Sikkerhed. På den årlige sikkerhedskonference i München var borgerkrigen i Syrien højst på dagsordenen, men den endte uden en aftale om våbenhvile.  Den russiske præsident Vladimir Putin (billede) og den amerikanske præsident Barack Obama talte  efterfølgende i telefon sammen omkring sagen, hvor tonen eftersigende var mere positiv.
Foto: Mikhail Klimentyev/ AP (Arkivfoto)/AP

Sikkerhed. På den årlige sikkerhedskonference i München var borgerkrigen i Syrien højst på dagsordenen, men den endte uden en aftale om våbenhvile. Den russiske præsident Vladimir Putin (billede) og den amerikanske præsident Barack Obama talte efterfølgende i telefon sammen omkring sagen, hvor tonen eftersigende var mere positiv.

De svage håb om våbenhvile i Syrien er skudt ned

Præsidenterne Barack Obama og Vladimir Putin forsøgte at klinke skårene telefonisk efter hidsige meningsudvekslinger på sikkerhedskonferenceni München.

Borgerkrigen i Syrien

Lige så positivt konferencen begyndte med en aftale om våbenhvile i Syrien med start på fredag, lige så trist og desillusioneret sluttede den, den internationale sikkerhedskonference i München, søndag, da den amerikanske senator John McCain skød det skrøbelige håb om snarlig fred ned.

»Aftalen tillader, at Rusland fortsætter sine bombardementer. Hr. Putin er ikke interesseret i at være vores partner i bestræbelserne på at nå fred. Han vil hellere bruge Syrien som træningslejr for sin moderniserede hær. Det aktuelle diplomati gavner kun Putins militære aggression, og det fungerer kun, fordi vi tillader det«, råbte John McCain ud over tilhørerne på hotel Bayrischer Hof i München.

I lighed med mange andre vestlige politikere, blandt andre den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, mener John McCain, at de russiske bombardementer af civile og moderate oprørsstyrker mod Bashar al-Assads styre i belejrede byer som Aleppo gør det vanskeligt for alvor at tro på, at aftalen om våbenhvile bliver til virkelighed.

:

Konferencen i München, der regnes for det vigtigste samtaleforum om sikkerhed mellem verdens førende statsledere, efterlod ikke meget optimisme, da grænserne mellem øst og vest blev trukket hårdt op fra begge sider.

Over for vestlig mistillid til de russiske ’aggressioner’ især i Ukraine og Syrien står russisk paranoia og opfattelsen af, at verden allerede er i gang med en ny version af den kolde krig, som den russiske ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, udtrykte det lørdag.

Amerikansk boykot af Seehofer

Så forfrossen var stemningen, at langt størstedelen af den amerikanske delegation i München valgte at blive væk fra det velkomstarrangement, Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer, holdt for vigtige deltagere i konferencen. Amerikanerne er rasende over, at Seehofer, der også er formand for partiet CSU, i forrige uge på eget initiativ besøgte og førte forhandlinger med Vladimir Putin.

Mange iagttagere på sikkerhedskonferencen mener dog, at den selvsikre russiske optræden bunder i, at USA i øjeblikket står svagt på den internationale scene – ikke mindst i forhold til Syrien.

SE OGSÅ:

»Man må naturligvis tale sammen, når man vil nå noget. Men på konferencen hørte man fra mange sider, at der er brug for en stærkere amerikansk tilstedeværelse i kriseregionen for at sende Rusland et signal om, at det ikke kan nå sit mål med militære midler. Hvorfor skal Putin søge en diplomatisk løsning, når han med militær magt kan få, hvad han vil«, spørger eksempelvis den amerikanske professor i politisk videnskab James W. Davis i avisen Münchner Merkur.

Professoren mener, at den russiske præsident er svært tilfreds med at styrke Assad, samtidig med at flygtningestrømmen til Europa svækker EU og Tyrkiet.

»Putin spiller sine svage kort rigtig godt, også i Ukraine-konflikten. Men hans succes er kun mulig, fordi han får for lidt modspil fra amerikanerne«, siger James W. Davis til avisen.

Kerry roser Merkel

Efter de mange gensidige udfald på sikkerhedskonferencen mellem deres nærmeste og mest betroede valgte præsidenterne Vladimir Putin og Barack Obama i går selv at tale om situationen i Syrien over telefonen. Her var tonen ifølge flere nyhedsbureauer mere positiv.

De to præsidenter er enige om at fortsætte bombardementerne mod deres fælles fjende, terrororganisationen IS, selv om våbenhvilen eventuelt træder i kraft. Hvem der ellers skal bombes, vil parterne føre svære forhandlinger om i de kommende dage.

Putin spiller sine svage kort rigtig godt

Hvis den tyske forbundskansler, Angela Merkel, havde forhåbninger om opbakning til sin flygtningepolitik fra sikkerhedskonferencen, blev hun skuffet. Flygtninge var et af de andre store temaer på konferencen, og blandt andre den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, brugte lejligheden til at rose Merkel, der »udviser stort mod og gør det rigtige«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ud over det moralske rygstød var der ikke meget at hente for den tyske leder.

Tværtimod afviste en af hendes nære allierede i EU, Frankrig, via ministerpræsident Manuel Valls at gå med til det kvotesystem for flygtninge, Merkel gerne vil have gennemført. Frankrig har taget imod 30.000 flygtninge, og flere vil landet ikke have, sagde Manuel Valls.

Dermed er det en svækket Angela Merkel, der rejser til topmøde på torsdag.

»Det er vigtigt, at Europa sender et klart budskab om, at vi ikke kan tage imod alle«, sagde Valls i München, hvor han også provokerede Merkel og hendes velkomstpolitik ved at understrege: »Vi har aldrig sagt: Kom til Frankrig«.

Over for den tyske mediegruppe Funke sagde Manuel Valls i weekenden om Angela Merkels flygtningepolitik: »Den var rigtig i øjeblikket, men den er uholdbar i længden«.

Holdningen blev dog imødegået af Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som på sikkerhedskonferencen undrede sig:

»Hvordan kan et kontinent med 500 millioner indbyggere påstå, at fundamentet ryster, fordi man skal tage imod 1,5 eller 2 millioner flygtninge?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce