Annonce
Annonce
Annonce
Viden

Omstridt forsker anklages for snyd og vildledning

Tre forskere har anmeldt tidligere psykologiprofessor Helmuth Nyborg for plagiat.

Gem til liste

Den omstridte forsker Helmuth Nyborg er igen anklaget for uredelighed.

Det er undervisningsadjunkt ved Aalborg Universitet Jens Kvorning, professor emeritus Jens Mammen fra Aarhus Universet og lektor Morten Kjeld­gaard fra samme sted, der sammen står bag anmeldelsen, som er indgivet til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Det skriver Dagbladet Information.

Pligt til at oplyse om plagiat
Anmelderne hævder, at Helmuth Nyborg plagierer og vildleder i en forskningsartikel, der blev bragt i det britiske tidsskrift Personality and Individual Differences i april.

»Som forskere har vi en pligt til at oplyse om plagiatet, og at der vildledes ved at give et budskab en falsk autoritet«, siger Jens Mammen.

Helmuth Nyborgs forskningsartikel fra april beskriver, hvordan den gennemsnitlige IQ i Danmark vil falde med årene, fordi andelen af efterkommere af indvandrere fra såkaldte 'lav-IQ- lande' vil stige og til sidst udgøre et flertal.

Som dokumentation for sin påstand bruger Nyborg en annuitetsmodel og henviser til tal fra Danmarks Statistik og FN som kildemateriale.

Hjemmelavet demografisk fremskrivning
Men ifølge de tre anmeldere er der tale om en hjemmelavet demografisk fremskrivning lavet af cand.­­oe­con. Jørn Ebbe Vig, der - ifølge anmelderne - er økonom og statistiker for Den Danske Forening.

Nyborg angiver imidlertid ingen steder Vig som ophavsmand og gør sig derfor ifølge anmelderne skyldig i plagiering. Samtidig er selve modellen stærkt fejlbehæftet.

»Det er en model, hvor man laver en fuldstændig hypotetisk forestilling om, at en befolkningsgruppe reproducerer sig i en eller anden takt, som man gætter på, de har haft i det land, de kommer fra. Men den tager ikke hensyn til viden om demografiske udviklinger«, siger Jens Mammen.

I 2007 gik Helmuth Nyborg på pension efter en alvorlig irettesættelse fra Aarhus Universitet i kølvandet på en sag, hvor han ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at mænd er klogere end kvinder.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb