Annonce
Annonce
Annonce
Viden

Forsker: Tycho Brahe vil blive gravet op igen

Den danske astronom får tilsyneladende aldrig gravfred.

Gem til liste

Blå bog

Tycho Brahe

Dansk astronom (egl. Tyge Ottesen Brahe). Født 1546 i Skåne.

Som 12-årig kom Tycho Brahe på Københavns Universitet og indledte en lang studie- og rejseperiode til universiteter rundt om i Europa, hvor han tilegnede sig viden om astronomi og kemi.

I november 1572 opdagede Brahe en ny stjerne (supernova) i stjernebilledet Cassiopeia, og med hans første bog i 1573 'De nova stella' ('Om den nye stjerne') blev hans position som astronom slået fast.

I 1576 tilbød kong Frederik II ham øen Hven i Øresund, og her byggede han observatorierne Uraniborg (1576) og Stjerneborg (1584).

Han konstruerede selv de instrumenter, der sammen med hans observationsteknik tidoblede nøjagtigheden af målingerne.

Brahe forlod Danmark i 1597 efter en strid med kong Christian IV og tog i 1599 ophold i Prag, hvor han i 1601 døde og blev begravet.

Research: Politikens Bibliotek

Dokumentar på DR 2

Dokumentaren 'Mysteriet om Tycho Brahes død' om åbningen af graven sendes søndag kl. 19.00 på DR 2.

Egentlig var det ikke for at få svar på, hvad Tycho Brahe døde af, at den danske arkæolog Jens Vellev for to år siden slog hul i kirkegulvet i Tyn-katedralen i Prag og med verdenspressen ved sin side hentede de jordiske rester af den dengang 464 år gamle astronom - og i dagene derefter lagde den store dansker som et puslespil.

Det var mere for at se, hvordan det stod til med den verdensberømte landsmand i det hele taget. Hvor velbevaret graven var, om det overhovedet var ham, der lå i den.

Og for ved hjælp af vore dages teknologi måske at gøre os lidt klogere på manden og hans tid, end man magtede, da han sidst blev gravet op i 1901.

LÆS OGSÅSå kom Tycho Brahes rester op til overfladen

Medier i selvsving
Men det var ikke, hvad Jens Vellev blev spurgt om, når han bevægede sig rundt under domkirkens hvælvinger med et følge af journalister fra alle klodens kontinenter. Alle ville vide, hvad Tycho Brahe var død af. Om han mon blev slået ihjel. Og i givet fald af hvem.

Og som Jens Vellev, leder af projektet og lektor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet, siger:

»Da medierne gik i selvsving, kunne vi ikke undgå at undersøge det også«.

LÆS OGSÅ Dansk forsker åbner Tycho Brahes grav

Og det har de så gjort. Eller rettere: Da Tycho Brahes jordiske rester efter få dages intens granskning igen blev sænket i kirkegulvet under korsang og afbrænding af røgelse, havde Jens Vellev og et hold af tjekkiske og danske forskere taget prøver af hans skæghår, knogler og tænder.

Og det er resultater af de første undersøgelser af disse prøver, de nu har offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Archaeometry.

»Vi har undersøgt et skæghår, som kan fortælle, hvor meget kviksølv Tycho Brahe havde i kroppen i de sidste 50 dage af sit liv«, siger Jens Vellev.

Død af kviksølvforgiftning
Skæghåret er klippet op i fire stykker, som hver dækker godt 10 dage af hans sidste tid, og er blevet testet dels i Odense, dels på det tjekkiske atomforsøgscenter Rez. Med samme resultat: Knap to måneder før sin død havde Tycho Brahe en let forhøjet mængde kviksølv i kroppen, men ikke noget, der ville bekymre nogen i dag, og slet ikke livstruende.

Og i ugerne frem mod hans død faldt niveauet.

»Så han kan ikke være død af kviksølvsforgiftning«, siger Jens Vellev.

LÆS MEREMyte aflivet: Kviksølv slog ikke Tycho Brahe ihjel

Til gengæld fandt man små mængder af guld og sølv. Og da såvel kviksølv som guld og sølv på Tycho Brahes tid blev anvendt som medicin, og da Brahe selv fremstillede medicin, er tanken oplagt:

»Det mest sandsynlige er, at han indtaget noget medicin, hvor de her tre metaller har indgået, men at det intet har at gøre med hans død«, siger Jens Vellev.

Astronom under mistanke
Det behøvede jo strengt taget ikke at bringe os andre ud af ligevægt – her 411 år efter mandens død. Og det er også præcis det antal år, vi skal tilbage for at begribe, hvorfor det alligevel optager så mange.

Tycho Brahe var et højt begavet herre, der lagde grundstenen til moderne videnskab ved systematisk at kortlægge stjernehimlen og udvikle præcise instrumenter til formålet. Efter 21 år på øen Hven forlod han i 1597 Danmark efter en strid med Christian IV og stillede sig i stedet til rådighed for kejser Rudolf II i Prag.

Blot fire år senere – 13. oktober 1601 – fik han et ildebefindende efter en selskabelig middag og døde 11 dage senere. Lige siden har der verseret dramatiske myter om den egentlige årsag til hans død.

»En læge sagde allerede i sin ligprædiken, at han ville beskrive sygdomsforløbet grundigt, for at der ikke skulle opstå forøgede rygter om Tycho Brahes død«, siger Jens Vellev.

Det gjorde der nu alligevel. Og blandt de mest tykhudede af myterne er den, der siger, at Tycho Brahe skal være død, fordi hans blære sprængtes, da han af høflighed holdt sig for længe ved en middag. Men det kan slet ikke lade sig gøre.

Puslespil.  I Tycho Brahes grav lå et næsten komplet skellet. Et skæghår viste, at hans død ikke skyldtes kviksølv. En stump næserod, at næsen var af messing. Foto: Jacob C. Ravn
Til gengæld har Tycho Brahe nok været godt brugt, da han åndede ud i en dengang respektabel alder af 55 år. I hvert fald led han af slidgigt, og tre af hans ryghvirvler var ligefrem vokset sammen, konstaterede forskerne, da de undersøgte hans knogler, formentlig forårsaget af datidens anderledes strabadserende liv.

Efter at hans grav første gang blev åbnet i anledningen af 300-års dagen for hans død i 1901, beholdt man nogle hår heroppe blandt os dødelige og de spredtes med tiden rundt i Europa. Og da forskere i 1991 gav sig til at granske dem, konstaterede de, at der var kviksølv i hårene.

Hvor meget kunne de ikke se. Men fundet var rigeligt til at sætte nye historier i omløb.

Assistent uskyldigt anklaget for mord
I 2004 udsendte det britiske ægtepar Joshua og Anne-Lee Gilder en bog, hvori de hævdede, at Tycho Brahes senere berømte assistent Johannes Kepler havde slået sin læremester ihjel med kviksølv for at få adgang til hans observationer, som faktisk kom til at danne grundlag for nogle af hans opdagelser.

Siden er også en dansk litteraturprofessor, Peter Vililandicus Andersen, kommet med sin teori. Af en dagbog af Tycho Brahes slægtning Erik Brahe mener han nemlig at kunne læse, at det var ham, der – måske efter pres fra den danske konge – forgiftede Brahe med kviksølv.

I den forstand har Jens Vellev og hans hold af forskere ikke bare været nede og rydde op i Tycho Brahes grav. De har også ryddet op i de historier, vi levende fortæller hinanden.

»Kepler er blevet anklaget for noget, som han i realiteten ikke har gjort«, siger Jens Vellev.

LÆS OGSÅNy krimi: Her er Tycho Brahes morder

Johannes Kepler skrev i øvrigt i sit første store videnskabelige arbejde udtrykkeligt, at hans konklusioner entydigt byggede på den danske astronoms store arbejde med stjerneobservationer.

»Og vores resultater frikender jo Kepler. Så vi får ryddet nogle myter af vejen«.

Hvilket også er en slags videnskabeligt resultat. For, siger Jens Vellev:

»Så behøver vi ikke at forholde os til dem længere«.

Næse af sølv og guld
En ting har alle dog så vidt vides været enige om til dato: Tycho Brahe bar en næse af sølv. Eller måske rettere: En del af hans næse var dækket af en attrap i sølv.

For hans egen snude lod lidt tilbage at ønske, efter at den havde haft besøg af en sabelklinge under en duel, der i 1566 i Rostock fulgte efter et skænderi om sammenhængen mellem en solformørkelse og en tyrkisk sultans død.

Det er jo de mennesker, vi i forvejen ved meget om, det er mest interessant at få mere at vide om, og som giver os den største viden

Jens Vellev, lektor i arkæologi

Siden da bar Tycho Brahe attrappen, og ifølge en fransk Tycho Brahe-biografi udgivet i 1600-tallet havde Tycho Brahe altid en lille skål med klæbemiddel på sig, så han kunne klistre attrappen på, hvis den skulle falde af.

I samme biografi fortæller Brahes familie og efterkommere af hans ansatte på Hven om Tycho Brahes kunstige næse, som skulle være en legering af guld og sølv. Selve attrappen var helt væk, antagelig eroderet af ælde, da graven første gang blev åbnet i 1901.

Men dengang så man stadig en grønfarvning ved kraniets næserod, som man mente skyldtes kobber, som man på Brahes tid blandede i sølv.

Da Jens Vellevs folk undersøgte væv fra næseroden, fandt de nu hverken guld eller sølv, men derimod kobber og zink. Blander man disse to metaller, får man messing, og, bemærker Jens Vellev, »det ligner hud lidt mere, end sølv gør, og kan hamres ud i meget tynde plader«.

»Så Tycho Brahes sølvnæse har altså i virkeligheden været af messing«.

Konen ligger ved siden af

Mens verdenspressen således – i det mindste for en kort stund – har fået svar på sine spørgsmål, fortsætter forskerne med at studere de prøver af Tycho Brahes knogler og tænder, de har udtaget, og som med tiden måske kan afsløre flere af hans hemmeligheder.

Om hans helbred, hvordan han har levet og måske også, hvad han har spist. Samtidig arbejder de på at genskabe en figur af Tycho Brahe på baggrund af 3D-skanninger af hans knogler og malerier af astronomen. Tanken er, at en figur skal stå i Prag og en anden i Tycho Brahe Planetariet i København.

Men hovedformålet med arbejdet er sådan set for længst opnået. Nemlig at færdiggøre den undersøgelse, der blev foretaget i 1901. Registrere og opmåle graven. Konstatere, at skelettet er Tycho Brahes, at det er meget velbevaret og næsten komplet. Og at det i øvrigt er hans kone, der ligger ved siden af i graven.

LÆS OGSÅPolitiken.dk i Prag: Minikamera har fundet Tycho Brahe og konen

Alligevel er Jens Vellev overbevist om, at Tycho Brahe vil blive gravet op igen, når det teknisk bliver muligt at pine endnu mere information ud hans knogler og hår. For, siger han:

»Det er jo de mennesker, vi i forvejen ved meget om, det er mest interessant at få mere at vide om, og som giver os den største viden. Og Tycho Brahe er så velbelyst i litteraturen også fra sin samtid«.

Død af kendt sygdom
Der går nu nok et par generationer, før det bliver nødvendigt at lirke gulvfliserne i Tyn-katedralen løs igen.

Indtil da vil de prøver, som Jens Vellev og hans folk har udtaget, være tilstrækkelige også til fremtidige forskere. Men uanset hvad de opfinder af teknologi, får de næppe fornøjelsen af at hænge nogen op for mord på den danske astronom, mener Jens Vellev.

»For jeg tror ikke, at han blev slået ihjel. Jeg tror, han fik ondt i maven og døde af en naturlig sygdom«, siger han.

Man kan selvfølgelig indvende, at Tycho Brahe vel godt kan være slået ihjel med andet end kviksølv.

»Joe ... i teorien«, kommer det først med lidt træthed i stemmen fra Jens Vellev.

»Men beskrivelserne af hans sygdomsforløb tyder på, at det var en kendt sygdom: uremi. Urinvejsforgiftning forårsaget af nyresvigt«, tilføjer han så.

»Man kan også fornemme i hans brevveksling og af intensiteten i hans arbejde, at han virkede lidt svækket. Han var kommet et nyt sted hen, og måske har han været ved at være brændt ud«.

»Så bliver man også lettere syg«.

PolitikenPlus
  • Samtale før døden En tidsrejse på Betty Nansen viser opgør med nazitiden

    Pluspris fra 100 kr. Alm. pris fra 160 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Puslespil med lyd Sjovt og underholdende puslespil med lyd. Når brikken placeres korrekt kommer der en realistisk lyd, som afspejler den figur som brikken viser. Fås i 3 forskellige varianter.

    Pluspris 105 kr. Alm. pris 125 kr. Køb