ANGREB. Røgsøjlerne fra beskydning af Israel ses over Gaza By.
Foto: Ariel Schalit/AP

ANGREB. Røgsøjlerne fra beskydning af Israel ses over Gaza By.

Amnesty: Palæstinensere begik krigsforbrydelser under Gazakrigen

Menneskeretsorganisation kritiserer palæstinensere for at placere raketbatterier nær flygtningecentre under Gazakrigen.

Krigen i Gaza

Da terrorister lod raketterne regne ned over Israel under sommerens konflikt, gjorde de sig skyldige i en iøjnefaldende ligegyldighed over for menneskeliv.

Det konkluderer menneskeretsorganisationen Amnesty International i en ny rapport om den korte, men intense krig, der i juli og august kostede dødsofre på begge sider af grænsen mellem Gaza og Israel.

Et af de angreb, som Amnesty fremhæver, ramte al-Shati-flygtningelejren og dræbte 13 civile palæstinenser. 11 af dem var børn. Og det missil, der slog dem ihjel, var affyret af deres landsmænd inde fra Gaza.

»Palæstinensiske væbnede grupper, herunder Hamas' væbnede gren, gennemførte gentagne gange i løbet af konflikten ulovlige angreb, der dræbte og sårede civile. Ved at gennemføre de angreb viste de en skamløs ligegyldighed over for international humanitær lov og for følgerne af deres forbrydelser for civile i både Israel og Gaza«, erklærer Philip Luther fra Amnesty Internationals mellemøstafdeling ved offentliggørelsen af rapporten.

LÆS RAPPORTEN'Ulovlig og dødelig: Raket- og granatangreb fra palæstinensiske væbnede grupper' ( eksternt link - på engelsk)

I løbet af den 50 dage lange konflikt affyrede palæstinenserne over 4.800 raketter og 1.700 granater fra Gaza og ind mod Israel.

Men det var ikke nogen ny praksis: Alene siden 2001 og frem til begyndelsen af krigen har palæstinensiske grupper sendt over 15.200 raketter og granater mod deres naboer. Fra midten af juni blev beskydningen fra palæstinensisk side intensiveret.

Det udsætter de civile mål for missilerne for en fare, de kun i begrænset omfang kan beskytte sig imod, fremgår det af Amnestys rapport.

Israelerne har bygget beskyttelsesrum, der skal beskytte borgerne under angreb, men deres nytte mindskes af det varsel, der kan gives. For mortergranater er varslingstiden på blot mellem tre og fem sekunder, mens den er 15 sekunder for raketter i byerne langs grænsen. Det giver ikke indbyggerne mange muligheder for at nå i sikkerhed, når sirenerne lyder.

TV FRA TUNNELLERNE

I mange tilfælde tog Hamas' militære gren, Al-Qassam-brigaderne, skylden for målrettet beskydning af israelske byer.

Den 7. juli 2014 forsøgte det israelske forsvar at standse angrebene. Den indledte en omfattende militæroperation, der blandt andet skulle ramme palæstinensiske raketbatterier og ledende terrorister fra organisationer som det dengang regerende Hamas og andre grupper.

Den kortvarige konflikt medførte betydelige ødelæggelser i Gaza, hvor et stort antal ejendomme blev beskadigede eller helt ødelagte ved bombardementer. Et problem, Amnesty fremhæver, er de mange rapporter om placering af affyringsramper op ad bygninger, der ellers skulle beskyttes under krigen.

FAKTA

Palæstinensiske militser beskød Israel fra ramper og missilbatterier placeret op ad eller i skoler, et sygehus, moskeer og en kirke, fremgår det af vidneudsagn, menneskeretsorganisationen videregiver.

Også private hjem kom i skudlinjen takket være militsernes taktik. En beboer fortæller Amnesty om det angreb, der 21. juli kostede hans forældre og to niecer livet.

»To Qassamraketter blev affyret fra begge sider af huset, samtidig med at missiler fra et fly ramte os«, forklarer vidnet.

Udenlandske journalister har beskrevet eller filmet affyringer, der sendes op fra ramper, placeret klos op ad internationale hoteller eller tæt på FN-bygninger.

Det viste sig under konflikten, at FN-skoler og andre institutioner, som husede flygtninge, i flere tilfælde også fungerede som våbendepoter for væbnede grupper, konstaterer Amnesty.

FN's generaldirektør Ban Ki-moon har krævet en undersøgelse af, hvordan det kunne lade sig gøre, men dens resultater er endnu ikke fremlagt. FN's hjælpeorganisation UNRWA har tidligere meddelt, at våbnene, der blev fundet, straks blev overdraget til »lokale myndigheder« i det Hamaskontrollerede område.

Men organisationen har over for Politiken afvist at fortælle, hvordan den sikrede sig, at våbnene ikke endte i hænderne på de militser, der beskød Israel.

BOMBERYDNING

Amnesty International beskriver i sin rapport om forbrydelserne i Gaza om de vanskeligheder, den møder i sit arbejde for at dokumentere hændelserne.

»Menneskeretsorganisationer og medarbejdere er tidligere blevet truet eller angrebet af væbnede grupper«, fremgår det af rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ene sides overtrædelser kan ikke retfærdiggøre deres modstanderes handlinger.

Derfor har Amnesty lige før jul skrevet til præsident Abbas og den palæstinensiske justitsminister og peget på en række sager, der ser ud til at indebære overtrædelser af international humanitær ret og de palæstinensiske myndigheders pligt til at overholde konventionerne.

»Der er ikke modtaget noget svar i skrivende stund«, konkluderes det i rapporten om palæstinensiske menneskeretsovertrædelser.

FOTOS

Palæstinenserne har heller ikke svaret på spørgsmål om konkrete hændelser, ligesom hverken regeringen eller Hamas selv har indledt undersøgelser af overtrædelser af internationale love, begået af deres væbnede grupper.

Svaret er ofte, at raketangrebene er reaktioner på israelske handlinger. Men den undskyldning dur ikke, fastslår Amnesty: »Den ene sides overtrædelser kan ikke retfærdiggøre deres modstanderes handlinger«.

»Det er den perverse logik, næret af årtiers straffrihed, der har hjulpet til at forlænge overtrædelserne, som civile på alle sider betaler en så høj pris for«, fortsætter rapporten.

RAKETSKJOLD

Amnesty vil i en senere redegørelse se på israelernes ageren under konflikten. Men organisationen understreger, at landet har en forpligtelse til udelukkende at slå til mod militære mål og til at skelne mellem civile og kombattanter.

Under kriger forsøgte israelerne ofte at advare civile i områder, der ville blive beskudt via mobilopkald eller ved først at sende ikke-armerede missiler mod målet, så civile i nabolaget kunne nå at komme væk inden raketter blev sendt af sted mod missilramper eller andre mål.

Det var imidlertid ikke altid nok, fremgår det af menneskeretsorganisationens rapport: »I nogle tilfælde udpegede advarslerne ikke nogen sikker flugtrute og i mange tilfælde kom mennesker, der forsøgte at komme væk, under israelsk beskydning«.

Rapporten om palæstinensernes krænkelser af international ret indeholder en række opfordringer til styret om at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • tage afstand fra angreb mod civile og gøre det klart, at overtrædelser af international humanitær ret ikke tolereres.
  • lade være med at benytte upræcise våben og sikre, at de ikke rettes mod mål nær civile.
  • sikre, at Hamaskrigere og andre militsmedlemmer forstår behovet for at beskytte civile i Gaza fra følgerne af angreb, herunder at de i videst muligt omfang skiller sig ud fra ikke-konbattanter og undlader at opbevare ammunition eller affyre raketter fra eller tæt på civile bygninger.
  • samarbejder med den internationale straffedomstol eller nationale domstole.
  • anerkender den internationale straffedomstol.
  • begynder at bygge beskyttelsesrum og øger civilforsvaret.
  • sikrer, at interne palæstinensiske stridigheder ikke yderligere forsinker genopbygningen af Gaza.

Den konkluderer samtidig, at genopbygningen af de bomberamte områder i Gaza knap nok er gået i gang endnu. Årsagerne er ifølge Amnesty mange: Restriktioner på de materialer, der må føres ind i området. Uopfyldte løfter om hjælp fra donorer. Og uenigheder mellem den nationale regering på Vestbredden og de Hamaskontrollerede myndigheder i Gaza.

Når det gælder Israel, så efterlyser Amnesty blandt andet, at landet åbner for internationale undersøgeres adgang til de palæstinensiske områder og til at åbne for grænsen ind til Gaza, så blandt andet byggematerialer kan komme ind via Israel.

Der blev dog affyret raketter op til sidste minut, inden våbenhvilen trådte i kraft. Parterne er stadig optimistiske udadtil. Kilde: Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce