Truet. Frygten er, at Islamisk Stat efter sejren vil ødelægge og plyndre den antikke by på grænsen til ørkenen.
Foto: Kristian Cabanis (arkiv)

Truet. Frygten er, at Islamisk Stat efter sejren vil ødelægge og plyndre den antikke by på grænsen til ørkenen.

Kampen mod Islamisk Stat

Islamisk Stat besætter antik by og dræber hundredvis

Dansker udgravede antikke Palmyra, som IS nu besætter. Verden frygter for menneskeliv og kulturarv.

Kampen mod Islamisk Stat

Palmyra, november 1928: »(Qasr Abjad) Den smukkeste kvindebuste, jeg endnu har set, med farver bevaret, var fundet, da jeg en eftermiddag kom derind«.

Ordene er skrevet med en sirlig håndskrift af den danske arkæolog Harald Ingholt i hans udgravningsdagbog. For 90 år siden udforskede han grave i den syriske oldtidsby Palmyra. Det første skridt i hans arbejde med at beskrive Syriens arkæologiske historie.

Nu er Palmyra indtaget af Islamisk Stat (IS). I dag begyndte de første massakrer. Imens frygtede verden for fremtiden. Og den ødelæggelse, IS vil påføre det syriske folk og den 4.000 år gamle ruinby, der er en del af verdens kulturarv.

LÆS ARTIKEL

»Med den rapporterede besættelse af den antikke by Palmyra er der endnu en gang blevet dræbt hundredvis af mennesker, og tusinde flere risikerer at blive udsat for arbitrære voldelige handlinger. Dertil kommer, at flere ødelæggelser af kulturelle steder måske vil blive udført«, sagde EU’s udenrigschef Federica Mogherini i dag.

»Der er mange oldtidsbyer i Syrien, der er blevet hårdt ramt af borgerkrigen, men få af dem var så velbevarede som Palmyra«

Forinden havde Irina Bokova, generaldirektør i Unesco, udtrykt sin bekymring for »et af de mest betydningsfulde steder i Mellemøsten«.

En oase i ørkenen

Palmyra ligger i den syriske ørken, hvor den i kraft af sine kilder har været en kærkommen oase for rejsende. Byen havde sin storhedstid under det romerske imperium:

»Via sin beliggenhed fik byen en strategisk vigtighed. Det meste af arkæologien stammer fra den romerske periode. Her fungerede Palmyra som et handelsknudepunkt mellem øst og vest. Den blev et stop på silkeruten og afgørende for Romerrigets handel med Østen«, forklarer Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet.

»Der er mange oldtidsbyer i Syrien, der er blevet hårdt ramt af borgerkrigen, men få af dem var så velbevarede som Palmyra. Man får fornemmelsen af at være i en antik by, når man går rundt der«, fortsætter Rubina Raja.

Hun er leder af Palmyra Portrætprojektet, der startede kort før den syriske borgerkrig og skulle følge op på Harald Ingholts studie af gravskulpturerne.

Der er skabt et digitalt katalog

Harald Ingholt var ikke den første dansker til at kaste sit blik på Palmyra. I slutningen af 1800-tallet var brygger Carl Jacobsen begyndt at købe genstande fra Palmyra til samlingen i sit glyptotek. Sideløbende med sit udgravningsarbejde blev Harald Ingholt underinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek, og han hjemkøbte flere genstande til Glyptoteket, der i dag har den største samling af palmyransk gravskulptur uden for Palmyra. Det var her, Rubina Rajas arbejde startede.

»Vi har gjort det, som man i dag kan, og skabt et digitalt katalog over alle de her gravportrætter. Vi har samlet både fra Syrien og fra museer rundt omkring i verden«, forklarer Rubina Raja.

Med den syriske borgerkrig er fokus for projektet blevet udvidet: »Vi har kunnet overvåge kunstmarkedet, og allerede fra starten af borgerkrigen har vi kunnet se en interessant udvikling, hvor illegale ting får en opdigtet oprindelsessamling. Men med det digitale arkiv kan vi matche disse objekter med deres rigtige oprindelse, og på sigt kan det have den effekt, at de efter borgerkrigen kan blive ført tilbage til deres retmæssige sted«, siger Rubina Raja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortiden går tabt

IS er ikke just kendt for kunsthandel. Ved andre historiske steder som Mosul og Nimrud har de filmet deres ødelæggelser af kulturarven. Eksperter frygter for, hvad de vil gøre ved Palmyra, da arkitekturen og kunsten er fra før islamisk tid. Ifølge Rubina Raja giver ødelæggelserne international opmærksomhed, samtidig med at det har en ideologisk effekt for IS, men skal ikke ses som »ren fanatisme«.

Det mener Amir al-Jumaili, der er professor ved Mosul Universitet, heller ikke. Over for New York Review of Books fortæller han, at IS’ optagelser skal markedsføre alt det, der ikke bliver ødelagt og kan købes på sortbørsen.

Ifølge Rubina Raja bliver ødelæggelser og plyndringer ikke kun foretaget af IS, men også af lokalbefolkningen, der forsøger at overleve. Hun håber på det bedste for Palmyras folk og bygninger:

»Hver del af den materielle kultur, der mistes, giver også en mindre mulighed for at fortælle om fortiden, og det berører hele verden«, siger hun.

’Skønheden fra Palmyra’, som Harald Ingholt fandt i 1928, står i dag på Glyptoteket. Resten af samlingen på Antikmuseets udstilling ’Harald Ingholt og Palmyra’ i Aarhus.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce