Annonce
Annonce
Viden

Forskere: Planter er 100 mio. år ældre, end vi troede

Studier af ferskvandsalger har fået danske forskere til at udarbejde en ny hypotese om planternes opståen.

Formålet var at finde en meget simpel organisme fra planteriget, der kunne bruges til at forstå, hvordan man kan udvikle nye planter, som nemt og effektivt kan levere biobrændsel.

Slutresultatet af en større undersøgelse af alger blev imidlertid noget ganske andet, nemlig en ny hypotese, der rykker tidspunktet for de første landlevende planters opståen mindst 100 millioner år tilbage. Det er der også kommet en videnskabelig artikel ud af, og den blev for få dage siden publiceret i tidsskriftet Trends in Plant Science.

Bag hypotesen står tre danske plantespecialister: Jesper Harholt, forskningsleder på Carlsberg Laboratorium, og professorerne Peter Ulvskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Øjvind Moestrup fra Institut for Biologi, begge ved Københavns Universitet.

Arbejdet handler om dna-analyser af en række grønalger, der lever i ferskvand, også i Danmark.

At algerne har evnen til at tolerere stressbelastninger af den art, giver kun god mening, hvis de på et tidspunkt har levet på land

Jesper Harholt, Carlsberg Laboratorium

Da de tre plantekyndige kiggede nærmere på detaljer i disse algers dna, opdagede de noget interessant, fortæller Jesper Harholt:

»Vi kunne se, at algerne i deres dna, deres arvemasse, har en række områder til fælles med eksempelvis træer – og vel at mærke områder, man ikke hidtil har været klar over eksisterede hos disse ferskvandsalger«.

Et af de dna-områder, forskerne fandt hos grønalgerne, har at gøre med at kunne tåle stress i forbindelse med tørke – hvilket ikke umiddelbart giver god mening, når man lever i vand. Og på samme måde forholder det sig med algernes evne til at kunne tåle meget stærkt lys.

»At algerne har evnen til at tolerere stressbelastninger af den art, giver kun god mening, hvis de på et tidspunkt har levet på land. Og det fik os til at udvikle vores hypotese«, siger Jesper Harholt.

Som med hvalen

Der er en række eksempler på, at organismer, som i dag lever i vand, har haft landlevende forfædre, siger Peter Ulvskov:

»Tag bare blåhvalen. Den har en hofteskål, som den ikke ville have, medmindre den langt tilbage stammede fra et landlevende dyr. Og på samme måde er det med de ferskvandsalger, vi har undersøgt. De har egenskaber, der hører til livet på land«.

Hidtil har den fremherskende hypotese om planternes opståen været, at de i løbet af meget kort tid – cirka 10 millioner år – opstod af ferskvandsalger, der gik på land. Men de nye analyser viser, at sådan er det næppe foregået, mener de tre forskere.

»Vores hypotese siger, at processen må have taget meget længere tid – og at de første alger gik på land og tilpassede sig livet her allerede for cirka 550 millioner år siden. Og det rykker tidspunktet for de nuværende træers første forfædre mindst 100 millioner år længere tilbage, end man hidtil har antaget«, siger Jesper Harholt:

»Bevise det i klassisk forstand kan vi ikke, for disse alge-urforfædre til træerne er jo for længst væk og vil heller ikke kunne genfindes som fossiler. Men vi håber, at vores hypotese – som vi selvfølgelig mener holder vand rent videnskabeligt – kan inspirere til endnu mere evolutionsforskning inden for planteverdenen. Og vi har allerede modtaget mange interesserede reaktioner fra internationale kolleger«.

Hvorfor træernes urforfædre med tiden søgte tilbage til det våde miljø – og dermed videregav deres dna til ferskvandsalger, der lever i dag – er det umuligt at sige. »Bortset fra, at de – som hvalernes forfædre – har haft en fordel af at gøre det«, forklarer Jesper Harholt.

Ned i databasen

I de sidste 15-20 år er der rundt om i verden opbygget en lang række dna-baser over alt fra pattedyr og træer til bakterier og andre encellede organismer. Nogle af disse databaser indeholder udelukkende hele genomer – den samlede arvemasse – hos eksempelvis alger, mens andre beskæftiger sig med analyser af bestemte strækninger af en arts dna. Herunder dna relateret til cellevæggen hos planter – et område, de tre danske forskere er specialister i.

Ved at bruge baserne som registre til sammenligning af forskellige arter er det også muligt at spore en enkelt art tilbage i evolutionen. Det vil sige se, hvem dens forfædre er – og samtidig, regnet i millioner af år, at kunne tegne dens udviklingsforløb.

»Det er på den måde, vi er kommet frem til, at man må antage, at blomsterplanternes urforfædre gik på land for omkring 550 millioner år siden. Og dermed erhvervede de landlevende egenskaber, man den dag i dag kan finde i arvemassen hos visse grønalger i ferskvand«, siger Peter Ulvskov«.

Redaktionen anbefaler

Jorden har fået en ny nabo

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce