Annonce
Annonce
Internationalt

Nato gør klar til at polstre østlandene

Ny plan skal sikre, at der fra næste år altid er vestlige kamptropper i Østeuropa. Moskva taler om løftebrud.

Annonce

Rusland anklager Nato for at krænke de grundlæggende venskabsaftaler mellem øst og vest efter den kolde krig, fordi den vestlige alliance forbereder en oprustning i Østeuropa.

»Nato er tættere end nogensinde på at krænke Nato-Rusland Akten«, sagde Mikhail Ulyanov fra det russiske udenrigsministerium ifølge avisen Kommersant, da Nato i går tog et vigtigt skridt til at polstre ikke mindst Polen og de baltiske lande.

LÆS OGSÅSkal vi frygte russerne igen? Ministre leger krig i Nato

Den omtalte ’akt’ er den aftale om en pagt mellem Nato og Rusland, som blev indgået i 1997. Her lovede de to gamle fjender, at de aldrig ville true hinanden militært igen, for eksempel ved at oprette militære baser tæt ved hinandens grænser.

Men efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014 besluttede Nato-landene, at det nu igen er nødvendigt at optrappe det territoriale forsvar langs alliancens østlige grænser.

Allerede sidste år gik Nato i gang med at udmønte den nye strategi, i første omgang ved at gennemføre flere øvelser og mere luftovervågning i de østlige medlemslande. Nu har de 28 allierede lande imidlertid besluttet, at det ikke er nok.

»Vi står i dag over for den mest udfordrende sikkerhedssituation i en generation – ikke mindst på grund af Rusland, som har brugt militær magt til at ændre grænser og intimidere dets naboer«, sagde alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, da alle medlemslandenes forsvarsministre var samlet i går:

»Derfor har vi i dag taget en meget vigtig, principiel beslutning om at forøge vores tilstedeværelse i de østlige medlemslande. Der vil blive tale om en multinational, roterende tilstedeværelse af tropper, samt udstationering af våben og udstyr«.

Panserstyrker på 6.000 mand

Stoltenberg forklarede, at de forsamlede ministre blev enige om at bede Nato’s militære planlæggere om i løbet af foråret at levere en detaljeret rapport om, hvor stor den nye udstationering skal være.

Planerne vil blive diskuteret videre under møder mellem Nato-landenes udenrigs- og forsvarsministre under møder i maj og juni, hvorefter den endelige oprustning mod øst vil blive vedtaget på et topmøde i Warszawa i 8.-9. juli.

I Nato’s korridorer bliver der i øjeblikket talt om en målsætning med panserstyrker på omkring 6.000 mand, som skal ligge i fast rotation med omkring 1.000 mand i hvert af seks østlige medlemslande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.

USA meddelte allerede i sidste uge, at amerikanerne firedobler deres militærbudget for Europa i 2017. Pengene skal blandt andet bruges til at positionere kampvogne, pansrede mandskabsvogne og artilleri, og til at udstationere en amerikansk brigade med mellem 3.000 og 5.000 kampsoldater.

Storbritannien forbereder også at udstationere soldater, samt levere krigsskibe til at deltage i øvelser og patruljering.

»Vi er nødt til at udsende tropper og skibe for at afskrække den aggression og de trusler, vi har set«, sagde den britiske forsvarsminister, Michael Fallon.

LÆS OGSÅErdogan: Rusland og Assad har dræbt 400.000 i Syrien

Ifølge Jens Stoltenberg meldte ministre fra »en række andre medlemslande« sig i går også klar til at deltage, om end det stadig er uklart, hvad deres bidrag bliver.

»Jeg arbejder for at få andre i Nato til at komme med en investering, der ligner vores«, sagde den amerikanske forsvarsminister, Ashton Carter.

Danmark vil ud over bidrag til Nato’s hurtige udrykningsstyrke deltage i opgraderingen af en militærbase base i den polske havneby Stettin. Danske tropper kommer også til at indgå i et nyt samarbejde om træning af soldater i Polen og de baltiske lande, ledet af Tyskland og USA, oplyste forsvarsminister Peter Christensen (V) under mødet.

Det er dog stadig ikke blevet besluttet, hvorvidt danske kampstyrker også skal indgå i den nye panserbrigade, som skal beskytte truede østlande.

»Vi må se, hvordan det udfolder sig i løbet af de næste to år«, sagde Peter Christensen.

Rusland advarer om reaktion

Med den plan, der bliver arbejdet videre på, forsøger Nato at omgå løftet om ikke at lave store, permanente baser nær Ruslands grænser – dog uden direkte at bryde det. Det er bare ikke sikkert, at den model er nok for østlande som Polen.

»Vi har at gøre med en aggressor, der har besluttet sig for at underminere stabilitet og sikkerhed i vores region. Den aggressor kan kun standses med beslutsom handling«, sagde den polske forsvarsminister, Antoni Macierewicz, i går.

Den udlægning bliver afvist af russerne, der nu tværtimod beskylder Nato for at bryde løfter og true Rusland.

»Vi kan ikke lade det ske uden at reagere militært. Rusland vil ikke gå på kompromis med dets sikkerhedspolitiske interesser«, lyder det fra den russiske Nato-ambassadør, Alexander Grushko.

Redaktionen anbefaler

Putin går fra triumf til triumf

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce