Oplysning. Under demonstrationerne i sommeren 2013, der begyndte med protester mod nedlæggelsen af Gezi parken og bredte sig ud over Tyrkiet fra Istanbuls Taksim-plads, var Engin Önden og 140journos også på pletten og fortalte, hvad der skete. Her begyndte antallet af følgere for alvor at vokse. Foto: José Miguel Calatayud
Foto: José Miguel Calatayud

Oplysning. Under demonstrationerne i sommeren 2013, der begyndte med protester mod nedlæggelsen af Gezi parken og bredte sig ud over Tyrkiet fra Istanbuls Taksim-plads, var Engin Önden og 140journos også på pletten og fortalte, hvad der skete. Her begyndte antallet af følgere for alvor at vokse. Foto: José Miguel Calatayud

Europa

Tyrkiets etablerede medier udfordres af 23-årige Engin Önder

Som noget hidtil uset blandt Tyrkiets medier tilbyder 140journos.com faktatjek, gennemsigtighed og politisk neutralitet.

Europa

En sjælden og grim blå ibisfugl er blevet et af de vigtigste dyr i den tyrkiske mediezoo. På alle sociale medieplatforme åbner den næbbet og leverer nøgterne verificerede nyheder til tyrkerne om, hvad der sker i deres land.

Ganske simpelt og ganske uhørt blandt etablerede tyrkiske medier, der enten er så sovset ind i politiske og økonomiske interesser, at de kun i glimt får leveret sandfærdige rapporter. Eller er så hæmmede af censur eller selvcensur, at resultatet bliver det samme.

Journalister uden Grænser har Tyrkiet placeret som nummer 149 på sit pressefrihedsindeks.

Det, vi leverer, er mere data, som vi samler og lægger ud på sociale medier

I 2012 kom så den skaldede ibis – forstået som nyhedstjenesten 140journos, der har den sjældne tyrkiske fugl som sit logo. Organisationen blæser tweet for tweet ilt ind i det hensygnende tyrkiske demokrati ved at samle og ordne twitter-beskeder, fotos og videoer fra meddelere over hele landet og formidle dem troværdigt og i et nøgternt sprog.

»140 refererer til det maksimale antal tegn i en twitterbesked, men der er ingen af os, der er professionelle journalister. Alle er borgerjournalister, og det, vi laver, selvstændiggør borgerne. Vi skaber sammenhæng«, siger Engin Önder, 23 år og den ene af 140journos’ tre grundlæggere.

Kort inden 140journos gik på vingerne, havde det tyrkiske luftvåben bombet en kolonne mennesker i bjergene mellem Irak og Tyrkiet. Militæret siger, at det troede, der var tale om medlemmer af den ulovlige oprørsbevægelse PKK, men reelt var det civile mænd og drenge ned til 12-års alderen. 34 blev dræbt

I timevis sagde tyrkiske medier ikke et ord om sagen. Lokale medier i grænseområdet og sociale medier var i fuldt breaking news-gear, men de landsdækkende turde ikke nævne sagen, før regering og militær havde samlet tankerne, produceret en forklaring og givet grønt lys.

Samling af og orden på data

Episoden var langtfra den første, hvor tyrkiske medier svigtede, og bliver heller ikke den sidste, men skandalen illustrerer, hvor ilde stedt tyrkerne er, hvis de kun har de gængse medier at støtte sig til.

Ikke at de havde brug for yderligere påmindelse, men ikke desto mindre fik tyrkerne endnu en under Gezi-protesterne for to år siden. Fra Istanbuls Taksim-plads voksede vreden over nedlæggelsen af en park til regeringskritiske demonstrationer i næsten alle 81 tyrkiske provinser.

CNN, BBC og mange andre sendte i døgndrift direkte fjernsyn fra Istanbuls gader, mens de store tyrkiske tv-stationer i begyndelsen ignorerede dem og sendte køkkenprogrammer og en dokumentar om pingviner.

140journos havde derimod sine informanter på pletten, fortalte, hvad der skete, uden drama og uden omsvøb, og gik fra 8.000 følgere på Twitter til 30.000 efter en måneds protester. I dag er det tal fordoblet til over 60.000. Plus de lyttere, læsere og seere, organisationen har på Instagram (fotos), Vine (video), Soundcloud (lyd) og Facebook.

»Vi arbejder med en anden idé om nyheder. Det, vi leverer, er mere data, som vi samler og lægger ud på sociale medier«, siger Engin Önder.

Traditionelle mediers store problem ved brug af informationer hentet på sociale medier har altid været verifikation og spørgsmålet om, hvorvidt billeder og lyd nu også er fra de steder og på de tidspunkter, de foregiver at være.

Fra mine personlige kontakter i den regeringsvenlige del af mediebranchen ved jeg, at de tager os alvorligt. De lyncher os ikke

For at undgå faldgruber afstår mange fra at bruge dem, men 140journos er gået den anden vej og har udviklet redskaber til at faktatjekke, inden de offentliggør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enten sker det ved for eksempel at holde videoer op mod billeder i Googles billedbase for at får styr på geografi og adresser, mens udsagn holdes op mod samtaler på Twitter. Hvis ikke der er værktøjer på nettet, finder 140journos tilfældige lokale virksomheder og forretninger i det område, deres data kommer fra, og spørger dem, om de kan bekræfte materialet.

»Alt kan verificeres. Hvis der er sket noget på en gade, går vi ind på Google Street View (med fotos fra gader og veje) og finder måske en købmand og et apotek og ringer så til dem og hører, hvad de har set. Det tager ikke ret lang tid, og hvis tre uafhængigt af hinanden bekræfter, er informationen i orden«, siger Engin Önder.

Samtidig har 140journos’ 250 faste meddelere rundt om i landet med tiden bevist deres troværdighed og anses derfor som pålidelige på samme måde, som professionelle journalister med tiden opbygger et tillidsforhold til deres kilder.

I oplysningens tjeneste offentliggør 140journos ikke bare de verificerede data, men også de metoder, de har brugt til at verificere dem, så intet er skjult for modtageren. Den form for gennemsigtighed er ukendt i Tyrkiet og har givet 140journos enorm troværdighed og popularitet.

Nej tak til økonomisk støtte

Med 35 millioner husholdninger med direkte adgang til internet, 15 millioner twitterbrugere og 35 millioner facebook-konti er der nem adgang til 140journos i alle ender og kanter af Tyrkiet.

»Vi har ingen problemer med at nå folk, for der er ingen i Tyrkiet, der ikke har en telefon. Det eneste er, at det ikke er alle, der ved, hvordan de skal bruge os«, siger Engin Önder.

Som et uafhængigt medie trutter 140journos ikke altid i samme takt, som præsident Recep Tayyip Erdogan ønsker og forventer af andre medier. De udsættes for direkte eller indirekte censur og diverse økonomiske og retslige chikaner, hvis de alligevel udfordrer landets stærkeste mand. Den private og Erdogan-kritiske mediegruppe Dogan har for eksempel mærket hans vrede gennem skattebøder på over 20 milliarder kroner og hans direkte opfordringer til vælgerne om ikke at købe gruppens aviser.

140journos er indtil nu gået fri af al politisk indblanding, censur og kritik, og Engin Önder tror ikke, den kommer. For der er respekt om deres indsats, sproget er upartisk, og 140journos har i sin dækning også kunnet dementere løgnehistorier plantet af regeringskritikere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fra mine personlige kontakter i den regeringsvenlige del af mediebranchen ved jeg, at de tager os alvorligt. De lyncher os ikke«, siger han.

I Tyrkiet er der ikke armslængdeprincipper, så man bliver altid set som hørende til i samme bås som dem, man omgås eller får penge af.

Derfor tager 140journos ikke imod støtte fra tyrkiske mediehuse, men lever af et associeret gastronomicenter og konsulentjobs for firmaer og organisationer, der skal bruge hjælp på sociale medier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce