FOLKEMORD. General Ratko Mladic fotograferet under krigen i Bosnien i 1994. Nu indleder hans advokater forsvarstalerne under krigsforbryderretssagen i Haag.
Foto: EMIL VAS (Arkiv)/AP

FOLKEMORD. General Ratko Mladic fotograferet under krigen i Bosnien i 1994. Nu indleder hans advokater forsvarstalerne under krigsforbryderretssagen i Haag.

Europa

Mladic forsvarer sig mod anklager om forbrydelser mod menneskeheden

'Slagteren fra Bosnien' indleder sit forsvar ved krigsforbryderdomstolen i Haag.

Europa

Serbernes krig mod befolkningen i Sarajevo skete i selvforsvar.

Det siger en officer fra de serbiske styrker, Mile Sladoje, der under krigen i eks-Jugoslavien belejrede den bosniske storby Sarajevo i årene 1992-1995.

»Alle vore aktiviteter var forsvarsaktiviteter. Der var en stående ordre: Ild måtte kun afgives som svar på fjendtlig beskydning«, lyder hans forklaring, som den tiltaltes forsvarer læste op i retten.

Sladoje »modtog aldrig nogen ordre fra sine overordnede om at angribe civile mål. Han udstedte ej heller sådanne ordrer«, fremgår det af vidneudsagnet, som Mladic' advokater ifølge nyhedsbureauet AP læste op af i den internationale straffedomstol ICTY i Haag i Holland.

Vidneudsagnet bliver fremlagt af den serbisk-bosniske militsleder Ratko Mladic, der står tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden.

Domstolen i Haag håndterer sagerne mod hovedgerningsmændene bag den blodige krig, der fulgte efter det tidligere Jugoslaviens opløsning.

DOKUMENTATIONLæs ICTY's anklager mod Mladic ( eksternt link - på engelsk)

Her anklages de serbiske styrker for vedvarende bombardementer og snigskyttebeskydning mod byens civilbefolkning. De kostede omkring 10.000 mennesker livet og efterlod store dele af byen i ruiner.

Foto: JOCKEL FINCK/AP

Blandt anklagepunkterne er massakren i Srebrenica, hvor omkring 8.000 muslimske mænd og drenge blev myrdet af serberne. De var egentlig lovet beskyttelse af FN, men da det kom til stykket, lod FN de hollandske styrker ved byen trække sig tilbage og åbnede dermed for det værste massedrab i Europa siden Anden Verdenskrig.

LÆS MERE

Ratko Mladic er også tiltalt for at holde flere hundrede FN-observatører som gidsler og bruge dem som menneskelige skjolde for at hindre, at Nato indledte luftbombardementer af de serbiske militære enheder i Bosnien.

Langstrakt retssag mod krigsforbrydertiltalt serber

Sagen mod 'Slagteren fra Bosnien' begyndte i 2011, men er siden udsat flere gange - blandt andet på grund af Mladic' helbredstilstand.

I februar afsluttede anklagemyndigheden sin fremlægning af sagen. Nu fortsætter den med den serbiske hærleders forsvar med vidneudsagn, der - mener forsvarerne - renser den tiltalte.

Mladic blev i 1995 tiltalt, men han gik under jorden og blev først pågrebet i maj 2011.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden