Annonce
Annonce
Internationalt

Rusland er tilbage som global stormagt

Analyse. Vestlige udenrigsministre strømmer til Moskva som tegn på, at Ruslands relative isolation er forbi.

Annonce

I går var Italiens udenrigsminister, Paolo Gentiloni, i Moskva. Dagene inden var det USA’s udenrigsminister, John Kerry, og Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier. I tirsdags lagde Finlands præsident, Sauli Niinistö, vejen forbi.

Hvis Rusland nogensinde for alvor var isoleret efter annekteringen af Krim for 2 år siden og landets fortsatte støtte til separatister i det østlige Ukraine, tyder den aktuelle strøm af pinger til den russiske hovedstad på, at de tider nu er forbi.

LÆS OGSÅ Det er Rusland, der spiller hovedrollen

Samtidig fremstår Rusland som mere af en global stormagt end på noget tidspunkt siden Sovjetunionens opløsning for 25 år siden.

»Om Kerrys visit: Der er ikke noget mere kraftfuldt i politik end nødvendighed. Influeret af dette, mens man glemmer isolationen af Rusland, begynder USA at bevæge sig«, noterede formanden for udenrigsudvalget i det russiske parlament, Aleksej Pusjkov, på Twitter.

Lad os bevise, at to magtfulde nationer kan arbejde sammen om at afslutte konflikten i Syrien og andre udfordringer

John Kerry, USA's udenrigsminister

Den amerikanske udenrigsminister brugte selv ord som ’vigtige’, ’konstruktive’, ’effektive’ og ’produktive’ om sine samtaler i Moskva med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Vladimir Putin. Kerry og Lavrov smilte og udvekslede humoristiske bemærkninger om hinandens alder, 72 respektive 66 år, og også Putin fandt anledning til at spøge, da han kommenterede en mappe med ukendt indhold, som Kerry selv bar, da han ankom til lufthavnen i Moskva.

»Formentlig har De noget i mappen, som De ikke kunne overlade til nogen anden at bære, noget dyrebart, formentlig penge for bedre at kunne forhandle om nøgleemner«, sagde Putin.

’To magtfulde nationer’

Forholdet er langtfra hjertevarmt, og de gensidige sanktioner er fortsat i kraft, men der er ikke meget tilbage af de vestlige forsøg på at isolere Rusland, som mest tydeligt blev stillet til skue på G20-topmødet i Brisbane i november 2014, da Putin blev filmet siddende alene ved frokostbordet og forlod mødet før tiden.

LÆS OGSÅ Rusland: Atomaftalen med Iran fjerner behovet for et missilforsvar af Europa

For 2 år siden affærdigede USA’s præsident, Barack Obama, Rusland som en »regional magt, der truer nogle af sine umiddelbare naboer – ikke ud fra styrke, men svaghed«. Torsdag sagde John Kerry: »Lad os bevise, at to magtfulde nationer kan arbejde sammen om at afslutte konflikten i Syrien og andre udfordringer«.

I et russisk tv-interview sammenlignede Kerry de to landes kamp mod Islamisk Stat med den amerikansk-sovjetiske alliance mod Nazityskland under Anden Verdenskrig – præcis samme lignelse, som Putin brugte i FN’s Generalforsamling i september sidste år, lige før Rusland indledte sine bombninger i Syrien til fordel for præsident Bashar al-Assad.

Rusland har opnået sit mål

Den almindelige vurdering er, at kampen mod Islamisk Stat har spillet en underordnet rolle for den russiske militæraktion. Vigtigere var det for Putin at støtte sin gamle allierede Assad.

Og endnu vigtigere er det at blive set som en uomgængelig aktør på den globale scene.

»De mål, som Rusland ville opnå i Mellemøsten, det vil sige anerkendelse af Rusland som en verdensmagt, har vi opnået«, konstaterede den russiske mellemøstekspert Nikolaj Sukhov på russisk tv, efter at Rusland i sidste uge trak en del af sine militærstyrker tilbage fra Syrien.

LÆS OGSÅ Minister om russisk exit i Syrien: Jeg håber, det er sandt

Efterfølgende har Rusland rettet hovedparten af sine bomber mod Islamisk Stat, frem for alt omkring Palmyra. Samtidig synes Moskva opsat på, at den nu 1 måned gamle og relativt succesfulde våbenhvile i Syrien følges op af en politisk løsning. Det mest konkrete resultat, som Kerry og Lavrov meddelte efter torsdagens samtaler i Moskva, handlede om at arbejde for senest i august at have en ramme klar for en politisk overgang og et udkast til ny syrisk forfatning.

Putin og resten af den russiske ledelse har i det seneste halve års tid skruet ned for retorikken mod USA og resten af Vesten. Samtidig har man mindsket antallet af provokerende øvelser med kampfly nær Nato-landes luftrum.

Rusland gør dog ingen tegn til at ville ophøre med at sætte sig i respekt militært. I går meddelte forsvarsminister Sergej Sjojgu, at man i løbet af i år vil udstationere avancerede missilsystemer, droner og måske en ny flådebase på den omstridte øgruppe Kurilerne, som Sovjetunionen erobrede fra Japan i de sidste dage af Anden Verdenskrig.

Redaktionen anbefaler

Vil kriserne få Europa til at slippe Putin af krogen?

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce