Annonce
Annonce
Internationalt

Folkeretsekspert siger god for specialstyrker til Syrien

Operationer i Syrien kan betragtes som en del af selvforsvaret af Irak, mener ekspert.

Kampen mod Islamisk Stat

Terrorbevægelsen Islamisk Stat har erobret et området på størrelse med Storbritannien i Irak og Syrien. Gruppen anses som den farligste terrorgruppe i verden og har blandt andet gennemført terrorangreb i i Egypten, Tyrkiet, Libanon og Irak, samt det store terrorangreb i Paris i november 2015.

Gruppen er fundamentalistisk islamistisk og ledet af Abu Bakr al-Baghdadi, der har udnævnt sig selv til kalif og indført sharia-lov i de områder, Islamisk Stat kontrollerer. Gruppen er berygtet for sin ekstreme brutalitet, halshugninger og slaveri.

En USA-ledet koalition indledte i 2014 bombetogter mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Danmark deltog tidligere med syv kampfly. Siden begyndte Rusland også at bombe i Syrien.

Fem ting du skal vide om Islamisk Stat

Mens partierne SF og Radikale Venstre er skeptiske over det folkeretlige grundlag, når den danske regering nu læger op til at sende specialstyrker ind i Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat, ser folkeretsekspert Anders Henriksen fra Københavns Universitet anderledes på det.

Han mener ikke, at der er et folkeretligt problem ved at udvide det danske bidrag fra Irak og ind i Syrien, selvom man ikke baserer det på en invitation fra det syriske styre.

»Den danske regering har hidtil baseret det militære engagement mod Islamisk Stat i Syrien på en ret til kollektivt selvforsvar af Irak. Det giver god mening at mene, at Irak er udsat for et væbnet angreb fra Islamisk Stat – blandt andet fra syrisk territorium - der har udløst en irakisk ret til selvforsvar, som andre stater efter anmodning fra irakerne kan bistå med at udøve i Syrien«, forklarer Anders Henriksen.

Bgrænsninger for bidraget

Han tilføjer dog, at Irak-selvforsvarsargumentet sætter begrænsninger for, hvad danske styrker kan bidrage med inde i Syrien.

»Den irakiske regering har officielt anmodet det internationale samfund, herunder vestlige stater, om at hjælpe landet med at bekæmpe Islamisk Stat, og artikel 51 i FN Pagten åbner eksplicit op for brug af kollektivt selvforsvar. Men at vi baserer vores militære tilstedeværelse i Syrien på udøvelse af kollektivt irakisk selvforsvar betyder også, at vi kun må bruge den mængde magt, der er nødvendig for at standse Islamisk Stats fremfærd i Irak. Vi må derfor også kun må angribe Islamisk Stat og ikke andre af de stridende parter i den syriske borgerkrig, herunder Assad-regimet«, forklarer han.

Endelig mener Anders Henriksen, at terrorangrebene i Paris i november formentlig også kan bruges som dansk begrundelse for at operere i Syrien.

»Der er også den mulighed, at vi fra dansk side baserer vores militære tilstedeværelse i Syrien på udøvelse af kollektivt fransk selvforsvar efter angrebene i Paris i november 2015. Jeg er ikke bekendt med, at det er noget, som den danske regering overvejer, men det er det formentlig«, forklarer han.

Der er kapacitet

Danske specialstyrker opererer i forvejen i Mali, men ifølge Ph.d og lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er det ikke kapacitetsmæssig hindring for også at sende specialstyrker til Irak og Syrien.

»Vi har kapacitet til at kunne sende det specialstyrkebidrag til Syrien, som regeringen nu overvejer. Det er der ifølge specialstyrkekommandoen ikke nogen kapacitetsproblemer i«, siger han og uddyber:

»Så stor en del af Mali bidraget kommer ikke fra det, vi kan kalde de regulære specialstyrker – der indgår også personel fra andre dele af forsvaret, og derfor er der ikke så hård en belastning på specialstyrkerne, som man umiddelbart skulle tro«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce