Adgang. Internationalt Røde Kors har svært ved at få nødhjælp frem til de hårdest plagede syrere. Her et billede fra Madaya uden for Damaskus, hvor det for nylig lykkedes organisationen at komme ind med hjælp til en sultende befolkning.
Foto: Uncredited/AP

Adgang. Internationalt Røde Kors har svært ved at få nødhjælp frem til de hårdest plagede syrere. Her et billede fra Madaya uden for Damaskus, hvor det for nylig lykkedes organisationen at komme ind med hjælp til en sultende befolkning.

Milliarderne ruller ind, men de sulter alligevel i Syrien

Nødhjælp kan ikke nå frem til de hårdest plagede syrere, advarer Anders Ladekarl.

Borgerkrigen i Syrien

Mindst 15 områder eller bydele i Syrien er under så voldsom belejring, at nødhjælp aldrig eller kun meget sjældent kommer ind til befolkningen. Det betyder, at ofre for den fem år lange og opslidende borgerkrig sulter. Nogle dør ligefrem, fordi de ikke får mad nok. Derfor er det helt afgørende, at der bliver lagt pres på alle krigens parter, så nødhjælp kan nå uhindret og sikkert frem. Fuld adgang til de hårdest belastede områder er mindst lige så vigtigt som at sætte milliarder af dollar af til hjælpen.

Sådan lyder det fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors, på dagen, hvor en lang række politiske ledere fra hele verden mødes i London til en donorkonference til fordel for borgerkrigens ofre. Allerede nu har en stribe lande fortalt om de beløb, som de vil sætte af. Eksempelvis har den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyst, at Danmark vil give knap 700 millioner kroner til krigsofrene. Men på linje med en stribe andre humanitære organisationer opfordrer Anders Ladekarl indtrængende til, at deltagerne ved konferencen bliver enige om at vride armen om på de stridende parter i borgerkrigen, så donationerne kan gøre nytte, hvor behovet er størst. Han peger på, at alle krigens parter har venner, der deltager i konferencen.

»Den humanitære situation i Syrien er vanskeligere end nogensinde før. Det handler ikke kun om penge, for penge har ingen værdi, hvis vi ikke får adgang til alle områder. Millioner af syrere lever i områder, hvor vi kun ganske få gange om året får lov at køre gennem med konvojer. 15 bydele er helt indelukkede. Det er blandt andet områder, der kontrolleres af Islamisk Stat, som ikke tillader konvojer at slippe igennem og faktisk skyder på nødhjælpsarbejderne. Tre blev slået ihjel i går«, siger Anders Ladekarl.

400.000 bor i belejrede områder

FN oplyste for en lille måned siden, at omkring 400.000 syrere bor i belejrede områder, hvor livsnødvendig hjælp ikke kan komme frem, og op mod 4,5 millioner bor steder, som det er svært for nødhjælpen at nå ind til. Ifølge Anders Ladekarl er det »helt basal nødhjælp«, som borgerne har brug for. Det drejer sig om mad, tag over hovedet, vand og medicin. Der har været eksempler på, at syrere i hårdest ramte områder har spist græs for at overleve.

Annonce

LÆS ARTIKEL

»Sidste år gav landene under halvdelen af det beløb, som FN bad om. Det betyder, at rationerne er skåret ned, så folk får mindre end sidste år og derfor generelt er i en dårligere forfatning nu end for et år siden. Samtidig er der flere på flugt inde i Syrien end sidste år. Hverdagen for de internt fordrevne er sådan, at mange lever i primitive bebyggelser, telte, halvfærdige huse og kældre. De lever alene af hjælp udefra. En gang om måneden får de en fødevarepakke. Hvert halve år får de hygiejneartikler. De kan ved sygdom være heldige at komme på en mobil klinik, men det er der kun få procent, som har adgang til. Samlet set får kun halvdelen af befolkningen den mad, de har brug for. Så det er en overlevelseskamp for mange. Vi ved, at der er nogle, som dør af sult i de områder, der er lukket helt af«, siger Anders Ladekarl.

Siden 1. december sidste år er 23 personer ifølge Læger uden Grænser døde af sult i den belejrede by Madaya, der ligger 40 kilometer nordvest for Syriens hovedstad Damaskus. Først for nylig kom der nødhjælp frem til byen.

Annonce

Annonce

70 lande deltager i dononkonferencen

Storbritannien er sammen med Tyskland, Norge, Kuwait og FN vært for donorkonferencen, hvor politiske ledere og diplomater fra 70 lande deltager. FN håber, at der på konferencen bliver givet tilsagn om samlet 9 milliarder dollar. Cirka 7,7 milliarder skal gå til at hjælpe syrere inden for Syriens grænser, mens resten skal gå til at skabe jobs og sikre uddannelse og skolegang for alle dem, der er flygtet til nabolandene, hvor Tyrkiet, Libanon og Jordan tilsammen har modtaget cirka fire millioner syrere. Europæiske lande har kun taget en brøkdel af det antal. Danmark og andre lande i EU har betonet, at et løft af landene i Syriens nærområder er afgørende for at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der søger mod Europa.

Fredsforhandlinger sat på pause

En række lande ud over Danmark har allerede meldt beløb ud, som de over en årrække vil give til krigsofrene. Tyskland tegner sig for 2,6 milliarder dollars frem til 2018, Norge lover 1,2 milliarder dollars over de næste fire år, mens Storbritannien afsætter 1,75 milliarder dollars indtil 2020. Anders Ladekarl tror, at donorlandene ender med at bevilge klart flere penge end sidste år, da det står klart for de europæiske lande, »at de er nødt til at hjælpe, så syrerne ikke flygter videre til Europa«.

»Men det kræver et helt andet pres end tidligere at sørge for, at vi får adgang til alle de hårdest ramte områder i Syrien«, siger generalsekretæren.

Borgerkrigen i Syrien begyndte i marts 2011 og har dermed varet i snart fem år. Præsident Bashar al-Assads regime kæmper mod en lang række oprørs- og terrorgrupper, der samtidig kæmper indbyrdes om magten. Både Rusland og en USA-ledet koalition deltager i borgerkrigen fra luften med bombeangreb mod Islamisk Stat. Rusland har fået voldsom kritik for at ramme civile. Gentagne fredsprocesser i Syrien har slået fejl. Senest er forhandlinger i Geneve netop sat på pause til 25. februar.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden