Annonce
Annonce
Internationalt

Fire IS-mistænkte er anholdt i Malaysia

Landets antiterrorkorps har slået til og anholdt en mand, der i sit hjem var i besiddelse af IS-dokumenter.

Annonce

Kampen mod Islamisk Stat

Terrorbevægelsen Islamisk Stat har erobret et området på størrelse med Storbritannien i Irak og Syrien. Gruppen anses som den farligste terrorgruppe i verden og har blandt andet gennemført terrorangreb i i Egypten, Tyrkiet, Libanon og Irak, samt det store terrorangreb i Paris i november 2015.

Gruppen er fundamentalistisk islamistisk og ledet af Abu Bakr al-Baghdadi, der har udnævnt sig selv til kalif og indført sharia-lov i de områder, Islamisk Stat kontrollerer. Gruppen er berygtet for sin ekstreme brutalitet, halshugninger og slaveri.

En USA-ledet koalition indledte i 2014 bombetogter mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Danmark deltog tidligere med syv kampfly. Siden begyndte Rusland også at bombe i Syrien.

Fem ting du skal vide om Islamisk Stat

Malaysias myndigheder har anholdt fire mistænkte militante samt konfiskeret våben og dokumenter med tilknytning til ekstremistgruppen Islamisk Stat (IS). Det oplyser landets nationale politichef, Khalid Abu Bakar.

Sikkerhedsstyrkerne i det overvejende muslimske land har været i højeste beredskab i denne uge i kølvandet på de dødbringende koordinerede angreb i nabolandet Indonesien, som IS hævder at stå bag.

»Tillykke E8 CK (Malaysias antiterrorstyrke) med fredagens anholdelse af en mand på en jernbanestation ... Våben og IS-dokumenter blev konfiskeret«, skrev politichefen på Twitter.

Nær skyskraber

Banegården ligger i nærheden af de ikoniske Petronas-tårne i centrum af hovedstaden Kuala Lumpur. Den rummer et stort indkøbscenter, som besøges af mange udlændinge.

Vicedirektøren for landets antiterrorkorps, Ayob Khan Mydin Pitchay, bekræftede senere over for nyhedsbureauet AFP, at en kniv og IS-dokumenter var blevet konfiskeret i den mistænktes bolig.

I en erklæring siger Khalid, at den 28-årige anholdte malayer har erkendt, at han havde planer om at gennemføre et selvmordsbombeangreb.

»Den mistænkte erkender, at han havde planlagt et selvmordsangreb i Malaysia, og at han ventede på nærmere instrukser fra et medlem af IS i Syrien«, siger Khalid.

Politichefen tilføjer, at tre IS-mistænkte malayer blev anholdt af sikkerhedsstyrker 11. januar efter at være deporteret fra Tyrkiet.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce