Annonce
Annonce
Internationalt

Læge: Folk nåede at samles mellem de to angreb, så man ramte et større antal

Rusland anklages for at stå bag, men Moskva forsikrer, at man kun går efter terrorister.

Tyrkiet beskylder Rusland for krigsforbrydelser i Syrien. Kilde: politiken.tv / Tekst: Nima Hajarzadeh Redigering: Jakob Kyed Jakobsen
Annonce

Fakta Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien har varet i fem år. 250.000 er blevet dræbt, over en million er kvæstet og halvdelen af befolkningen er flygtet.

Dokumentar: Hvad har de gjort galt?

Historien fortalt i 10 kapitler

Fem års krig på tre minutter

Her udkæmpes krigen

IS på to minutter

Det virker som et bevidst angreb på et sygehusanlæg

Massimiliano Rebaudengo, Læger uden Grænser

Rusland har tilsyneladende ingen planer om at skrue ned for blusset i Syrien, skønt en våbenhvile skulle træde i kraft senere på ugen, og skønt russerne beskyldes for i går at have bombet ikke færre end fem sygehuse i det nordlige Syrien.

»Vi kæmper mod terrorgrupper – Islamisk Stat, al-Nusra Fronten og andre med tilknytning til al-Qaeda. Angreb på objekter tilhørende terrorgrupper vil fortsætte uanset hvad, også selv om det lykkes at opnå enighed om en våbenhvile i Syrien«, siger den russiske viceudenrigsminister, Gennadij Gatilov, i et interview med det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

Men mens Rusland hævder kun at gå efter terrorister og afviser alle anklager om civile dødsofre, tegner vestlige regeringer og rapporter fra landjorden i Syrien et andet billede. Derfra er påstanden, at Moskva bekæmper alle den syriske, præsident Bashar al-Assads, modstandere, og at målene for de russiske luftbombardementer og krydsermissiler er vilkårlige.

Mandag morgen blev et interimistisk sygehus drevet af hjælpeorganisationen Læger uden Grænser (MSF) jævnet med jorden, mindst syv patienter og ansatte blev dræbt, og otte MSF-medarbejdere meldes savnet. Sygehuset lå lidt afsides i en bygning på fire etager, der førhen husede en cementvirksomhed i byen Maarat al-Numan i den nordvestlige Idlib-provins.

»Det virker som et bevidst angreb på et sygehusanlæg, og vi fordømmer angrebet i de stærkest mulige vendinger«, erklærede chefen for MSF i Syrien, Massimiliano Rebaudengo.

Hjælpeorganisationens præsident, Mego Terzian, sagde til nyhedsbureauet Reuters, at det »oplagt« var enten Rusland eller Assad-regimet, der stod bag. Det London-baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder anklagede Rusland, men uden dokumentation.

Rusland: »Imod vor ideologi«

Syriens ambassadør i Moskva hævdede over for russisk stats-tv, at det var et amerikansk og ikke et russisk angreb. Hverken Kreml eller det russiske forsvarsministerium eller udenrigsministerium havde mandag aften kommenteret episoden, men en første Moskva-reaktion kom fra sundhedsminister Veronika Skvortsova.

»Vi er overbevist om, at det på ingen måde kan være gjort af vore forsvarsstyrker. Det strider imod vor ideologi«, sagde hun ifølge Reuters.

Overlevende fra bombningen blev evakueret til et andet sygehus i området, men nogle timer senere blev også dette angrebet.

På hvert af sygehusene var der angiveligt tale om først et og snart derefter endnu et luftangreb mod samme mål – en dødbringende ’gentagelsestaktik’, som normalt tilskrives islamistiske selvmordsbombere.

»Der var omkring 15 minutter mellem de 2 angreb. Dermed nåede folk at samles, så man kunne ramme et større antal«, sagde en læge ved navn Ahmed fra det andet af sygehusene til netavisen Buzzfeed.

Yderligere to sygehuse, blandt dem et for mødre og små børn, blev angrebet i byen Azaz længere nordpå, nær grænsen til Tyrkiet. En FN-talsmand henviste til også et femte angreb.

»Generalsekretæren er dybt bekymret over rapporter om missilangreb på mindst 5 lægelige anlæg og 2 skoler i Aleppo og Idlib, hvor op mod 50 civile, inklusive børn, blev dræbt og mange såret«, sagde FN-talsmand Farhan Haq.

Tyrkiets ministerpræsident og lokale kilder hævdede, at Azaz blev angrebet med russiske krydsermissiler, men påstanden kunne ikke umiddelbart bekræftes.

Tyrkiet har ligesom Rusland fået kritik fra USA og EU for sine militære forehavender i Syrien. Dette efter at Tyrkiet nu i tre dage har sendt byger af artillerigranater mod kurdiske rebeller, der er rykket frem mod Azaz og nabobyen Tal Rifaat.

Forholdet mellem Rusland og Tyrkiet har været uhyre spændt, siden Tyrkiet i november skød et russisk kampfly ned nær den tyrkisk-syriske grænse. Nogle iagttagere frygter, at borgerkrigen i Syrien snarere end det varslede ’ophør af fjendtligheder’ fra på fredag skal udvikle sig til en regulær krig mellem de to lande.

»Vi vil ikke tillade Azaz at falde«, forsikrede Tyrkiets ministerpræsident, Ahmet Davotoglu, mandag.

Putin har folket med sig

Ifølge en ny opgørelse fra det Syriske Netværk for Menneskerettigheder stod Rusland i januar bag næsten halvdelen af alle drab i den syriske konflikt – 679 af 1.382 – mens Assads styrker skal have dræbt 516 og Islamisk Stat 98 i sidste måned.

Alle de foregående måneder, siden Rusland begyndte at bombe i Syrien i september sidste år, er det Assads styrker, der har forårsaget langt de fleste dødsfald, med Rusland på en fjern andenplads.

Der er ingen synderlige tegn på krigstræthed i den russiske befolkning, viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Levada Center. 59 pct. af de adspurgte mener, at Rusland bør fortsætte sine bombninger fra luften og med krydsermissiler, mens 27 pct. er imod. Tallene tyder på, at militæroperationen er mere populær blandt russerne end i november, da Levada dog stillede et lidt andet spørgsmål.

Nogle iagttagere har advaret om, at Syrien hen ad vejen kan udvikle sig for Rusland, som Afghanistan gjorde for Sovjetunionen i 1980’erne.

Men foreløbig har de russiske tab været meget begrænsede, i hvert fald hvis man ikke medregner terrorangrebet over Sinaihalvøen i oktober, da alle de 224 ombordværende på et russisk passagerfly blev dræbt.

De statskontrollerede russiske tv-kanaler har skruet noget ned for dækningen af Syrien. Men det, der når den russiske offentlighed via tv-skærmen, handler næsten udelukkende om russiske triumfer, ofte garneret med hæsblæsende frontreportager, dramatiske videoklip og avancerede grafikker, som fortæller om russiske præcisionsangreb på terrorbaser rundt om i Syrien.

Levadas måling tyder samtidig på, at russernes interesse for krigen i Syrien er faldet lidt. 18 pct. af de adspurgte oplyser, at de følger udviklingen i Syrien nøje mod 25 pct. i november.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce