Annonce
Annonce
Internationalt

Moawya malede de ord, som satte Syrien i brand

Drengen, der udløste den syriske borgerkrig med graffiti, tror ikke på sin egen fremtid, men håber stadig på et frit Syrien.

Fakta Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien har varet i fem år. 250.000 er blevet dræbt, over en million er kvæstet og halvdelen af befolkningen er flygtet.

Dokumentar: Hvad har de gjort galt?

Historien fortalt i 10 kapitler

Fem års krig på tre minutter

Her udkæmpes krigen

IS på to minutter

Det var ham, der fandt på udtrykket ’Din tid er kommet, doktor!’ med adresse til Bashar al-Assad. Det var lige efter de mellemøstlige diktatorer Ben Alis og Mubaraks fald. En af de mest berømte graffitier, som en flok store skoleelever skrev på husmurene i byen Deraa i februar 2011, blev gnisten, som satte Syrien i brand.

Moawya al-Sayasneh, der i dag er 20 år, ligner stadig en pubertetsdreng under det geléglatte hår. Blikket bliver fjernt og stemmen sløret, når han tænker tilbage på »de mørke nætter, hvor jeg blev torteret, som om jeg havde begået den værste forbrydelse«.

Klokken 4 om morgenen 24. februar 2011 kom politiet og anholdt ham i familiens hjem.

LÆS OGSÅ Håbet om bitter fred er det sidste vi har tilbage

»Vi var fire unge i transporten, der i første omgang kørte os til en politistation i centrum af Deraa. De begyndte straks at tortere os med elektriske stød. Efter en uge blev vi overflyttet til den politiske sikkerhedstjenestes lokaler, hvis chef var Atef Najib, Bashar al-Assads nevø. Han gav sine mænd ordre til at stille os op mod en mur og var selv med til at banke os med stokke, piske og elkabler.

Han råbte: »Hvem er jeres bagmand? Hvem har presset jer til at skrive graffiti? Forrædere!«. Jeg vidste ikke engang, hvad ordet betød!«.

Moawya al-Sayasneh fortæller, at de unge tre gange blev overført til andre sikkerhedstjenester, »hvor torturen hver gang blev mere hårdhændet og fortsatte nærmest uafbrudt«. Han og hans kammerater, som var 13-17 år, tilbragte 3 uger i diktaturets kældre. De kunne ikke forestille sig, hvad der foregik oppe på overfladen.

Gnist.  Moawya al-Sayasneh blev tortureret, efter han som teenager havde lavet kritisk graffiti om præsident Assad. Det ansporede den syriske borgerkrig. Foto: Ahmad Sayasneh

Da drengenes fædre ikke havde hørt fra deres børn i en halv snes dage, sendte de en delegation hen til efterretningstjenesterne sammen med overhovedet for en betydningsfuld stamme i byen. Her blev de i første omgang hensynsløst afvist. Da de insisterede, blev de omsider modtaget af den magtfulde Atef Najib selv, som sagde til dem: »Glem jeres børn, og tag hjem og lav nogle nye! Og hvis I ikke kan få nogen, så send jeres koner hen til os«.

Tusinder gik på gaden

Haurane-regionen, som Deraa er hovedstad i, er et traditionsbundent landdistrikt, og denne ærekrænkelse gjorde, foruden den skæbne, der var overgået børnene, mændene endnu mere rasende. Hele byen var rasende. Fredagen efter denne hændelse lykkedes det et halvt hundrede mænd, som havde deltaget i fredagsbønnen, at slippe forbi politiet og nå hen til al-Omari-moskeen på byens centrale plads. Deres protestråb var først og fremmest møntet på Atef Najib, hvis afgang de forlangte.

Bashar al-Assad foretrak at beskytte sin nevø og indsatte en brigade af hærdebrede mænd i sorte militsuniformer, som skulle nedkæmpe demonstranterne. To af demonstranterne blev dræbt 18. marts. Deres begravelse næste dag fik tusinder af mennesker til at gå på gaden.

LÆS OGSÅ Fra Avedøre til Aleppo: »Jeg føler mig forpligtet til at løbe risikoen«

I et forsøg på at afværge opstanden blev børnene løsladt efter ordre fra Damaskus, men i hvilken tilstand?

»Deres ansigter var opsvulmede og deforme, og de havde brandsår og sår over hele kroppen, der vidnede om de grusomheder og den tortur, de havde været udsat for«, husker Moawya al-Sayasnehs onkel.

Det gjorde indbyggerne i Deraa endnu mere vrede. Det kom til nye demonstrationer i byen, men også i andre syriske byer, hvor folk havde hørt, hvad der var sket. »Deraa, vi er solidariske med dig til døden!«, råbte demonstranterne de følgende dage i Homs, Douma og kystbyen Tartus. Politiet skød ind i mængden, og flere steder i landet omkom demonstranter. Den syriske revolution var i gang.

LÆS OGSÅ Syrisk redningsarbejder: »Krigen har været min læremester«

Moawya al-Sayasneh har hørt beretningen om de skæbnesvangre dage mange gange fra sine nærmeste. Men 5 år senere synes den historie, som han selv er en af hovedpersonerne i, at kede ham.

Vi var fire unge i transporten, der i første omgang kørte os til en politistation i centrum af Deraa. De begyndte straks at tortere os med elektriske stød

Moawya al-Sayasneh

»Jeg er ikke længere noget barn, jeg er en kriger. I disse dage kæmper vi en afgørende kamp syd for Deraa for at forhindre regeringshæren i at generobre vores region«, siger han.

Han er netop vendt hjem fra fronten for at møde os i de to værelser, som det med nød og næppe er lykkedes at genopbygge i familiens hus i Deraa, hvor han i dag bor med sin mor og de fire yngste af sine ni søskende. Hans far, der var ansat ved byens vandforsyning, omkom ved et luftangreb i 2013, som også ødelagde huset i Arbayin-kvarteret i Deraa.

Alt er forandret

Moawya al-Sayasneh har lige lagt sit våben fra sig, men han slipper ikke sin mobiltelefon af hænde, så han kan følge med i, hvad der sker. »Der er hårde træfninger, mange sårede ...«, siger han. Han viser også billeder af sine nære venner, som er døde eller rejst.

»Amar blev dræbt i kamp, Ahmad flygtede til Jordan. Firas har jeg ikke hørt fra, og Mohamad er her endnu, men han er lammet, efter at han blev såret under et luftangreb«, fortæller han om sine kammerater fra dengang i 2011.

LÆS OGSÅ Syriske børn spiser blade og dyrefoder for at overleve

»Alt er forandret, livet er blevet meget hårdt og farligt. Landet ligger i ruiner. Folk dør«, siger den unge mand og lyder pludselig meget gammel.

Hans ansigt lyser op igen, da han fortæller om sin barndom før anholdelsen.

»Min far købte slik til os og legede med os. Jeg gik i en skole, hvor jeg ikke har sat mine ben, siden jeg blev anholdt. Den er for resten blevet lagt i grus, og jeg får ikke nogen uddannelse. Min fremtid er tabt på gulvet«!

Han er ikke nogen præsident, men en tåbe, en idiot. Han behandler os som terrorister, men han er selv den største morder. Det er ham, der smider folk i fængsel og forfølger kvinder og børn

Moawya al-Sayasneh

Moawya al-Sayasneh ville have været pilot »i mit lands flyvevåben. Det er en barndomsdrøm, som jeg dog har opgivet, efter at jeg har set flyene bombardere civilbefolkningen med tøndebomber og missiler. Nu hader jeg alle piloter«, siger han.

Et særligt had nærer han til deres øverstbefalende, Bashar al-Assad.

»Han er ikke nogen præsident, men en tåbe, en idiot. Han behandler os som terrorister, men han er selv den største morder. Det er ham, der smider folk i fængsel og forfølger kvinder og børn«.

I de senere år har alle hans dage lignet hinanden. Han står op, tager sit våben og begiver sig ud til fronten, hvor han er, til det bliver aften. Han kommer udmattet hjem, og da der kun er strøm et par timer hver dag, lader han sin telefon op på et bilbatteri og tilbringer aftenen med at følge med i nyhederne på internettet. »Så får jeg noget søvn, og det er det!«, fortæller han.

LÆS OGSÅ Grafik: Syrien er delt på kryds og tværs

Han har mistet sin barndom og oplevet krigens helvede, og nu søger han et nyt liv. Han har betalt en meget høj pris for friheden, men erkender, at den »ikke er andet end et spøgelse, som alle løber efter« i Syrien i dag.

Moawya ser trods alt frem til at fejre 5-års dagen for revolutionen, som »skulle være brudt ud for længe siden«, som han siger. Det syriske folk er blevet uretfærdigt behandlet i mange år: »Jeg vil blive ved med at kæmpe for værdighed og frihed, som jeg hele tiden har gjort«.

Moawya al-Sayasneh længes tilbage til det første års folkelige opstande og demonstrationer. »Jeg hader blodsudgydelserne, men folk var nødt til at gribe til våben for at forsvare sig«.

Han sætter sin lid til en »uundgåelig sejr« og drømmer om den dag, hvor han sammen med en af sine kammerater fra 2011 vil vende tilbage til Deraa og skrive en ny graffiti på murene: »Syrien krævede sin frihed ... og fik den«.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen

Avisen Zaytoun, som denne artikels forfatter kommer fra, er en del af det syriske avissamarbejde, som Politiken samlede ind til i 2014 i samarbejde med International Media Support

Hvordan begyndte konflikten i Syrien?

Kilde: Politiken TV / Interview og tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen / Klip: Henrik Haupt

Redaktionen anbefaler

Syrien: Den Brændte Jord (1:3)

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce