Annonce
Annonce
Viden

Din hjerne afspiller fremtiden i hurtig gengivelse

»Uhyre vigtig opdagelse«, siger dansk hjerneforsker om ny forskning, der måske kan hjælpe skizofrene.

Annonce

Du sidder måske foran din arbejdscomputer eller hjemme i sofaen med din mobil i hånden, når du læser denne artikel. Måske sidder du og tænker på, at du lige om lidt vil gå ud og hente en kop kaffe. Læg mærke til, at du kan forestille dig handlingen langt hurtigere, end det rent faktisk ville tage at gå ud i køkkenet, hælde kaffe i koppen og gå tilbage med koppen til der, hvor du sidder nu.

Nu har fire forskere fundet ud af, hvorfor det forholder sig sådan.

De hjernebølger, som transporterer vores forestillinger om fremtiden, kan nemlig indeholde meget mere information end de hjernebølger, som transporterer information om nutiden – og dermed kan større mængder information hurtigere sendes gennem hjernen.

»For at bruge en filmanalogi viser de hjernebølger, som sender information om fremtiden, ikke bare ét billede, som man tidligere troede, men flere billeder per bølge«, siger lektor Laura Colgin, der er en af de fire forskere fra University of Texas i Austin, som står bag studiet.

NOBELPRIS I 2014Årets første nobelpris går til opdagere af »hjernens gps«

Studiet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

Minder i dårlig opløsning

Groft sagt svarer hjernens opfattelse af fremtiden altså til, når du trykker på spoleknappen på din dvd. Forskellen er blot, at når du spoler en film hurtigt frem, sætter den farten op ved at springe en masse af billederne over – hvorimod hjernen blot viser flere billeder på samme tid.

Derfor gætter forskerholdet fra det amerikanske universitet på, at de informationer, vi får om fremtiden, har dårligere billedkvalitet end de informationer, vi får om nutiden – akkurat ligesom en film, der er komprimeret til at fylde mindre, ofte vil have dårligere opløsning end originalen.

For at bruge en filmanalogi viser de hjernebølger, som sender information om fremtiden, ikke bare ét billede, som man tidligere troede, men flere billeder per bølge

Laura Colgin, lektor, University of Texas i Austin

Forskerne udførte deres undersøgelser på syv hanrotter. De placerede elektroder på den del af deres hjerne, der går under navnet hippocampus, og som blandt andet virker som dyrs og menneskers indre gps. Herefter satte de rotten på en 2 meter lang indhegnet løbebane og placerede søde morgenmadsprodukter eller vaniljesmåkager for enden for at få rotterne til at løbe.

PTSD Scanning af syge soldaters hjerne vækker begejstring

Ved at holde øje med, hvornår rotterne fokuserede på deres nuværende position, og hvornår de fokuserede på den lange bane foran dem, kunne de se, at de to forskellige informationer blev transmitteret ad to forskellige kanaler i hjernen – og med to forskellige hastigheder.

Kan måske hjælpe skizofrene

Da hippocampus er den del af hjernen, som lagrer vores minder, tror de fire forskere – Chenguang Zheng, Kevin Wood Bieri, Yi-Tse Hsiao og Laura Lee Colgin – at også vores minder afspilles hurtigt.

Albert Gjedde, hjerneforsker ved Københavns Universitet, har læst den videnskabelige artikel bag undersøgelserne, og han kalder forskernes fund »helt i topklasse«:

»Det er en uhyre vigtig opdagelse, for den giver os et indblik i hjernens hovedfunktion, nemlig at styre vores bevægelser, så det er mest fordelagtigt for os, og så vi ikke kommer til skade«, siger professoren og tilføjer, at det er den funktion, der gør os i stand til for eksempel at køre lige ned ad pisten og ikke komme til at lave sving, der sender os ud over afgrunden.

Men måske giver forskernes fund ikke kun ny indsigt i vores indre gps. Laura Colgin og hendes tre kolleger har en teori om, at deres forskning kan være med til at kaste lys over, hvad der foregår inde i hjernen på en person, der lider af skizofreni eller andre former for vrangforestillinger. De gætter nemlig på, at hallucinationerne opstår, fordi forestillinger, som ellers skulle transporteres på de hjernebølger, der sender billeder om fremtiden, i stedet får forvildet sig over på de bølger, der sender billeder om nutiden. Så tankerne altså dermed kommer til at fremstå som noget, der rent faktisk sker.

Nobelpris i 2014

Det kan sagtens være rigtigt, vurderer Albert Gjedde. Det kan måske også forklare drømmetilstande, søvngængeri og nærdødsoplevelser, foreslår han:

»Nærdødsoplevelser er ofte karakteriseret af, at patienten iagttager sig selv oppe fra loftet. Den funktion er en fejlopfattelse i forbindelse med de sidste øjeblikke, hvor man fejlfortolker, at man befinder sig oppe under loftet i stedet for på patientlejet. Det kunne måske forklares med ombytning af bølgerne«, siger han.

NÆRDØD Amerikanere vil forklare nærdød med døende rotter

Det var amerikanske John O’Keefe, der i 1971 første gang identificerede hjernens hippocampus som dyrs navigationsværktøj. En opdagelse han så sent som i 2014 fik en nobelpris i medicin for sammen med det norske ægtepar May-Britt og Edvard Moser, som i 2005 udvidede kortlægningen af denne gps-funktion i hjernen.

Redaktionen anbefaler

Norsk ægtepar finder hjernens speedometer

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce