Annonce
Annonce
Internationalt

Republikanere svarer Obama igen: USA har brug for en ny retning

Guvernør langer ud efter den afgående præsident - og advarer samtidig mod Trump.

Annonce

USA's præsident, Barack Obama, holdt natten til onsdag dansk tid sin sidste State of the Union-tale.

Barack Obama nåede omkring mange emner, såsom klimaforandringer, sundhedsforsikringer, kampen mod kræft og den alt for store afstand mellem politikerne og befolkningen i USA.

LÆS OGSÅObama: USA vil kurere kræft én gang for alle

Nu reagerer republikanerne på Obamas sidste tale i Kongressen, USA's svar på Folketinget.

I år var det Nikki Haley, guvernør i South Carolina, som var blevet udset til at skulle komme med det første modsvar på præsidentens tale for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Nikki Haley, der er blevet nævnt som en mulig republikansk vicepræsidentkandidat, revsede Barack Obamas tale.

»Desværre lever Obamas resultater slet ikke op til hans store ord. Han er ansvarlig for, at vores økonomi er så svag, at vi ikke kan hæve indkomstniveauet«, sagde den 43-årige guvernør blandt andet, ifølge The Wall Street Journal.

Republikanerne bærer også skylden

Barack Obama kom i sin sidste State of the Union-tale som sagt ind på, at et flertal i befolkningen oplever, at politikerne i USA er for elitære.

»Demokratiet bryder sammen, når den gennemsnitlige person føler, at hans stemme ikke bliver hørt, og at systemet er til fordel for de rige og magtfuldes interesser«, sagde Obama blandt andet.

LÆS OGSÅFakta: Derfor er State of the Union-talen vigtig i USA

Nikki Haley, som holdt sin tale i Columbia i South Carolina, imødekom den afgående præsident på dette punkt. Hun gav udtryk for, at republikanerne deler skylden med demokraterne for, at det politiske klima i USA er polariseret.

Til gengæld sagde hun også, at landet nu bliver nødt til at vælge en ny retning. Haley lovede således, at republikanerne, hvis de kommer til magten, vil gøre alt for at styrke økonomien og samtidig kæmpe imod Obamas sundhedsprogram, Obamacare.

»Hvis en republikaner bliver valgt til præsident, vil skatterne blive lavere for de arbejdende familier, og vi vil sætte en stopper for de løbske udgifter og gælden«, sagde Nikki Haley.

Kritik af Trump

Guvernøren fra South Carolina er den tredje kvinde i træk, som er blevet valgt af det republikanske parti til at give det officielle modsvar til præsidentens State of the Union-tale.

LÆS OGSÅTrumps lurende triumf skaber nu gryende panik

Sidste år talte Iowas senator Joni Ernst, og i 2014 stod Washingtons Cathy McMorris Rodgers for modsvaret.

Nikki Haley, hvis forældre er indiske indvandrere, reagerede i sin tale dog ikke kun på Barack Obamas udtalelser.

Hun rettede også en slet skjult kritik af Donald Trump, der fortsat ligger til at blive republikanernes præsidentkandidat.

»I ængstelige tider kan det være fristende at følge de vredeste stemmer, der råber højest. Vi må modstå denne fristelse«, sagde Nikki Haley ifølge The Wall Street Journal, uden at nævne Donald Trump ved navn.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce