Annonce
Annonce
Viden

Skandale skaber frygt i Nobelkomiteen: Stjernekirurg undersøges for videnskabelig uredelighed

Operationer med kunstige luftrør i plastik har langtfra været nogen succes. Seks dødsfald og påstande om videnskabelig uredelighed har rystet Sveriges medicinske elitemiljø.

Annonce

Sveriges vigtigste medicinske universitet, Karolinska Institutet i Stockholm, prøver i disse dage at genvinde en form for balance efter en gevaldig kæberasler, der også har spredt frygt i den ærværdige Nobelkomité.

Det hele handler om mulig videnskabelig uredelighed i form af mangelfulde artikler og operationer udført på fagligt uforsvarligt grundlag, og hovedpersonen er en kirurg, der i årevis blev kaldt en af verdens bedste – den 57-årige italiener Paolo Macchiarini, som Karolinska Institutet (KI) i 2010 headhuntede til en stilling som professor i regenerativ kirurgi, hvor man søger at finde veje til at genskabe organer, som ikke længere fungerer eller må fjernes på grund af sygdom, typisk kræft.

LÆS OGSÅ Nobels medicinpris bliver delt mellem tre

Macchiarini – der af fremtræden ikke er ganske ulig skuespilleren George Clooney, dog mere kødfuld – gennemførte i 2008 en operation, som med ét både skaffede ham global berømmelse og løftede ham op i den kategori af videnskabsmænd, universiteter verden over gerne vil have fat i, fordi de både kan styrke en institutions faglige prestige og tiltrække forskningsmidler. Operationen fandt sted i Spanien, hvor Macchiarini gav den da 30-årige Claudia Castillo et nyt luftrør, som hun havde hårdt brug for, fordi dele af hendes eget luftrør var gået til som følge af tuberkulose. Og det implantat, Claudia Castillo fik, var bygget i et laboratorium og repræsenterede en teknik, der aldrig før var prøvet på mennesker:

Fra et lig tog lægerne det stykke luftrør, Castillo manglede, fjernede gennem en avanceret proces donorens celler – og stod så tilbage med en slags bindevævsnet med de rigtige proportioner. Hernæst blev rygmarvsceller fra patienten via kemisk manipulation forvandlet til luftrørsstamceller, som nettet blev gennemvædet med, og under særlige laboratorieforhold voksede cellerne i løbet af nogle uger ind i nettet, hvor de dannede blodbaner.

Da alt det var på plads, fandt transplantationen sted, og Claudia Castillo lever den dag i dag med sit nye luftrør, der altså hovedsagelig består af hendes egne celler.

Menneskelige reservedele i form af organer – her en stump luftrør fra en afdød – er imidlertid en mangelvare. Derfor besluttede Macchiarini efter succesen med Claudia Castillo at gå en ny vej, plastikvejen. Og så begyndte balladen.

TV-dokumentar slog hårdt

Det første plastikluftrør præpareret med patientens egne stamceller, Paolo Macchiarini implanterede, blev indsat i den 36-årige eritreaner Andemariam Beyene i juni 2011. Operationen, der ikke havde været testet i dyreforsøg, foregik under ledelse af Macchiarini på Karolinska Universitetssjukhuset, KI’s søsterinstitution, og i tiden umiddelbart efter indgrebet var begejstringen stor.

Beyene, der studerede geologi ved Islands Universitet, var blevet henvist til KI af islandske læger, fordi han havde en golfboldstor og meget livstruende svulst på luftrøret. Operationen, som skulle have reddet Beyenes liv, blev imidlertid til et sandt mareridt for ham. Det fremgår af tre nyligt viste svenske tv-udsendelser – ’Experimenten’ – lavet af SVT’s gravegruppe kaldet Dokument Inifrån.

LÆS OGSÅ Kritik af læge: Bad fødende kvinde om at tage en Panodil

De svenske journalister fulgte i mere end et år i perioden 2014-2015 Macchiarini på meget tæt hold og har samtidig haft adgang til et stort udvalg af råbånd fra lignende optagelser foretaget af tyske kolleger. Og i ’Experimenten’ kan man se, hvordan Andemariam Beyene efter operationen og frem til døden i januar 2014 gradvist fik det værre:

Transplantatet gik løs, Beyenes stamceller på ydersiden af plastikrøret dannede ikke et egentligt stykke luftrør, og omkring implantatet var der kronisk betændelse. Da Beyene døde og efterfølgende blev obduceret, sad implantatet så løst, at det nærmest kunne pilles ud. Og af de i alt otte patienter, Macchiarini har forsynet med et stamcellebehandlet luftrør af plastik – heraf tre, som frem til efteråret 2013 blev opereret på Karolinska Universitetssjukhuset – er seks efterfølgende døde.

Nedtur.  Paolo Macchiarini var tidligere kendt som en af verdens bedste kiruger. Arkivfoto: Lorenzo Galassi/AP

Anders Hamsten – KI’s rektor, der var med til at håndplukke Macchiarini til Stockholm og indtil for nylig forsikrede, at kirurgen havde institutionens »tillid« – har nu meddelt, at han p.t. »ikke har yderligere kommentarer«. Årsagen er, at forskellige undersøgelser er i gang:

For det første en politiundersøgelse af KI og kirurgen, der blandt andet skal vise, om procedurer, afrapporteringer og kontroller har været så kritisable, at der kan rejses tiltale for at have forvoldt patienters lidelse og død. Desuden har KI’s øverste ledelse, konsistoriet, netop bestilt en uafhængig ekstern undersøgelse.

»Ikke uhæderlig«

Der synes at være en del at undersøge omkring både KI og Paolo Macchiarini, som ikke har reageret på Politikens anmodning om et interview. For alarmklokkerne ringede allerede i 2014, hvor fire af hans kolleger på KI begyndte at undre sig over hans videnskabelige rapporter om luftrørsoperationerne. De mente, at Macchiarini bedrev skønmaleri ved stort set at udelade patienternes problemer, som ellers var udførligt beskrevet i deres journaler.

LÆS OGSÅ Mors afføring gjorde Michelle rask

Derfor sendte de fire i efteråret 2014 en omfangsrig redegørelse til KI’s ledelse og pegede på muligt forskningsfusk. Universitets ledelse valgte ikke at foretage sig noget, men i foråret 2015 var debatten ved at blive så hed, at en professor fra Uppsala blev bedt om at se på det hele. Han nåede som de fire læger fra KI frem til, at der var massive problemer med Macchiarinis arbejde, men denne rapport valgte rektor Hamsten og andre centrale personer i KI’s daglige ledelse ligeledes at sidde overhørig. For Macchiarini havde ikke gjort sig skyldig i »uhæderlig forskning«, konkluderede de.

Mens Macchiarini har været ansat i Sverige, har han i en periode udført luftrørsimplantationer i udlandet, blandt andet i Krasnodar i det sydlige Rusland. Her døde en yngre kvinde, som fik implantatet, fordi hun havde fået sit luftrør ødelagt i en trafikulykke. Hun trak inden operationen vejret gennem et lille rør, en stent, som russiske læger havde placeret i hendes hals, men var ellers ikke syg og kunne teoretisk have levet længe på denne måde.

Sådan gjorde vi

Kilder

Da hverken Paolo Macchiarini eller Karolinska Institutets (KI) rektor, Anders Hamsten, har været tilgængelige for en kommentar, bygger denne og den hosstående artikel på sekundære kilder, herunder: SVT?s ?Experimenten?, Vanity Fair samt meddelelser fra hhv. KI og Nobelstiftelsen.

Når Macchiarini-striden også rammer Nobel-miljøet, er forklaringen, at 50 professorer fra KI udgør den komité, der udpeger årets nobelprismodtager i medicin og fysiologi. Valget annonceres af komiteens generalsekretær, der indtil i søndags hed Urban Lendahl. Professoren er nu trådt tilbage fra posten, fordi han i sin tid var med til at ansætte Macchiarini og derfor regner med at blive inddraget i den eksterne undersøgelse af universitetets samarbejde med den italienske kirurg.

Nobelstiftelsen takker Lendahl for dette valg og udtrykker samtidig bekymring for, om affæren vil påvirke opfattelsen af verdens vigtigste medicinpris.

Redaktionen anbefaler

Romance: Kirurgen gik ikke i små sko

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce