Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

EU-Kommissionen: Svenske valg kan være i strid med valghemmeligheden

Dansk valgekspert: Det er systemet, der skal sørge for valghemmeligheden - ikke den enkelte vælger.

Annonce

»Medlemmer af Det Europæiske Parlament skal vælges ved direkte valg i en fri og hemmelig afstemning«.

Det understreger EU-Kommissionen i et ganske usædvanligt brev. Modtageren er Sverige. Og spørgsmålet er, hvordan dét der med hemmeligheden egentlig håndteres, når svenskerne skal stemme.

En dansk ekspert ser spørgsmålene fra Bruxelles som en understregning af, at Sverige kan få et forklaringsproblem.

I Sverige fungerer systemet på den måde, at man afleverer en stemmeseddel for det parti, man vil stemme på. De ligger fremme i valglokalet, så man tager sedlen for sit parti, går ind i stemmeboksen og putter den i en konvolut og afleverer den i stemmeurnen ved udgangen.

SVENSKE AFSTEMNINGER

I Sverige finder man i valglokalet ikke én fælles stemmeseddel med alle de partier, der stiller op i en given valgkreds eller kommune, sådan som vi kender det fra valg herhjemme.

Hvert enkelt parti har sin egen stemmeseddel liggende i det åbne valglokale. De uddeles også uden for valglokalet af kandidater eller aktivister, som de forskellige partier har indkaldt. Partierne kan også lægge stemmesedler i folks postkasser inden valgdagen.

Vælgeren tager stemmesedlen fra sit parti med ind i valgboksen og lægger den i en konvolut.

Det er også muligt at skrive sit valg direkte på blanke sedler inde i stemmeboksen eller tage flere stemmesedler og kun putte en af dem i konvolutten.

Det kan selvfølgelig være prekært, hvis man gerne vil give sin opbakning til et parti, der er ugleset. Men så kan vælgerne enten medbringe deres egen stemmeseddel i inderlommen - partierne uddeler stemmesedler foran valgstederne og sender dem også til folk - så de kan undgå at komme til at afsløre, at det er den, der ryger i konvolutten.

De kan også vælge at tage en blank seddel, de selv udfylder. Eller de kan tage flere andre sedler for dermed at dække over, hvilket parti de ville stemme på - en metode, der afslører, at de måske støtter ildesete partier.

Tysker blev fortørnet over åben afstemning i Sverige

Det system vakte bestyrtelse, da en tysk læge, der bor i Sverige, skulle deltage i sit første valg i landet, afstemningen om det nye parlament i Bruxelles.

»Da jeg kom ind i valglokalet, kunne jeg slet ikke tro, hvad jeg så. Jeg stod i en kø med omkring ti mennesker og kunne hos næsten alle se, hvilken valgseddel de tog. Nogle tog flere valgsedler, men ingen tog alle sedler«, siger han til Sveriges Radio.

Han har klaget til EU, der har reageret ved at udbede sig en forklaring fra Stockholm.

Og det er opsigtsvækkende, mener den danske valgekspert, professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitets institut for statskundskab.

»Det mener jeg virkelig, at det er. Det er derfor, at det er et slag i ansigtet på Sverige«, finder han.

DOKUMENTATIONLæs EU-kommissionens spørgsmål her (på engelsk)

I sit brev påpeger EU-Kommissionens generaldirektorat for fundamentale rettigheder og unionsborgerskab reglerne for frie og hemmelige valg.

»Det fremgår tydeligt af EU-reglerne, at medlemslandene har en forpligtelse til at garantere princippet om hemmelige afstemninger. Hemmeligheden må sikres, uanset om borgerne kan skjule deres politiske valg, hvis de frivilligt agerer på en bestemt måde - for eksempel ved at skaffe stemmesedler før afstemningsdagen, ved at tage flere stemmesedler eller en for hvert parti på valgstedet«, understreger kommissionens direktør Paul Nemitz.

»Sikring af valghemmeligheden er myndighedernes ansvar, ikke vælgernes«, tilføjes det.

EU-kommissionen peger på den alvorlige mangel, det svenske system kan indebære:

»Den omstændighed, at personer i valglokalet kan finde ud af, hvilke valg vælgeren træffer, gør det muligt at presse dem og styre deres vælgeradfærd. Det kan udgøre en overtrædelse af princippet om hemmelighed i afstemningen«, skriver den.

Mange svenskere kan ikke forstå, hvad problemet er. For sådan har de gjort i årtier. Det bliver vælgerens ansvar at sørge for, at stemmen bliver hemmelig

Jørgen Elklit

Sverige: Alt foregår efter loven

Det spørgsmål er landet på skrivebordet hos retschefen i det svenske Justitsministerium.

Hendes svar fylder fem sider og indledes med en gennemgang af den svenske grundlovs krav til rigsdagsvalg. De skal være frie, hemmelige og direkte, fremgår det.

»Med hemmelige valg menes, at vælgeren ikke er tvunget til at vise eller tale om, hvordan han eller hun har stemt. Vælgeren skal kunne opretholde sin stemmehemmelighed. Ingen anden skal kunne finde ud af, hvordan nogen har stemt«, skriver Malin Bonthron.

»Et selvklart udgangspunkt og et ufravigeligt krav i Sverige er, at valg er hemmelige«, fortsætter hendes svar til Bruxelles.

DOKUMENTATIONLæs svaret fra Sverige her (på svensk)

Hun beskriver, hvorledes der er afskærmning, når vælgeren putter sit partis stemmeseddel i kuverten, som derefter lukkes. Og hvordan vælgerne enten kan få partisedler sendt hjem eller tage en af dem, der skal ligge fremme i valglokalet.

Det er op til partierne at sikre, at de har sørget for at få deres stemmesedler frem til de omkring 8.800 valglokaler. Den enkelte vælger kan vælge at medbringe stemmesedlen eller at tage flere valgsedler i valglokalet.

»Disse muligheder tilgodeser de grundliggende krav, som stilles af den svenske grundlov«, konkluderer Justitsministeriets retschef.

Hun tilføjer imidlertid samtidig, at regeringen overvejer at se nærmere på, hvordan man kan sikre alle adgang til alle stemmesedler i valglokalerne.

»Regeringen er lydhør for synspunkter om, hvordan det hele tiden kan gøres bedre«, meddeler Malin Bonthron i det svenske svar til EU-Kommissionen.

JØRGEN ELKLIT

Historiker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Har mange års erfaring med international valgovervågning og -forberedelse fra bl.a. Nepal, Tanzania, Afghanistan, Lesotho, Bosnien-Hercegovina, Zimbabwe og Kenya.

Medlem af Sydafrikas Goldstonekommission ifm. valgene i 1994 og af landets valginstituts bestyrelse.

Forfatter til flere bøger om valgprocesser og demokratiske afstemninger.

Læs Politikens portræt af valgeksperten.

Ekspert: Svenskerne taler uden om

Hendes fem sider lange tekst undrer valgeksperten Jørgen Elklit såre.

»Justitsministeriets svar er virkeligt underholdende. De snakker virkelig uden om. De skriver, at det er gennemført efter svensk lov. Det har ingen tvivlet på«.

»De skriver, at regeringen overvejer at starte en udredning. Det er det samme som at sige: Vi véd, at vi har et problem. Men de kan ikke indrømme, at de har det. De 'overvejer' at gøre noget. Nærmere en bekræftelse kommer man ikke«, fortsætter han.

Den aarhusianske professor skrev i 2010 en kronik i Politiken, hvor han pegede på en række problemer ved den måde, de svenske myndigheder gennemfører valg på. De lever ikke op til internationale standarder, konkluderede han.

KRONIKEN Hvor demokratisk er Sverige?

Han var - og er - kritisk over for den omstændighed, at vælgerne må gøre krumspring for at undgå at afsløre, hvilken stemmeseddel de vælger at tage med ind i stemmeboksen.

»Det kan i nogle tilfælde tvinge vælgerne til at spille med fordækte kort. Selv om det er systemet, der skal sørge for, at man kan bevare den hemmelighed«, mener den danske valgekspert.

Det er et meget alvorligt brev. Ganske vist holdt i en pæn tone. Men indholdsmæssigt rammer det lige, hvor det gør ondt.

Jørgen Elklit

Samme holdning finder han i EU-Kommisionens brev.

»Det bliver taget op med den formulering, at det er systemet, der skal sørge for valghemmeligheden - ikke den enkelte vælger«.

'Et slag i ansigtet på Sverige'

Elklit har tidligere været med til svenske rigsdagsudvalgsmøder om landets valgsystem. Men han oplever, at det er vanskeligt at vinde forståelse for de problemer, han - og blandt andre den tysker, der klagede til EU-Kommissionen - ser i måden at skulle stemme på.

»Mange svenskere kan ikke forstå, hvad problemet er. For sådan har de gjort i årtier. Det bliver vælgerens ansvar at sørge for, at stemmen bliver hemmelig. Men det vil den, der skrev det svenske justitsministeriums svar, ikke indrømme«, konkluderer han.

Hvad er Bruxelles' næste skridt?

»Det kommer an på, hvad EU-Kommissionen vil«, lyder hans svar. Det kan være, at kommissionen vil se, om svenskerne af egen drift gør noget for at sikre valghemmeligheden«.

»Ellers kan den stramme tonen og sige, at det er et dårligt svar, den har fået. Det er næsten et ikke-svar, og derfor burde de følge op på det. Men om de gør det, ved jeg ikke«.

Er det ikke ganske usædvanligt, at EU-Kommissionen skriver sådan et brev?

»Det mener jeg virkelig, at det er. Det er derfor, at det er et slag i ansigtet på Sverige. Det er ikke ligegyldigt, om Sverige får kritik«.

Du læser det som en kritik?

»Ja, det gør jeg. Sådan et spørgsmål er formuleret diplomatisk og pænt. Men det kan også formuleres på denne måde: Kan det virkelig være rigtigt, at der er problemer med valghemmeligheden i Sverige? Min opfattelse er, at det er et meget alvorligt brev. Ganske vist holdt i en pæn tone. Men indholdsmæssigt rammer det lige, hvor det gør ondt«.

Hvis en ny stat ville bruge den valgmetode, hvordan ville du som valgekspert se på det?

»Så ville den få meget kraftige anmærkninger. Det ville ikke kunne anerkendes. Det er i virkeligheden udgangspunktet for alt det her«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce