Annonce
Annonce
Internationalt

Ekspert: Saudiske tropper i Syrien er en eksplosiv cocktail

Vesten har længtes efter, at et arabisk land som Saudi-Arabien melder sig klar i kampen mod Islamisk Stat.

Fakta Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien har varet i fem år. 250.000 er blevet dræbt, over en million er kvæstet og halvdelen af befolkningen er flygtet.

Dokumentar: Hvad har de gjort galt?

Historien fortalt i 10 kapitler

Fem års krig på tre minutter

Her udkæmpes krigen

IS på to minutter

Det svært gennemskuelige magtspil i Syrien kan snart blive endnu mere eksplosivt, hvis Saudi-Arabien sætter sine tropper på jorden.

Landet har torsdag aften dansk tid meddelt, at de vil være parate til at støtte en koalition mod Islamisk Stat (IS) med tropper på jorden i Syrien. Og det kan betyde endnu en spiller i Syrien i den fem år lange borgerkrig.

»Det lidt er en krudttønde, man sender dem ind i. For så har vi både russiske, iranske og saudiske tropper på jorden. Det synes jeg, er en ret farlig cocktail«, siger Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Ikke desto mindre er arabiske landtropper mod IS lige nøjagtig, hvad landene i den vestlige koalition længe har efterspurgt.

»Det skaber en ret eksplosiv situation at gøre det, men det er noget, der har været på tegnebrættet længe«.

»Man har desperat manglet de tropper på jorden, der skal kæmpe for at tage territorium fra Islamisk Stat, for det har jo næsten kun være kurderne, der har gjort det«.

Ifølge Helle Malmvig gør det dog hele forskellen for Vesten, at Saudi-Arabien nu siger, at de vil kæmpe mod Islamisk Stat og ikke kæmpe for oprørerne.

Det kan nemlig ikke tolkes som om en krigserklæring mod det russisk støttede Assad-regime, der er også imod Islamisk Stat, men som fører en benhård offensiv mod oprørerne i landet.

Alligevel mener Helle Malmvig ikke, at Assad-regimet og Rusland vil byde de saudiske tropper velkommen med åbne arme.

»Det sender signaler, som jeg tror Iran og Assad-regimet vil læse som, at det handler om noget andet end bare kampen mod Islamisk Stat«, siger Helle Malmvig.

Ifølge hende er der tale om en timet udmelding, som kommer efter, at fredsforhandlingerne er brudt sammen, og den syriske præsident Assads styrker er ved at indtage den oprørskontrollerede storby Aleppo.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce