Efter 16 år får den serbiske general Ratko Mladic sin straf.

Efter 16 år får den serbiske general Ratko Mladic sin straf.

Europa

Mladic får dom i dag – efter 16 år på flugt og 530 retsmøder

Der falder i dag dom over serbernes militære leder under krigen i Bosnien. Anklagerne ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag lyder bl.a. på folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Europa

Da den serbiske general Ratko Mladic efter næsten 16 år på flugt endelig 3. juni 2011 blev fremstillet for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien, opdagede han en bosnisk kvinde – en af de overlevende fra massakren i Srebrenica – blandt tilhørerne. Han stirrede hende direkte i øjnene og gjorde med fingrene en knivbevægelse hen over struben.

Retsformand Alphons Orie frabad sig straks mere ’upassende opførsel’ og afbrød retsmødet, men Mladic havde igen høstet bifald fra sine tilhængere i det tidligere Jugoslavien.

Nu til formiddag klokken 10 får han efter 530 retsmøder sin dom. Anklager Alan Tieger har krævet ham idømt livsvarigt fængsel for bl.a. to tilfælde af folkedrab og fem tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.

Ratko Mladic afviste i starten helt at tage stilling til skyldspørgsmålet, men domstolen har, allerede inden voteringen gik i gang for knap et år siden, to gange afvist Mladic’s anmodning om helt at droppe sagen.

Helt eller skurk

Dommen vil helt sikkert udløse debat blandt bosniere og serbere. Bosnierne ser efter forholdsvis milde domme over de bosniske serberes øverste leder, Radovan Karadzic, der fik 40 års fængsel, og frifindelsen af en af de mest højrøstede serbiske nationalister, Vojislav Seselj, med skepsis på domstolen i Haag.

Mange serbere har fra starten opfattet domstolen som en stor uretfærdighed, fordi bosnierne efter deres opfattelse selv begyndte krigen og også begik krigsforbrydelser. De jublede over frifindelsen af Seselj, der allerede inden dommen var på fri fod på grund af sygdom. Han har siden fået rekonstrueret sit højreradikale parti, der sidste år fik 23 pladser i parlamentet i Beograd.

Anklagerne har lagt op til en dom på fængsel på livstid, og bevisførelsen var da også noget stærkere mod Mladic end mod Karadzic. Bl.a. har retten set en tv-film fra serbernes erobring af Srebrenica 11. juli 1995, hvor general Mladic personligt var til stede. Der er også tidligere faldet hårde domme til andre serbiske officerer, der var med ved erobringen af Srebrenica, som af FN var erklæret ’sikkert område’ og derfor havde tiltrukket flygtende muslimske bosniere i tusindvis. Den hollandske FN-styrke besluttede dog at overgive sig, bl.a. fordi den ikke kunne få flystøtte.

I Mladics fødeby, Bozinovici, er en gade opkaldt efter ham, og mange indbyggere er stolte over deres bysbarn, rapporterer nyhedsbureauet AP, der netop har været på besøg. Mange har billeder af Mladic hængende i deres stuer, og som i andre serbiske byer i Bosnien kan man købe T-shirts med hans kontrafej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sarajevo og Srebrenica

I det meste af krigen i Bosnien 1992-95 havde de serbiske styrker, der stod under hans kommando, overtaget. Den bosniske ledelse under præsident Alija Izetbegovic havde håbet, at arvefølgekrigen mellem de jugoslaviske delstater ville gå uden om Bosnien, hvor muslimer, katolikker og ortodokse levede fredeligt sammen og i stort tal var gift på kryds og tværs af religiøse og etniske skel. Men delstatens serbere ønskede at fordrive både de muslimske bosniere og de katolske kroater, og de gik hensynsløst til værks. Man skønner, at der i alt omkom 100.000, og at 2,1 million måtte forlade deres hjem.

De serbiske styrker belejrede Sarajevo i 1.425 dage – den længste kendte belejring i krigshistorien. Undervejs er der opsnappet radiokommunikation fra de belejrende styrker, hvor man kan høre Mladic beordre bestemte bydele beskudt og skælde officerer, der ikke skyder nok, ud.

I tiden op til erobringen af Srebrenica var serberne i defensiven. Efter indbyrdes stridigheder var kroaterne og de muslimske bosniere begyndt at kæmpe sammen og havde virkelig Mladic og hans styrker på hælene. Så noget taler for, at angrebet på Srebrenica, der ikke havde nogen strategisk betydning, og det efterfølgende massemord skulle bringe krigens egentlige mål – at gøre Bosnien frit for muslimer – nærmere, inden krigen var tabt helt. Det er i hvert fald anklagernes påstand.

Under jorden

Ratko Mladic gik straks under jorden, da han han blev anklaget. Det lykkedes ham ved hjælp af sine venner i officerskorpset og den serbiske efterretningstjeneste at lege kispus med FN i næsten 16 år. Snart var han set på stadion i Beograd, snart i Moskva, snart et helt tredje sted. Trods en udlovet dusør på 10 millioner dollars (63 millioner kroner i dagens kurs) kom der ingen solide oplysninger.

En af de mere bizarre scener udspillede sig på det skisportssted i bjergene ved Sarajevo, der var bygget til vinter-OL i 1984. Britiske officerer, der var med i eftersøgningen, så pludselig Mladic på vej ned ad pisterne med fire livvagter lige bag sig. De lod dog pistolerne blive i hylstrene, fordi de ikke var helt sikre på, at de både kunne hamle op med Mladic på ski og overmande hans vagter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først da det gik op for den serbiske regering, at uden anholdelse af Mladic kunne den godt glemme alt om at nærme sig EU, skete der noget. Så blev han anholdt i en landsby i Serbien og kort efter udleveret til domstolen.

Her har han forsøgt at opretholde sit image som en hård negl. Men i modsætning til den øverste serbiske leder, Slobodan Milosevic, der døde under retssagen, får han sin dom.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce