerne, finder de ud af at knuse pillerne og sniffe det, fordi det giver en hurtigere og stærkere rus. Nogle tilbyder dig heroinpulver, så sniffer man det. Men det bliver ikke nok. I stedet for at tage mere foreslår nogle, at du tager det i sprøjte. Og så er man der pludselig. Så afhængighedsskabende er det«, siger Eric Adams.

Samtidig har pushere og narkosmuglere fået øjnene op for det nye landmarked, hvor konkurrencen er lille og kunderne velhavende i forhold til slumområderne i storbyerne.

Det handler om penge

Pusherne blander ofte den rene heroin med det billigere syntetiske stof Fentanyl, der er mange gange stærkere end heroin, men som ofte er involveret i de dødelige overdoser.

»Det her handler om grådighed. Lad os se det i øjnene. Det handler om penge. Nogle tjener gigantiske summer på det her. Vi løber rundt som i et hamsterhjul i kampen for at stoppe det«, siger misbrugseksperten Susan McKeown fra organisationen New Futures.

Hun henviser til de organiserede narkohandlere, men også til medicinalbranchen og politikerne.

»Medicinalbranchen bruger store summer på lobbyarbejde i Kongressen, og de tjener en formue på de produkter, der har været med til at skabe problemet. De må tage et medansvar«, siger McKeown, som forklarer, at der omvendt mangler penge i behandlingssystemet og forståelse for, at afhængighed er en sygdom, der kræver akut opmærksomhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce