Tyrkiet og Ruslands aftale om 'indstilling af fjendtlighederne' har ikke i praktis haft stor effekt. Her et artkivfoto af tyrkisk militær, der affyrer artilleri mod det nordlige Syrien.
Foto: Halit Onur Sandal/AP

Tyrkiet og Ruslands aftale om 'indstilling af fjendtlighederne' har ikke i praktis haft stor effekt. Her et artkivfoto af tyrkisk militær, der affyrer artilleri mod det nordlige Syrien.

Ingen våbenhvile: Rusland og Tyrkiet på konfrontationskurs i Syrien

Russiske bombning af moderate syriske oprørere fortsætter. Frygt for tyrkisk indblanding i krigen. Håb om våbenhvile løbet ud i sandet

Borgerkrigen i Syrien

Krigen i Syrien raser videre – stormagternes løfte om en 'indstilling af fjendtlighederne' i løbet af fredag blev ikke indfriet fredag som aftalt.

I stedet fortsætter Rusland sine bombardementer af især moderate oprørere mod det syriske diktatur under Bashar al-Assad. Hans militær er midt en kraftig offensiv for at indtage eller i hvert fald omringe storbyen Aleppo i det nordlige Syrien, hvor de moderate oprøre har haft deres hovedbase. Og flere oprørsgrupper slås om kontrollen med en korridor mellem Aleppo og den tyrkiske grænse.

Russiske og amerikanske militærfolk forsøgte tidligt fredag at enes om oplægget til den aftalte 'indstilling af fjendtlighederne' mellem Assad-regimet og de moderate. Men parterne er for langt fra hinanden.

LÆS

EU-topmødet i Bruxelles opfordrede i nat det syriske regime og dets allierede – Rusland, Iran og den libanesiske Hizbollah-milits til straks at stoppe angrebene på ikke-terroristiske oppositionsgrupper. Det truer ifølge EU mulighederne for fred, gavner IS-bevægelsen og øger flygtningekrisen.

Frygt for tyrkisk krigsdeltagelse

Samtidig udtrykte den franske præsident, Francois Hollande frygt for, at der kan blive krig mellem Rusland og Tyrkiet, der i stigende grad er ved at blive trukket ind i krigen i sit syriske naboland. Tyrkiet har modtaget flere end to millioner syriske flygtninge, og nye strømme af flygtninge er fortsat på vej mod den tyrkiske grænse. Og den tyrkiske regering føler sig truet af, at den syrisk-kurdiske YPG-milits forsøger at overtage magten i hele det syrisk-tyrkiske grænseland. Militsen er knyttet til den tyrkisk-kurdiske organisation PKK, som i øjeblikket fører en guerillakrig mod det tyrkiske militær ii tyrkiske byer.

Både Tyrkiet og det meste af Vesten opfatter PKK som en terrororganisation. Men USA har samarbejdet med YPG på den syriske side af grænsen i krigen mod IS-bevægelsen.

Annonce

Rusland fremlagde i nat et resolutionsforslag mod Tyrkiets involvering i Syriens krig for FN's sikkerhedsråd. Resolutionen, som omgående blev afvist af Frankrig, kritiserede ikke Tyrkiet ved navn, men beskydning af mål i Syrien udefra. Rusland beskyder selv kun de moderate oprørere indefra syrisk luftrum, og det sker efter aftale med det syriske Assad-regime. Tyrkiet beskyder derimod YPG udefra.

LÆS

USA's præsident Obama anerkendte i nat i en telefonsamtale med sin tyrkiske kollega, Recep Tayeb Erdogan, at Tyrkiet har »ret til at selvforsvar«, rapporterer Reuters. Han opfordrede på den ene side Erdogan og Tyrkiet til at vise tilbageholdenhed i Syrien, og advarede på den anden side YPG imod at udnytte det syriske militærs offensiv til at skaffe sig selv territorium.

Erdogan siger, at USA har givet våben til YPG. Det afviser USA.

Russisk opfordring til Assad

Også den saudiske Kong Salman og den russiske leder, Vladimir Putin, talte ganske opsigtsvækkende i telefon fredag om behovet for at få afsluttet krigen i Syrien, hvor Rusland støtter Assad, og Saudi-Arabien støtter de moderate oprørere.

Den russiske avis Kommersant skriver, at Rusland i advarende toner har opfordret den syriske diktator Bashar al-Assad til at tage fredsprocessen om Syriens fremtid alvorligt.

»Rusland har engageret sig meget alvorligt i denne krise – politisk, diplomatisk og nu også militært”, siger Vitali Tjurkin, Ruslads FN-ambassadør, til avisen. ”Det vil vi gerne have, at Assad responderer på«. Han kalder det i ude af trit med Ruslands diplomatiske anstrengelser, når den syriske diktator for en uge siden i et interview til AFP lovede at fortsætte sin kamp for at overtage magten i hele Syrien igen.

Annonce

Annonce

Forslaget om en begrænset våbenhvile fra 1. marts kom fra Rusland for halvanden uge siden. USA bakkede forslaget op, men insisterede på, at den skulle gælde fra i dag, for at Rusland ikke skulle udnytte tre uger frem til marts på at hjælpe Assad-regimet med at smadre den moderate opposition.

Russiske fly har det seneste døgn hjulpet det syriske militær med at bombe moderate oprørere såvel tæt på hovedstaden Damaskus som omkring Aleppo i nord.

GRAFIK

Forslaget om at »indstille fjendtlighederne« gælder ikke IS-bevægelsen, som praktisk taget alle andre parter i konflikten fortsat vil føre krig med, og Nusra-militsen der opfattes som en forlænget arm af terrororganisationen al-Qaeda. Og konflikten mellem Tyrkiet og YPG – en søsterorganisation til den tyrkisk-kurdiske PKK-bevægelse – vil næppe heller være omfattet af en våbenhvile.

Og det er slet ikke aftalt, hvem der skal have magten i de områder, som i dag kontrolles af IS-bevægelsen eller Nusra-militsen – eller YPG – hvis de bliver nedkæmpet.

Fredskonference udskudt

FN har opgivet at genstarte forhandlingerne om Syriens fremtid næste fredag som hidtil planlagt, meddeler verdensorganisationens mægler, Staffan de Mistura.

FN har opgivet at tælle antallet af døde, sårede og flygtninge. Syriske menneskeretsgrupper taler om mindst 300.000 – nogle helt op til 460.000 – dræbte og 12 millioner mennesker eller halvdelen af den syriske befolkning på flugt. Krigen har varet fem år. Den startede, da diktaturet besvarede politiske, men fredelige, krav om politisk frihed, med militære overgreb.

De voldsommeste krigshandlinger foregår nu omkring Aleppo i Nordsyrien, hvor det syriske militær, støttet af russiske bombefly og iranske revolutionsgardister er i fremmarch.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden