Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Oprør fra højre: Tyske AfD og Donald Trump er i familie

Tysklands nye højre satser på et kanonvalg i dag. De ser sig selv som en politisk udgave af Sex Pistols.

»De, der vil gøre oprør, kommer i dag fra højre. Vi er anti-68’erne – vores generations Sex Pistols«.

Man kunne næsten mærke vreden fysisk, da det tyske netmagasin Jetzt – en del af medieimperiet omkring den ansete tyske avis Süddeutsche Zeitung – for nylig citerede ungdomsformanden for det fremadstormende tyske nationalistparti Alternative für Deutschland (AfD), Markus Frohnmaier.

LÆS OGSÅ AfDs partiprogram: Tilbage til D-marken, kernefamilien og tysk kultur

For folk som Frohnnmaier er i oprør. Og fjenden er det, han opfatter som et elitært ’limonade-bourgeoisi’ af venstresnoede lærere, journalister, politikere og andre elitære, der »opfatter sig selv som bedre end os andre og fortæller os, hvordan vi skal leve«.

Som ungdomsformand taler Markus Frohnmaier måske i ungdommens høje – og indimellem skingre – toneleje, men essensen genfindes langt ind i moderpartiet. Og det er en essens, der vil manifestere sig i tysk politik i dag, hvor der er er delstatsvalg i de tre delstater Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt.

Vi er anti-68'erne - vores generations Sex Pistols

Markus Frohnmaier, ungdomsformand i Alternative für Deutschland

Men hvad er kraften bag dette nye højreoprør, spørger folk som den tyske sociologiprofessor Armin Nassehi og påpeger, at svaret er en hel del mere kompliceret end blot at pege i retning af vrede skinheads og unge i grønne pilotjakker. Oprøret har nemlig flere udspring.

Det ene handler om, at venstrefløjen er død, mener Nassehi: Mange taler måske ind i en venstreorienteret dagsorden, men de lever ikke efter den: De taler om at redde klimaet, men flyver på ferie fire gange om året. De taler om integration, men sender deres børn i privatskole.

LÆS OGSÅ Trumpismen er kommet for at blive i USA

Den traditionelle højrefløj er imidlertid også død, mener han, fordi den er blevet systembevarende. De nye højreorienterede taler derfor hellere om et ’nyt højre’ eller om at være ’patriot’ og beskytte sin identitet: »Deres slogan er: Os først! Bevar det oprindelige. Det fremmede skal forblive fremmed«, sammenfatter Jetzt-journalisten Friedemann Karig i en artikelserie om det tyske højre.

AfD og Sex Pistols

Dette nye højres udstansning af ’de andre’ opfattes både som rigtigt og vigtigt, fordi det er den eneste måde, samfundet kan fungere på. Dermed bliver forsvaret af det oprindelige – det hidtidige – et moralsk spørgsmål.

Eller som sociologen Armin Nassehi konkluderer: »Vi er tyskerne, de andre muslimer. Vi skal være os, så bliver alt bedre. De, der er med på den dagsorden, føler sig ikke fremmedfjendtlige, men snarere på den rigtige side«.

Det nye højres drivkraft er flygtningekrisen. For selv om Alternative für Deutschland egentlig begyndte som et oprør mod euroen og den græske finanskrise, så er det flygtningespørgsmålet, der har gjort partiet til en ny vigtig spiller i tysk politik. Faktisk lå tilslutningen til partiet helt nede omkring et par procent så sent som i januar sidste år.

LÆS OGSÅNu venter tyskernes første dom over Merkels 'velkomstpolitik'

Men partiet har enkle svar på de flygtningespørgsmål, som andre partier enten benægter eller viger uden om: AfD vil – af føromtalte moralske grunde – slet og ret have færre flygtninge. Basta!

Det er i virkeligheden her, oprøret ligger. Og det er derfor, at også ungdomspolitikeren Markus Frohnmaier opfatter sig som en oprører på linje med ungdomsoprørerne i Sex Pistols, mener den tyske sociolog: »I dag er det højre, som vil omkalfatre samfundet og gøre op med et venstreorienteret projekt. I den forbindelse betjener de sig undertiden af venstreradikale slagord, som man kender dem fra 1970’erne. Det er ikke konservativt, ikke bevarende. Tværtimod. Man gør op med det forskelligartede samfund, der angiveligt har fjernet sig fra sit udspring. Man er i særdeleshed imod den såkaldte ’befolkningsombygning’ gennem indvandring. Og helt grundlæggende imod ’systemet’«.

Et truet folk

Hvor bange skal vi være? Er højreoprøret fra AfD og omegn måske ligefrem farligere end den ekstremisme, vi forbinder med nazismen, fordi den foregår inden for det – trods alt – socialt acceptable?

Trump og Cruz satser begge på at mobilisere dette kristne kernemiljø, hvorfor de snarere søger konfrontation end kompromis

David Brody, Washington-korrespondent, CBN

»Skinheads med baseballbats er højreradikale, men heldigvis et meget, meget lille mindretal. Faren opstår i grænselandet til det radikale og i det, der formentlig er acceptabelt«, påpeger Armin Nassehi over for Jetzt.

AfD dyrker dette grænseland, når dets partiformand i Sachsen-Anhalt, Andre Poggenburg, nedtoner betydningen af holocaust og nazitiden: »En ensidig fokusering på 12 års ulykke i vores historie tilslører århundreder, hvor der blev etableret et unikt kulturelt indhold og forfatningsmæssige orden«. Og når hans lokalafdeling vil forpligte teatre, museer og orkestre til ’patriotiske handlinger’ og kalder islam ’utysk’? Eller når lokalformanden for AfD i Thüringen, Björn Höcke, kalder tyskerne ’et truet folk’.

LÆS OGSÅ Chefideolog bag den tyske højrefløj: »De rigtige børn er vores børn«

Det er på ingen måde et isoleret tysk fænomen, selv om det tyske oprør måske chokerer mere. Dels på grund af Tysklands historie, dels fordi det udfordrer kansler Merkels forsøg på at fastholde en humanistisk europæisk flygtningekurs. Det er reelt det, der er på valg i dag, hvor en femtedel af de tyske vælgere kan stemme. Men højreopgøret mod ’befolkningsombygningen’ – indvandringen – rammer mange andre steder i Europa. Og det er i familie med det, som tyske Der Spiegel for nylig kaldte ’den hvide opstand’ i USA. En opstand, som republikanerne Ted Cruz og især Donald Trump er repræsentanter for, og som i stigende grad er ’vred’, hvad tumulterne ved Trumps vælgermøde i Chicago i går tydeligt viste.

Trumps kulturkamp

Trump repræsenterer også et Sex Pistols-agtigt oprør mod den etablerede forestilling om USA som et indvandrerland og tager næring fra en blanding af øget social ulighed og befolkningsprognoser, der peger mod et USA, hvor de hvide for første gang i nyere historie vil være i mindretal i 2050. Ligesom AfD i Tyskland taler han imod denne ’befolkningsombygning’.

Præcis den sikrede Obama sejren ved præsidentvalget i 2012: For hans udfordrer, Mitt Romney, havde kun støtte fra hver fjerde latino og seks procent af de sorte stemmer. Det er tal, der har fået Donald Trump til at fokusere på hvide og især evangelisk kristne i en ’kulturkamp’, hvor han har rettet skytset mod islam og spansktalende indvandrere. Målet er at mobilisere de cirka 80 millioner evangelisk kristne, hvoraf kun 27 millioner stemte ved det seneste valg.

»Trump og Cruz satser begge på at mobilisere dette kristne kernemiljø, hvorfor de snarere søger konfrontation end kompromis«, siger den amerikanske Washington-korrespondent David Brody fra den kristne tv-station CBN til Der Spiegel: »Hvis en af dem er i stand til at aktivere bare 5-10 millioner af disse evangeliske stemmer, kan de overtage det republikanske parti og besejre demokraterne«.

Redaktionen anbefaler

Udsigt til spændende valgdueller i Tyskland

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce