Annonce
Annonce
Hjertet af Europa

Derfor vil DF have et britisk ja: Camerons aftale tegner skitsen til et andet EU

Analyse. Briternes 'særlige status' ryster de mest unionsivrige. Men den er også et bud på at redde EU gennem nødvendig forandring.

Annonce

Hvis der er nogen, der har svært ved at få armene ned efter sidste weekends historiske aftale om en særlig status for Storbritannien i det europæiske samarbejde, er det alle de EU-skeptiske partier og bevægelser i Europa.

Men det er værd at bemærke en forskel: Mens de deciderede modstandere håber på, at briterne stemmer nej til aftalen 23. juni, vil langt størstedelen af de mere nuancerede skeptikere heppe på jasigerne.

Den britiske aftale er også den første konkrete skitse til, hvordan en anden slags EU kan se ud i fremtiden

Det vil de gøre, fordi briternes forsøg på at rulle deres forpligtelser baglæns ikke alene er et skud for boven til de mest føderalistiske unionstanker.

Aftalen er også den første konkrete skitse til, hvordan en anden slags EU kan se ud i fremtiden. En skitse, som de konstruktive skeptikere meget nødig ser smidt i skraldespanden efter et britisk nej.

Tag bare Dansk Folkeparti, den danske højrefløjs mest udtalte EU-skeptikere. I et interview med Politiken i dag siger DF's europaparlamentariker, Morten Messerschmidt, at han anbefaler briterne at stemme ja.

»Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU«, siger han.

Dansk Folkeparti siger ja til EU

DF har i høj grad inspireret statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) stærke støtte til David Cameron i de europæiske forhandlinger - blandt andet i håbet om, at den britiske aftale kunne bane vejen for begrænsninger af europæiske indvandreres sociale rettigheder i Danmark.

Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU

Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europaparlamentet

Nu ser Danmark ud til at kunne benytte planlagte nye bestemmelser, der for første gang vil tillade nedjustering af børnecheck sendt til udlandet. Den mulighed bliver imidlertid straks tabt på gulvet, hvis briterne stemmer nej om fire måneder.

Men Dansk Folkeparti og andre EU-skeptikere har også en langt bredere og mere perspektivrig grund til at frygte et britisk nej.

Hvis der ikke længere kommer en britisk premierminister til EU's topmøder, vil det kraftigt svække den front, der altid taler nationalstaternes sag i samarbejdet. Og hvis den britiske aftale bliver skudt ned af vælgerne, så kan skitsen til et anderledes EU hurtigt blive blæst ud i glemselen.

Le Pens drømme for Frankrig

Det burde i virkeligheden også ærgre hårde EU-kritikere som Frankrigs nationalistleder, Marine Le Pen. Selv om hun sikkert ville bifalde et britisk nej, så kan et ja måske hjælpe hende endnu mere.

En af Le Pens nærmeste rådgivere udtalte i sidste uge, at Frankrig bør bede om særstatus gennem samme type forhandling som den britiske.

Hvis Le Pen drømmer om en genforhandling af Frankrigs EU-medlemskab, så er det faktisk bedst for hende, hvis den britiske aftale bliver en succes for Storbritannien

Lederen af Front National har lovet at udskrive folkeafstemning om EU inden for seks måneder, hvis hun vinder næste års franske præsidentvalg. Selv om det stadig er det færreste, der kan forestille sig Marine Le Pen som fransk statsoverhoved, så er hendes chancer næste år ikke længere ren fiktion.

Hvis Le Pen drømmer om en genforhandling af Frankrigs EU-medlemskab, så er det faktisk bedst for hende, hvis den britiske aftale bliver en succes for Storbritannien.

I den forstand vil Camerons vilde ridt for at slå hul i traktaternes panser også tvinge den voksende skov af EU-skeptikere i diverse medlemslande til at tone rent flag. Vil de ødelægge samarbejdet, eller vil de arbejde for at få det reformeret?

På vej til et EU i flere hastigheder

»Jeg elsker ikke Bruxelles. Jeg elsker Storbritannien. Men det er ingen grund til at vende ryggen til et reformeret europæisk samarbejde«, sagde David Cameron, da han træt og tilfreds afrundede topmødet i Bruxelles sent fredag aften.

Hans ord var den hidtil klareste definition af Camerons moderate EU-skepsis: Man skal have lov at tro på samarbejdets nødvendighed uden at elske unionen eller drømme om Europas Forenede Stater.

Skulle det være nogen nyhed, vil mange måske sige.

Nu da den britiske aftale er en realitet, kan EU's forkæmpere også vælge at se den som en chance. Som det mindst ringe bud på, hvordan unionen kan redde sig selv gennem forandring

Det har vi da vidst længe. Både euroen og Schengen har for længst de facto skabt et EU i flere hastigheder.

Ja, men briterne har nu insisteret på at få det skrevet ned sort på hvidt i bindende og højtidelige dokumenter, at forskellige lande har lov til at være medlem på forskellige betingelser.

Med andre ord: Storbritannien har fået et løfte fra alle de andre lande om, at man godt kan gå sine egne veje inden for EU, uden at man af den grund truer hele samarbejdet i dets grundvold.

Trussel eller redning for unionen?

På den måde kan aftalen få stor politisk betydning på tværs af Europa, selv om den egentlig er ret tynd i den juridiske substans.

Derfor er der ikke noget at sige til, at briternes europæiske tag selv-bord skaber bekymring blandt de politikere i unionens kernelande, som altid har troet på styrken i det fælles fodslag. Men der er grund til refleksion.

I en situation, hvor den ene krise efter den anden flår i unionens strukturer, og hvor den folkelige skepsis vokser i takt med regeringernes stridigheder, er det måske ikke så skidt at erkende behovet for at gå nye veje.

Nu da den britiske aftale er en realitet, kan EU's forkæmpere også vælge at se den som en chance. Som det mindst ringe bud på, hvordan unionen kan redde sig selv gennem forandring.

Et løsere samarbejde med plads til mere eller mindre union er trods alt bedre end en union, der falder fra hinanden efter et nej fra Storbritanniens borgere til sommer.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce