Annonce
Annonce
Viden

0-100 km/t på én hundrededel sekund: Denne tunge skal i Guinness Rekordbog

Kamæleonens hårdtslående tunge slår alle andre hvirveldyr, når det gælder kraftpræstation og acceleration, viser ny forskning.

Kamæleonen har verdens hurtigste tunge. Kilde: Foto: Christopher V. Anderson / Klip: Peter Vintergaard
Annonce

Kamæleoner er mest kendt for deres evne til at skifte farve, men nu kan krybdyret føje en ny superegenskab på cv´et: Dens tunge, som den bruger til at fange insekter med, har en acceleration og en kraftpræstation, der giver andre hvirveldyr baghjul, og selv en huggende giftslange og en hoppende halvabe må bøje sig i støvet for den nye rekordholder.

Inde i munden er kamæleonens tunge trukket som en spændt bue, og når den åbner munden bliver tungen skudt ud som en pil og rammer sit offer med usvigelig sikker præcision.

LÆS OGSÅGåden er løst: Krystaller hjælper kamæleonen til farveskift

Det er især små kamæleoner, som for alvor mestrer, at fyre tungen af med en meget høj hastighed, viser ny forskning med zoolog Christopher V. Anderson fra Brown University i USA i spidsen. Nyheden er blevet offentliggjort i Scientific Reports, som hører under Nature.

Fra 0 til 100 kilometer i timen

Hold nu fast: Kamæleonen kan skyde sin tunge af sted med en acceleration, så den kan bevæge sig fra 0 til 100 kilometer i timen på én hundrededel af et sekund, og det er cirka 250 gange hurtigere end verdens hurtigste bil. Tungen kan blive så lang, at den er 2,5 gange længere end kamæleonens krop.

Det er jo en hel vild energiudladning og acceleration, og det er den højeste, man nogensinde har målt blandt pattedyr, fisk, fugle og krybdyr.

Mads Frost Bertelsen, København Zoo

»Det er jo en hel vild energiudladning og acceleration, og det er den højeste, man nogensinde har målt blandt pattedyr, fisk, fugle og krybdyr. Så kamæleonen kan nu bryste sig af at være verdensrekordholder blandt hvirveldyrene. Det er kun hvirvelløse insekter, som hoppende græshopper eller den hårdt skydende mantisreje, som kamæleonen ikke kan hamle op med«, siger dyrlæge Mads Frost Bertelsen fra København Zoo og adjungeret professor ved Københavns Universitet og fortsætter:

LÆS OGSÅForskere finder verdens mindste kamæleon - den kan stå på en tændstik

»Når vores gæster besøger vores kamæleoner i tropehuset, så når de ikke at se, at kamæleonerne skyder efter deres bytte, fordi det går så stærkt. De når kun at se, at kamæleonen haler fårekyllingen den sidste vej ind i munden for at sluge den. Så man skal virkelig nyde at se Andersons film i slowmotion for at få et indtryk af hele jagten«, siger Mads Frost Bertelsen.

Tungen virker som spændt fjeder

Det er ikke muskelkraft alene, der sørger for, at krybdyret kan ramme en fårekylling eller en flue inden, den når at blinke.

»Kamæleonen har - ligesom vi mennesker - en knogle nede i bunden af tungen for at kunne styre så blød en muskelklump, som tungen er. Kamæleonen trækker så tungen ned over knoglen i tungen og presser den sammen, som var det en fjeder. Det betyder, at tungen er ladet med en masse potentiel energi, som kamæleonen kan udløse, når den åbner munden og så flyver tungen derudaf til den ikke kan komme længere. Det er yderst sjældent, at kamæleonen ikke rammer målet«, siger Mads Frost Bertelsen.

LÆS OGSÅIsmandens mavesår og tatoveringer blotlægger vores fortid

Der er en helt særlig grund til, at kamæleonen både kan opdage og ramme sit bytte præcist. De kan bevæge deres to øjne uafhængigt af hinanden.

De kan med det øje holde øje med, at de ikke selv bliver ædt, og så kan de følge et byttedyr med det andet

Mads Frost Bertelsen, København Zoo

»De kan med det øje holde øje med, at de ikke selv bliver ædt, og så kan de følge et byttedyr med det andet. Når den så får øje på en lækkerbisken i form af en fårekylling, så zoomer den ind på byttedyret med begge øjne for at kunne bedømme afstanden og så bliver den klistrede tunge ellers sendt af sted«, siger Mads Frost Bertelsen.

Vandloppen er topscorer

For fem år siden udnævnte et dansk forskerhold med professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua i spidsen den lille vandloppe som verdens stærkeste dyr, hvis man vel og mærke korrigerede for dens undseelige størrelse. Professoren erkender, at den førerposition måske er truet af kamæleonen med den hårdtslående tunge.

»Så vidt jeg kan beregne, har kamæleonen en topydelse på cirka 3.000 newton pr. kg muskelmasse, hvilket er det dobbelte af, hvad vi fandt hos vandlopper. Men grunden til den store ydelse hos kamæleonen er, at der opmagasineres energi i kamæleonens fjedrende tunge, så det ikke er musklerne, der producerer så stor en kraft og effekt men fjederen. Vandlopper har også en fjeder, men i vores undersøgelse, tog vi hensyn til fjedereffekten i beregningen af musklens ydelse. Så jeg tror stadig, at vandloppen er topscorer«, siger Thomas Kiørboe.

DOKUMENTATION Off like a shot: scaling of ballistic tongue projection reveals extremely high performance in small chameleons

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce