Barack Obama var først i New Jersey og siden i Virginia, hvor han førte valgkamp for Ralph Northam (t.v.).
Foto: Steve Helber/AP

Barack Obama var først i New Jersey og siden i Virginia, hvor han førte valgkamp for Ralph Northam (t.v.).

USA

Obama er tilbage i politik og taler dunder mod Trump

Forhenværende præsident Barack Obama talte torsdag på to vælgermøde for demokratiske guvernørkandidater.

USA

USA's forhenværende præsident Barack Obama har holdt lav profil fra amerikansk politik, siden han forlod Det Hvide Hus i januar, men i aftes dukkede han igen op på den politiske arena.

I New Jersey og Virginia talte Obama ved vælgermøder for Det Demokratiske Partis kandidater til guvernørvalget 7. november.

De to delstater er ene om at vælge ny guvernør i år, og derfor ses valgene ifølge Time Magazine som en indikation på, hvordan de såkaldte midtvejsvalg i 2018 vil falde ud.

I sin tale i New Jersey, hvor demokraten Phil Murphy er favorit til blive valgt som ny guvernør, fokuserede Obama på den hårde og uforsonlige tone, der prægede præsidentvalget i efteråret 2016, og som endte med en sejr til Donald Trump.

»Vi troede egentlig, at noget af den politik vi oplever nu, var lagt til ro. Det er som at skue 50 år tilbage, folkens«, sagde Obama på vælgermødet.

»Det er det 21. århundrede. Ikke det 19. århundrede«, tilføjede han til stor begejstring for tilhørerne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Senere dukkede Obama op til et valgmøde i Richmond for at støtte sit partis kandidat til posten som guvernør i Virginia, Ralph Northam.

Og her kom Obama med en indirekte kritik af Trump, der ofte beskyldes for at så splid frem for sammenhold i den amerikanske befolkning.

»Hvis du er nødt til at vinde et valg ved at splitte folk, så vil du være ude af stand til at regere dem. Du vil ikke være i stand til forene dem senere«, sagde Obama.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce