Annonce
Annonce
Hjertet af Europa

Skal vi frygte russerne igen? Ministre leger krig i Nato

Analyse. USA klargør en ny panserbrigade til Europa, mens ministre fra Nato-landene diskuterer reaktion på et eventuelt russisk angreb.

Vi skriver måske 2020. I hvert fald et eller andet sted i Europas nærmeste fremtid. Flere måneders konflikter mellem Letlands regering og landets store russisktalende mindretal kulminerer i voldelige demonstrationer, hvor politi og militær må gribe ind. Konflikten trappes op, mens russisk tv viser reportager om behandlingen af fætrene i den tidligere sovjetrepublik.

Pludselig er de etnisk russiske grupper bedre bevæbnet. Russiske kampfly flyver stadig rundt ved grænsen. Satellitbilleder viser opmarchering af russiske styrker. Letterne har billeder af mystiske ’grønne mænd’, der betragtes som russiske militærrådgivere, på lettisk territorium.

Nato er i fuld gang med at udmønte den strategi om delvis tilbagevenden til den kolde krigs territorialforsvar i Europa, der blev defineret som følge af Ruslands annektering af Krim i 2014

Krisen risikerer at brede sig til nabolandene Estland og Litauen. Der bor over en million etniske russere i de tre baltiske Nato-lande tilsammen. Rygterne om russisk annektering af områder hos Danmarks naboer lige på den anden side af Østersøen begynder at svirre, men Moskva afviser foreløbig alt som ren og skær vestlig propaganda.

»Og hvad gør du så, Peter?«

Det spørgsmål kan den danske forsvarsminister, Peter Christensen (V), få, når han på onsdag deltager i en usædvanlig og fortrolig drøftelse med sine kolleger fra alle de andre lande i Nato.

Ovenstående scenarium er ikke grebet ud af den blå luft. Det er inspireret af dagens virkelighed i Ukraine, og det er fremprovokeret af en helt reel frygt i de baltiske lande, Polen og andre østlande, som i dag er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance. Og så er det netop den type krise, der meget vel kan komme på bordet for at udfordre alliancens forsvarsministre, når de mødes i Bruxelles på onsdag.

I opløbet til et topmøde i Warszawa til sommer har Nato’s ledelse og planlæggere valgt at præsentere ministrene for et simuleret russisk angreb ved de østlige grænser, som de hver især skal reagere på og diskutere med hinanden.

»Nato’s generalsekretær og den militære øverstkommanderende i Europa vil præsentere ministrene for en tænkt krisesituation østpå, som vil inkludere en form for hybridkrig«, siger en kilde i alliancens hovedkvarter.

USA sender op til 5.000 soldater

Det var egentlig meningen, at forsvarsministrenes lille ’krigsspil’ under bevidst tidspres skulle foregå i fortrolighed.

Nato er ikke interesseret i at provokere Moskva mere end højst nødvendigt på et tidspunkt, hvor der er lidt mere ro omkring krisen i Ukraine, og hvor de vestlige lande har behov for at diskutere ikke mindst situationen i Syrien med russerne. Men historien er sluppet ud, og det er måske ikke helt tilfældigt.

På den anden side har de central- og østeuropæiske medlemslande nemlig et meget stort behov for at holde fast i, at Nato skal følge op på løfterne om igen at styrke forsvaret og den militære afskrækkelse ved de østlige grænser.

Nato er i fuld gang med at udmønte den strategi om delvis tilbagevenden til den kolde krigs territorialforsvar i Europa, der blev defineret som følge af Ruslands annektering af Krim i 2014.

Vi har ikke været nødt til at bekymre os om det her i 25 år. Jeg ville ønske, det var anderledes, men nu er vi nødt til det igen

Ashton Carter, USA's forsvarsminister

Derfor kommer forsvarsministrenes møde i denne uge til at handle om at konkretisere planer for styrkelse af militære baser, havne, lufthavne og anden infrastruktur – men også om udstationering af mange flere tunge våben og soldater i det centrale og østlige Europa.

Som sædvanlig er det amerikanerne, der går forrest. I sidste uge meddelte forsvarsminister Ashton Carter, at USA vil firdoble landets militærbudget for Europa, fra 5,3 mia. kr. i år til 22,7 mia. kr. i 2017.

Carter forklarede, at Pentagon nu for første gang siden Jerntæppets fald finder det nødvendigt igen at etablere en meget synlig »afskrækkelse« i Europa på grund af faren for »russisk aggression«.

»Vi har ikke været nødt til at bekymre os om det her i 25 år. Jeg ville ønske, det var anderledes, men nu er vi nødt til det igen«, sagde Ashton Carter. Kilder i Nato siger, at amerikanerne allerede er i gang med at oplagre tungt artilleri, kampvogne og pansrede mandskabsvogne i de baltiske lande, Polen, Rumænien og andre østlande.

Der vil også blive indfløjet tungt materiel og lavet ny infrastruktur i Tyskland, Belgien og Holland, så man er klar til at modtage en amerikansk panserbrigade på mellem 3.000 og 5.000 mand.

Vestens modvillige oprustning

Den nye amerikanske brigade skal sammen med europæiske tropper i Nato’s forstærkede hurtige udrykningsstyrke skabe et roterende system, der sikrer konstant tilstedeværelse af kampklare og svært bevæbnede Nato-soldater i østlandene fra næste år.

Polen og andre østlande vil presse på for en endnu større og mere permanent tilstedeværelse i deres lande, når udmøntningen af Nato’s nye øststrategi diskuteres videre på en udenrigsministermøde i maj og under selve topmødet i den polske hovedstad 8.-9. juli.

På den ene side er der ingen, der ønsker optrapning i retning af en ny kold krig. På den anden side føler ikke mindst amerikanerne sig nu nødsaget til en markant oprustning i Europa

Debatten illustrerer det dilemma, som verdens stærkeste alliance står i nu om dage på grund af Ruslands truende opførsel i Ukraine og andre steder.

På den ene side er der ingen, der ønsker optrapning i retning af en ny kold krig.

På den anden side føler ikke mindst amerikanerne sig nu nødsaget til en markant oprustning i Europa for at markere over for Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han skal holde sig langt væk fra alliancens østlige grænser.

Og så er Nato ikke en gang for alvor begyndt på den vanskeligste diskussion.

Den kommer til at handle om, hvor Vestens atomvåben skal stå i fremtiden.

Redaktionen anbefaler

Nyhedsanalyse: Jagten på en ny verdensorden

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce