SYRIEN. Præsident Bashar al-Assad i Damaskus har erklæret sig som »absolut« tilhænger af en våbenhvile, men tilføjer så en af de mange fodnoter, der kan spænde ben for mandagens aftale.
Foto: Muzaffar Salman/AP

SYRIEN. Præsident Bashar al-Assad i Damaskus har erklæret sig som »absolut« tilhænger af en våbenhvile, men tilføjer så en af de mange fodnoter, der kan spænde ben for mandagens aftale.

Syrien er på vej mod en pause fra krigen

Analyse. USA og Rusland er enige om pause i krigen på lørdag. Militser skal tilslutte sig senest fredag.

Borgerkrigen i Syrien

Et såkaldt ophold i fjendtlighederne over hele Syrien, som blev annonceret i aftes, er den bedste nyhed fra landet, siden opstanden begyndte for fem år siden. Ruslands præsident Vladimir Putin kalder ifølge russiske medier aftalen med USA for et reelt skridt frem mod at standse blodsudgydelserne.

En talsmand for den amerikanske regering kalder den »en gylden mulighed«, og New York Times kalder udenrigsminister John Kerry, der har designet aftalen, for en »evig optimist«.

Siden 2011 har en kvart million mistet livet i Syrien, over ti millioner er flygtet eller internt fordrevet, og det, der begyndte som et folkeligt råb om frihed, er blevet til en myriade af små og store opgør på kryds og tværs mellem militante grupper, regeringshæren, nabolande og internationale stormagter.

Alene mandag blev mere end 140 dræbt i regimekontrollerede dele af Damaskus og Homs ved bombeangreb angiveligt udført af Islamisk Stat.

Gårsdagens aftale er ikke en egentlig våbenhvile, men et ophold i kampene, der skal give pusterum til de civile og adgang for nødhjælpskonvojer, der holder klar i nabolandene. Går det som planlagt vil den træde i kraft nu på lørdag ved midnat syrisk tid. Men om den så også gør det er en helt anden sag.

Assad er for en aftale, men ...

Siden september har russiske fly gennemført en bombekampagne, der har chokeret iagttagere med dens ligegyldighed over for civile tab. Huse, skoler og hospitaler er bombet i det, Moskva og Damaskus kalder »en kamp mod terrorister«, men som har kostet næsten lige så mange civile som militante livet.

De seneste uger er voldsomheden intensiveret med dels titusinder af nye flygtninge til følge, dels en mærkbar fremgang for regeringshæren i slipstrømmen af de russiske fly. Dermed kan Moskva være tæt på at nå målet om at hjælpe sin trængte allierede i Damaskus.

For USA er en allerede vanskelig situation i Syrien blevet yderligere kompliceret af tyrkiske angreb på de kurdiske YPG-stillinger i Nordsyrien. Kurderne er ved at erobre hele området syd for den tyrkiske grænse og det oplever Tyrkiet som en eksistentiel trussel. Problemet for USA er at både YPG og Tyrkiet er vigtige spiller i kampen mod Islamisk Stat.

Præsident Bashar al-Assad i Damaskus har erklæret sig som »absolut« tilhænger af en våbenhvile, men tilføjer så en af de mange fodnoter, der kan spænde ben for mandagens aftale.

»Jeg er kun for aftalen, hvis den forhindrer terrorister i at bruge våbenhvilen eller et ophør i fjendtlighederne til at forbedre deres position«, sagde han forleden til spanske El País.

Han har siden opstandens start kaldt alle oppositionsfigurer for »terrorister«, så spektret for, hvem han er klar til at bombe, er ganske bredt.

Andre uafklarede spørgsmål er hvordan kludetæppet af oprørsstyrker vil reagere. Militserne har indtil fredag til at tilslutte sig aftalen. USA og Rusland siger, at de vil forsøge at sikre, at parter, der deltager, ikke bliver ramt af angreb fra de to landes respektive allierede.

Helt undtagede fra aftalen er Islamisk Stat og Jabhat al-Nusrah, der betegnes som terrorgrupper. Dem regner ingen med konstruktive bidrag fra.

I vurderingen af aftalen pegede iagttagere i aftes dels på, at Rusland ikke har respekteret indgåede våbenhviler i Ukraine, dels på at John Kerrys optimisme gav pote i atomforhandlingerne med Iran, hvor Rusland spillede en afgørende rolle.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden