Annonce
Annonce
Internationalt

Soldaterne skal undgå at tage fanger eller hurtigst muligt slippe dem fri

'Fangespøgelset' fra Irak har fået regeringen til at lave en særlig task force, så danske specialstyrker ikke selv skal afgøre fangers skæbne.

Kampen mod Islamisk Stat

Terrorbevægelsen Islamisk Stat har erobret et området på størrelse med Storbritannien i Irak og Syrien. Gruppen anses som den farligste terrorgruppe i verden og har blandt andet gennemført terrorangreb i i Egypten, Tyrkiet, Libanon og Irak, samt det store terrorangreb i Paris i november 2015.

Gruppen er fundamentalistisk islamistisk og ledet af Abu Bakr al-Baghdadi, der har udnævnt sig selv til kalif og indført sharia-lov i de områder, Islamisk Stat kontrollerer. Gruppen er berygtet for sin ekstreme brutalitet, halshugninger og slaveri.

En USA-ledet koalition indledte i 2014 bombetogter mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. Danmark deltog tidligere med syv kampfly. Siden begyndte Rusland også at bombe i Syrien.

Fem ting du skal vide om Islamisk Stat

En arbejdsgruppe i København med jurister og folkeretseksperter skal tage stilling til, hvilken skæbne der skal overgå krigere fra IS, som danske soldater i Irak eller Syrien har taget til fange.

Formålet med den helt usædvanlige ordning er, at det ikke bliver soldaterne på jorden, der træffer afgørelser om fanger, men at det endelige ansvar ligger i København, hvor det juridisk og politiske ansvar kan placeres.

Det er efter vores vurdering en usandsynlig situation, at danske soldater tager fanger. Skulle det ske, skal task forcen tage stilling til den konkrete situation

Udenrigsminister Kristian Jensen (V)

Men i første række skal soldaterne undgå at skulle tage fange, og hvis det sker alligevel så slippe dem løs hurtigst muligt. Hvis det heller ikke er muligt, så bliver soldaterne fritaget for ansvaret for, hvad der så skal ske med fangerne. Ordningen betyder, at soldaterne reelt kan komme i situationer, hvor de skal slippe terrorister fri kort efter, at de har angrebet danskerne.

»Men vi regner ikke med, at de kommer i situationer, hvor de bliver nødt til at tage fanger. Hvis det skulle ske, så vil der være et regelsæt for, hvordan de skal agerer og i sidste ende bliver det denne task force i København, der træffer afgørelsen«, forklarer udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

På kant med folkeretten

Baggrunden for det usædvanlige system er, at danske soldater i Irak fra 2003 til 2007 i en stribe tilfælde kom på kant med folkeretten. Forsvaret var ikke forberedt på, at skulle tage fanger, ordningerne var uklare og da soldaterne overleverede fanger til det irakiske politi blev fangesagerne en varm politisk sag, der siden har forfulgt forsvaret og den daværende VK-regering.

LÆS OGSÅFlertal i Folketinget: Danske elitesoldater skal til Syrien

Forsvarets egne undersøgelser har vist, at i mindst 12 tilfælde blev fangerne udleveret til myndighederne i situationer, hvor de risikerede dødsstraf, hvilket var en overtrædelse af de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Kristian Jensen ville ikke gå i detaljer med, hvad, der skal blive af fanger, som soldaterne i Irak eller Syrien ikke kan slippe fri.

»Det bliver i den sidste ende task forcens ansvar«, siger Kristian Jensen,

Kan Danmark overlevere fanger til den irakiske stat, der har dødsstraf og hvor der forekommer tortur?

»Vi udleverer ikke fanger til lande, hvor der er risiko for tortur og den slags behandling«.

Terrorister, der har skudt på danske soldater, skal i stedet løslades?

»Sagen er, at styrken kan komme i en situation, hvor de er nødt til at tilbageholde folk, og de ikke umiddelbart kan løslades. Så er det, at soldaterne overlader afgørelsen til task forcen i København, der tager konkret stilling fra sag til sag. Men de operationer specialstyrkerne indsættes i, gør situationen usandsynlig«, forklarer Kristian Jensen.

LÆS OGSÅ Kristian Jensen: Dansk krigsdeltagelse bliver med høj risiko

Samme procedure skal også følges, hvis det er en dansk IS-frivillig, der bliver fanget af de danske soldater, men heller ikke den situation ville Kristian Jensen gå dybere ind i.

»Det er efter vores vurdering en usandsynlig situation, at danske soldater tager fanger. Skulle det ske, skal task forcen tage stilling til den konkrete situation.

Og hvis det er danske statsborgere fra IS?

Så tager man stilling konkret«, siger udenrigsministeren.

Ekspert: Positivt med bedre kontrol

Peter Vedel Kessing fra Dansk Institut for Menneskerettigheder kender ikke detaljerne i den særlige løsning på fangespørgsmålet.

»Men det er positivt, at danske myndigheder nu vil sikre bedre kontrol med, hvilke fanger der tages og eventuelt skal overdrages. Det er godt, at myndigheder nu overvejer, hvordan der kan indføres en ’effektiv og upartisk’ prøvelse af problemet, så spørgsmålet om frihedsberøvelse og måske senere overdragelse ikke blot foretages af de involverede danske styrker«, skriver Peter Vedel Kessing i en mail.

Han peger derudover på, at der folkeretligt og ifølge konventionerne gælder andre regler for danske soldaters krigsdeltagelse i Syrien i forhold til i Irak. I Syrien vil det i folkeretslig forstand være en international væbnet konflikt med meget vide juridiske rammer, mens indsatsen i Irak er mere kompliceret, fordi der ikke i juridisk forstand er tale om en folkeretslig international konflikt.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) tror ikke på, at regeringens nye konstruktion kan løse det tilbagevendende problem med håndtering af fanger.

»Forskellige embedsmænd i København flere tusinde kilometer væk skal sidde og bestemme, om man skal frigive en eller anden mand eller ej. Det er jo fuldstændigt absurd, at man vil håndtere det på den måde. Det viser meget om, at det her er ufatteligt uklart«, siger Holger K. Nielsen.

Redaktionen anbefaler

Holger K.: Militærindsats kaster benzin på bålet i Syrien

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce