Annonce
Annonce
Annonce
Viden

Muldvarpe hjælper lungepatienter

Muldvarpe overlever under jorden ved hjælp af en slags superhæmoglobin i blodet. Den opdagelse kan blive vigtig for patienter med bronkitis og lungeemfysem.

Gem til liste

Fundet af en slags superhæmoglobin i muldvarpens blod giver nyt håb i behandlingen af lungepatienter med bronkitis og lungeemfysem.

Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med canadiske kolleger fundet forklaringen på, at muldvarpen kan overleve i de iltfattige omgivelser under jorden.

Muldvarpen lever en stor del af sit liv i underjordiske gange, hvor der er meget lidt ilt. Samtidig er indholdet af kuldioxid (CO2) højt, fordi muldvarpen under det hårde gravearbejde i de snævre gange må indånde sin egen udåndingsluft.

Effektiv CO2-transport
Ifølge forskerne skyldes det, at muldvarpen har udviklet en særlig slags superhæmoglobin i blodet. Det tillader en mere effektiv transport af CO2 i blodet hos muldvarpen.

Dermed kan den arbejde under de ellers kvælende forhold.

Hæmoglobin er det røde protein, som transporterer ilt fra lungerne til de arbejdende muskler og CO2 den anden vej.

Livstruende symptomer
Opdagelsen, som offentliggøres i tidsskriftet BMC Evolutionary Biology, kan give idéer til, hvordan muldvarpens særlige egenskaber kan kopieres til gavn for patienter med bronkitis og lungeemfysem.

For netop disse lungepatienter er kombinationen af netop lave iltkoncentrationer og høje koncentrationer af CO2 i blodet livstruende symptomer.

»Denne nye forskning giver nogle værdifulde bud på gavnlige egenskaber som kan kopieres i humant hæmoglobin«, siger professor Roy E. Weber fra Aarhus Universitet og fortsætter:

»Enten ved udvikling af kunstigt blod lavet af modificerede hæmoglobinmolekyler eller ved at anvende eksisterende genterapiteknik, som får rygmarvceller til at producere blodceller, men nu med det nye superhæmoglobin«.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb