Foto: Wong Maye-E/AP

USA

Set fra USA: Nordkorea har sat kampen mod Kina på pause

Iagttagere håber på en stor handel mellem USA og Kina, når Trump i næste måned besøger Beijing.

USA

Kina spillede en bærende skurkerolle, da Donald Trump i fjor blev USA’s præsident. De manipuler deres valuta, stjæler amerikansk teknologi og arbejdspladser og snyder på vægten i handelsaftaler, sagde han i sine valgtaler.

Men alle disse anklager er foreløbig lagt i skuffen, når præsidenten tager på sin første tur til Kina i næste måned, til fordel for den enerådende topprioritet i USA’s Kina-politik netop nu: At få Beijing til at presse Nordkorea til at opgive dets langtrækkende atomvåben.

Donald Trump har været vidt omkring i sin holdning til Kinas præsident. Da Xi Jinping i april besøgte præsidenten i hans luksusferiested Mar-a-Lago, virkede den amerikanske præsident næsten betaget. »Jeg kan virkelig godt lide ham. Jeg tror også, at han kunne lide mig. Vi har en fremragende kemi«, sagde Trump efterfølgende til nyhedsbureauet AP.

Xi Jinping overbeviste dengang Trump om, at Kina gør alt, hvad det kan, for at inddæmme truslen fra Nordkorea. Før de to ledere igen mødtes til G20-topmøde i Hamburg, var kammeratskabet imidlertid kølnet.

»Måske vil Kina lægge markant tryk på Nordkorea og få afsluttet det her nonsens en gang for alle«, skrev Donald Trump på Twitter efter en nordkoreansk missiltest i juli.

Få dage senere tilføjede han skuffet: »Handlen mellem Kina og Nordkorea voksede næsten 40 procent i årets første kvartal. Så meget for Kinas samarbejde med os – men vi var nødt til at give det chancen«. Siden fik Kina igen ros, da landet medvirkede til at skærpe sanktionerne mod Kim Jong-un-styret.

Besøg af Kissinger

Donald Trump er i fuld gang med at forberede besøget. Han fik forleden besøg af USA’s 94-årige udenrigspolitiske nestor, tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, der var strategen bag Nixon-regeringens åbning mod Kina i 1972, i Det Hvide Hus.

Det signal får analytikere som Newsweeks Bill Powell til at håbe på et nyt politisk risikabelt projekt for Trump: At søge en stor handel om den koreanske halvøs fremtid, som Kissinger har promoveret offentligt.

Hvor USA til gengæld for total atomafrustning af Nordkorea anerkender Kim-styret diplomatisk og begynder en gradvis tilbagetrækning af de 29.000 amerikanske soldater i Sydkorea. Måske kan man endog forestille sig forhandlinger om en fredstraktat efter Koreakrigen, der i princippet aldrig er afsluttet.

Om hundrede år er det folk vil huske, hvad vi gjorde for at stå imod kineserne

Som Tyskland i 1930

Ligesom koldkrigeren Nixon politisk var den eneste, der kunne lukke verdens største kommunistiske land ind i verdenssamfundet, er kinakritikeren Trump måske den eneste, der kan holde til en sådan handel politisk.

Spørgsmålet er, om Trump overhovedet har mod på en sådan proces. I hans bagland spiller kineserne fortsat skurkerollen, og hans tidligere chefideolog Steve Bannon anser den langsigtede system-konkurrence med kineserne for at være den væsentligste konflikt for USA.

»Om hundrede år er det folk vil huske, hvad vi gjorde for at stå imod kineserne på deres vej mod verdensdominans«, sagde Bannon i New York Times.

Han har tidligere forudset en krig mellem de to supermagter om Det Sydkinesiske Øhav, der længe har været en uløst konflikt mellem de to parter.

»Kina lige nu er som Tyskland i 1930. De er lige på nippet til en forandring, der kan gå begge veje. Den yngre generation er så patriotisk, næsten ultranationalistiske«, sagde Bannon.

Den systemiske og økonomiske konkurrence med Kina er lige nu lagt i skuffen for Donald Trump. Men den kan hurtigt igen finde vej til præsidentens twitterkonto, hvis det kommende besøg i Kina bliver en skuffelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce