Annonce
Annonce
Annonce
Viden

USA's højrefløj tror fast på Djævelen

Blandt troende protestanter af konservativ observans er Djævelens eksistens stort set et faktum, viser en amerikansk undersøgelse.

Gem til liste

Tror du på Djævelens eksistens?

For konservative i USA er svaret næsten altid ja, viser en ny undersøgelse af to grupper kirkegængere. Blandt de konservative mente næsten alle, at Djævelen er en realitet, nemlig godt 90 procent, mens tallet lå nærmere de 35 procent for de mere liberale kristne.

’Opfattelser af Gud og Djævelen på tværs af aldersgrupper’, som undersøgelsen hedder, er udført af Lene Arnett Jensen, lektor i psykologi ved det amerikanske Clark University, og publiceret i Journal for the Scientific Study of Religion.

Evangelisk kontra liberal
For at undersøge problematikken indgik hun en aftale med to protestantiske menigheder i Washington D.C., som hver stillede med 60 interviewpersoner: 20 børn i alderen 7-12 år, 20 teenagere og 20 voksne.

Som jeg ser det, så sidder Gud ? sådan lidt tilbagelænet ? og iagttager hele showet.

Liberal kirkegænger

Og hele øvelsen gik ud på at finde ud af om – og i givet fald hvordan – kulturfaktorer påvirker de billeder, mennesker gennem livet danner sig af overnaturlige størrelser.

Den ene menighed beskrev sig selv som ’evangelisk’ og havde synspunkter, der traditionelt forbindes med konservative amerikanske værdier i forhold til blandt andet abort og homoseksuelle partnerskaber – det brød de sig ikke om.

Den anden menighed, der så sig selv som ’liberal’, havde ingen nævneværdige problemer med de emner. Og befandt sig i det store hele i den mere frisindede ende af amerikansk politik.

Hvordan så disse to på mange måder meget forskellige grupper på Gud og Djævelen – og ville deltagernes alder farve svarene: »Det var det helt centrale spørgsmål«, fortæller Lene Arnett Jensen.

Gud styrer eller iagttager
I løbet af interviewene stødte hun på to udsagn, der ganske godt viser hovedforskellen mellem grupperne:

»Som jeg ser det, så sidder Gud – sådan lidt tilbagelænet – og iagttager hele showet. Og hverdagslivet, det har han ikke meget at gøre med«, sagde en af de liberale kirkegængere. Mens en af de konservative så sagen ganske anderledes:

»Hele mit liv er kontrolleret af Gud. Jeg lever under Guds autoritet, og der er ingen tilfældige begivenheder i mit liv«.

Hver deltager blev interviewet individuelt, og alle fik samme spørgsmål, herunder: Tror du på Gud? Hvad kontrollerer Gud i dit liv? Er Gud hankøn, hunkøn eller noget helt tredje? Er der én Gud – eller mange guder? Og hvordan ser Gud ud?

Hvorefter de samme spørgsmål blev stillet i relation til Djævelen – medmindre den interviewede svarede, at han eller hun ikke troede på Djævelen.

Djævelen overrasker
Og netop hvad Djævelen angår, viste der sig noget bemærkelsesværdigt, siger Lene Arnett Jensen:

Nemlig at 89 procent af børnene, 90 procent af teenagerne og 95 procent af de voksne i den konservative menighed tror, at Djævelen er en realitet, mens procentsatserne for de tilsvarende grupper i den liberale menighed var hhv. 50, 30 35.

»At de konservative og de liberale som grupper har forskellige holdninger til spørgsmålet om Djævelens eksistens, er i sig selv ikke så overraskende. Men når man dykker ned i tallene, kan man se, at flertallet af både børn og teenagere i den konservative gruppe mener, at Djævelen hverken er hankøn eller hunkøn. Og det samme gjorde sig gældende hos de liberale børn og teenagere, som også troede på Djævelens eksistens«.

LÆS OGSÅUSA’s højrefløj: Haitis lidelser er Guds straf

»Og det er faktisk overraskende i forhold til vores viden om menneskets udvikling af abstrakt tænkning. For det er god latin inden for udviklingspsykologien, at barnets konkrete tankegang først for alvor begynder at blive mere abstrakt i de sene ungdomsår«, fortæller forskeren.

Hele mit liv er kontrolleret af Gud. Jeg lever under Guds autoritet.

Konservativ kirkegænger

»Derfor forventede jeg, at børnene og de unge i begge grupper i langt højere grad ville have svaret enten ’han’ eller ’hun’ til spørgsmålet om Djævelens køn«, siger Lene Arnett Jensen.

Når flertallet af dem valgte det langt mere abstrakte ’hverken eller’, kan det skyldes, at deres tankegang og forestillingsverden er påvirket af, at de lever i en meget kompleks virkelighed, siger hun.

Slangetungelignende hale
Blandt alle de deltagere, der sagde ’ja’ til Djævelens eksistens, mente hovedparten, at der kun er én djævel.

Som i de fleste tilfælde blev beskrevet som det modsatte af Gud eller en repræsentant for »det onde«. Et barn mente, at Djævelen har en »slangetungelignende hale«.

Gud blev oftest beskrevet som »en god ven eller en ånd«. Idet de konservative typisk tillagde Gud mere magt og større straffekapacitet end de liberale.

Undersøgelsen afspejler amerikanske forhold og kan derfor ikke uden videre overføres til resten af verden.

»Men man må forvente at finde de samme grundmekanismer i forholdet mellem konservative og liberale i ethvert religiøst miljø«, vurderer Lene Arnett Jensen.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb