Annonce
Annonce
Annonce
Viden

'Messenger' finder is på planet nærmest solen

Forskere har sandsynliggjort, at der findes is på Merkur.

Gem til liste

Der findes is på planeten Merkur.

Det er forskere overbevist om, efter at Nasa's rumsonde Messenger har gjort nye observationer af planeten, som er den mindste planet i solsystemet.

Planeten Merkur

Merkur er den mindste planet i solsystemet, den er kun lidt større end vores måne. Men i forhold til andre kloder på samme størrelse, er den meget tung.

Det er den inderste planet i solsystemet.

En gold og øde stenørken med masser af kratere, hvor termometret kan nå helt op på skoldhede 450 grader celsius om dagen og ned til iskolde -170 grader celsius om natten.

Der er ikke noget vejr på Merkur, da der ikke er nogen atmosfære. Det vil sige, at det aldrig blæser, regner eller er overskyet.

Himlen er altid skyfri, til gengæld er den kulsort både om natten og om dagen. Men om dagen fylder den bagende sol godt op på himlen, fordi den er så tæt på.

Messenger blev i 2004 sendt ud på sin mission, hvor den har som mål at kortlægge planetens overflade og finde ud af, hvilke kemiske stoffer der findes på overfladen. Sidste år ankom rumsonden til planeten, som den nu er i kredsløb om.

Kratere uden sol
Videnskabsmænd har i årevis haft en hypotese om, at der findes vand på Merkur, skriver Nasa.

På planetens overfladen er der masser af kratere, og det er heri, at forskerne nu fastslår, at der med meget stor sandsynlighed findes is.

LÆS MEREPlanet bliver mindre og mindre

Planeten er karakteriseret ved store temperaturstigninger, men ved planetens poler er der områder, der aldrig ser sol, og hvor temperaturen derfor er mere stabil. Forskerne har derfor haft en teori om, at der ligger vand her.

Dækket af mørkt lag
Tre uafhængige undersøgelser underbygger den hypotese, som forskerne har haft.

LÆS OGSÅ Forskere: Her er planeterne med størst chance for liv

Ved hjælp af Messengers såkaldte neutronspektrometer har de målt mængden af brint på Merkurs nordpol.

Derudover har de med laser målt refleksionen fra de dybe kratere og lavet detaljerede modeller af temperaturen på Merkurs overflade og næroverflade. Resultaterne er blevet publiceret i det elektroniske videnskabstidsskrift Science Express.

OVERFLADE.  'Messenger' har fotograferet et krater på Merkur. Foto: NASA/AP Målingerne indikerer, at is er hovedbestanddelen i kraterne på Merkurs nordpol, og at der findes is på af de koldeste af kraterne. Isen er dækket af et mørkt materiale, som ser ud til at indeholde en blanding af organiske stoffer, som er kulforbindelser der danner grundlag for alt liv, som vi kender det.

Kun en rumsonde har tidligere besøgt Merkurs nabolag.

Det var den amerikanske Mariner 10, som i 1974 og 1975 fløj forbi Merkur tre gange. Mariner 10 kortlagde halvdelen af planeten og opdagede en tynd atmosfære af helium omkring den varme planet.

LÆS MEREMars-robot skal søge svar om livets oprindelse

At gå i kredsløb om Merkur kræver mere energi, end en rumsonde skal bruge for at forlade Solsystemet, skriver rummet.dk.

PolitikenPlus
  • Aftensol over Grønland De havde været dybt inde i en fjord på den grønlandske sydvestkyst. Og besøgt en sælfangerfamilie.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Skænkeprop til vin Elegant dekanteringsprop lavet i glas, der passer til alle vinflasker. Proppen ilter automatisk vinen, når den serveres. Og så klæder den flasken!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Halstørklæde Morderne og trendy tørklæde, med et smukt leopard mønster i de flotte klassiske farver, sort, mørkegrå og lysegrå. Tørklædet er stort og fyldigt, og passer perfekt til de kolde tider.

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • DAX hvalp DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 545 kr. Alm. pris 645 kr. Køb