Militærbidrag.Danske specialstyrker har ikke før udført kampopgaver som udpegning af bombemål og indhentning af efterretninger på landjorden i fjendtligt territorium.
Foto: Miriam Dalsgaard(Arkiv)

Militærbidrag.Danske specialstyrker har ikke før udført kampopgaver som udpegning af bombemål og indhentning af efterretninger på landjorden i fjendtligt territorium.

Danske elitesoldater kan være på vej til Syrien

SF siger nej til et nyt dansk militærbidrag til Syrien og Irak. Radikale vil have klarhed over retsgrundlaget.

Kampen mod Islamisk Stat

Regeringen søger opbakning blandt Folketingets partier til at udsende 30-50 specialuddannede soldater, såkaldte specialoperationsstyrker, på mission i Syrien og Irak, erfarer Politiken.

Det sker, efter at USA har bedt en række lande, herunder Danmark, om nye militære bidrag til kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Regeringen har før jul i fortrolighed kontaktet partierne bag forsvarsforliget for at få deres opbakning til at udsende de danske specialstyrker, der typisk er jægersoldater, samt et Hercules transportfly, oplyser kilder til Politiken.

Regeringen planlægger også sidst på efteråret eller først på sommeren at genindsætte et antal af de F-16-fly, der sidste efterår blev trukket hjem fra operationerne i Irak.

Helt nye opgaver

Hvis danske specialstyrker bliver indsat på landjorden i fjendtligt territorium med egentlige kampopgaver som udpegning af bombemål og indhentning af efterretninger, bliver der tale om en opgave, som hverken jægerkorpset eller frømandskorpset har prøvet før.

F-16-piloterne og de danske jægersoldater kan også se frem til en ny type mission, fordi regeringen ønsker, at de skal operere ikke bare som hidtil i Irak, men også i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor IS har sine højborge.

Piloterne skal inden udsendelsen træne til at møde antiluftskyts, som de modsat i Irak kan regne med at møde i Syrien.

Fra de politiske partier er der ingen direkte kommentarer til de fortrolige elementer i det danske militærbidrag.

Folkeretligt grundlag

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) opstiller en række generelle betingelser for at støtte et nyt bidrag.

»Vi vil ikke afvise nogen bidrag på forhånd, men det, der er afgørende for os, er, at det giver mening, og at man kan udstyre eventuelt mandskab på jorden med meget klare beføjelser – herunder hvordan man skal behandle krigsfanger«, siger han.

Det der med FN-mandat har aldrig rigtigt interesseret os

Den radikale udenrigsordfører har i en mail til udenrigsminister Kristian Jensen (V) blandt andet også stillet krav om, at det folkeretlige grundlag er på plads.

Netop usikkerhed om det folkeretlige grundlag for angreb på syrisk jord er et af SF’s argumenter for at sige nej – sammen med den kaotiske, politiske situation i Syrien.

Modsat i Irak har den formelle leder i Syrien, Bashar al-Assad, ikke bedt Vesten om assistance.

»Jeg mener simpelthen, det vil være kriminelt, hvis vi ender med at gå ind i en krig i Syrien«, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

DF: FN-mandat ligegyldigt

Regeringen mener ifølge Politikens oplysninger, at det folkeretlige grundlag er på plads. Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er ligeglad.

»Det der med FN-mandat har aldrig rigtigt interesseret os. Det må de selv om. Hvis vi synes, det er en rigtig ting at gøre, så er det ligegyldigt for os, om der er FN-mandat eller ej«, siger Søren Espersen, der er generelt positiv over for forslag om et militærbidrag i Syrien.

Udenrigsminister Kristian Jensen har ingen kommentarer til Politikens oplysninger.

Regeringens forslag til en ny militærindsats er endnu ikke behandlet i Udenrigspolitisk Nævn. Nævnet mødes næste gang torsdag i næste uge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce