Foto: Jae C. Hong/AP
USA

Vil Trump pudse nationalgarden på indvandrere?

Op mod 100.000 medlemmer af Nationalgarden skal finde indvandrere, der har ulovligt ophold i USA, skriver AP.

USA

Trump-administrationen overvejer et forslag om at mobilisere op mod 100.000 medlemmer af USA's nationalgarde for at pågribe papirløse indvandrere.

Det skriver nyhedsbureauet AP på Twitter.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer, er imidlertid hurtigt ude for at afvise AP's oplysninger.

»Dette er ikke sandt. Ministeriet for indenlandsk sikkerhed bekræfter også, at det er 100 procent falsk«, skriver talsmanden på Twitter.

AP er ifølge flere medier kommet i besiddelse af et notat, der skitserer det opsigtsvækkende forslag fra Trump-administrationen.

Ingen detalje om kommende ordre

Det 11 sider lange notat opfordrer ifølge AP til en hidtil uset militarisering af den statslige kontrol med indvandring.

Den nye indsats skal ifølge det lækkede notat gælde for 11 af USA's delstater.

Fire af delstaterne - Californien, Arizona, New Mexico og Texas - ligger langs grænsen til Mexico.

Guvernørerne i de pågældende delstater vil imidlertid skulle godkende, om Nationalgarden i de respektive stater tager del i indsatsen, skriver AP ifølge flere medier.

Lovet at stoppe indvandring

Præsident Donald Trump har mange gange i løbet af sin valgkamp lovet, at han vil stoppe indvandringen fra Mexico og andre af USA's sydlige naboer.

Torsdag meddelte den republikanske præsident på en pressekonference, at han vil komme med et nyt dekret i næste uge, der skal beskytte USA's grænser.

Trump afslørede ikke nogen detaljer om, hvad den kommende ordre fra Det Ovale Værelse vil indeholde.

Præsidenten agter »i den nærmeste fremtid« at erstatte sit kontroversielle indrejseforbud med et nyt dekret, der er »væsentligt ændret«. Det oplyste USA's justitsministerium torsdag.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Far skal dø! Det skal være mig og mor for evigt!«

    OBS: Kun til Politiken.
Sarah Engell og hendes søn, der har lidt af et voldsomt ødipuskompleks. Da han var yngre talte han om, hvordan han ville slå sin far ihjel, og han har generelt altid været morsyg.
Det er ikke så slemt mere, men Plus En-podcasten behandler Ødipuskomplekset som tema og jalousi mellem forældre og børn.
    Podcasten 'Plus En':

    Sarah Engell er magnetisk. Hun har krystalklare, mandelformede øjne og kridhvidt hår. Hun er mor til to drenge, Jonathan og Julius. Og så er hun den absolutte nummer et, både for børnene og for deres far René, som elsker hende over alt på jorden. Men kan man være alles nummer et? Er det normalt at en 4-årig dreng udførligt forklarer sin mor, hvordan han vil dræbe sin far? I denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre en fuldblodig og levende karikatur af Sofokles' berømte tragedie om Ødipus udspille sig for fuld udblæsning i et helt normalt hjem.

    Vil du ha' mere 'Plus En'? Find det her

Annonce