Annonce
Annonce
Annonce
Viden

Dinoer svævede fra træ til træ

De tidligste dino-fugle havde primitive vinger, viser analyse af dinofossiler.

Gem til liste

De måger og krager, vi møder i dag, har en fælles dinosaur-forfar. Den havde specielle primitive vinger, som den slog ud og brugte til at svæve med, når den sprang fra trætop til trætop.

Det viser en ny delvist dansk analyse af 155 millioner år gamle fugle- og dinofossiler, skriver Videnskab.dk.

Klatrede i træer
Fossilerne åbenbarer, at vingerne på de moderne fugles forfædre så anderledes ud end hidtil antaget, siger Jakob Vinther, som har deltaget i analysearbejdet på University of Bristol, hvor han er lektor ved Departments of Earth and Biological Sciences.

»Vores studier af fjerene på de tidligste vinger viser, at dinosaurer lærte at flyve ved at klatre i træer og hoppe fra træ til træ«, siger han til Videnskab.dk.

Forskerne har gjort deres opdagelse ved at undersøge fossiler fra to af fuglenes forfædre, der levede i Juratiden, Archaeopteryx og Anchiornis.

Fossilerne var så fine, at forskerne tydeligt kunne se aftegninger af dyrenes fjer i den hårde sten. Pludselig fik de øje på en vigtig detalje i Archaeopteryx-fossilets vinge, som ingen før havde bemærket.

»Både moderne fugle og Archaeopteryx har lange såkaldte 'flyvefjer' på deres vinger. Men vi opdagede en forskel i de fjer, som ligger oven på flyvefjerene. Moderne fugle har en masse korte fjer, men den 'tidlige fugl' har i stedet flere lag af lange fjer«, fortæller Jakob Vinther.

En del af fuglevingens evolution
Den danske forsker og hans kollega Nicholas Longrich vidste, at sådan en vinge under ingen omstændigheder kan bruges til at flyve med, og de nåede derfor frem til konklusionen:

»Archaeopteryx’ vinger kunne allerhøjest bruges som en svæve-anordning. Det synes vi er meget interessant. Det betyder, at denne form for vinge efter alt at dømme var standarden blandt fuglenes primitive forfædre. Med andre ord så er den her type vinge en del af fuglevingens evolution«, siger Jakob Vinther.

Opdagelsen gør op med den mest dominerende hypotese om, hvordan dinosaurerne udviklede sig til flyvende fugle.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb