Selvkørende og delvist førerløse lastbiler kørte i 2016 gennem Danmark som led i et større europæisk eksperiment. Bilerne kørte i to kolonner med tre lastbiler i hver, hvoraf kun den forreste i hver kolonne havde en chauffør bag rattet. Resten styrede sig selv ved hjælp af trådløse signaler.
Foto: Miriam Dalsgaard

Selvkørende og delvist førerløse lastbiler kørte i 2016 gennem Danmark som led i et større europæisk eksperiment. Bilerne kørte i to kolonner med tre lastbiler i hver, hvoraf kun den forreste i hver kolonne havde en chauffør bag rattet. Resten styrede sig selv ved hjælp af trådløse signaler.

Tech

Arizona har fjernet al form for regulering af førerløse biler

Som den første stat i USA har Arizona fjernet al form for regulering vedrørende selvkørende biler. Det har lokket techvirksomheder til staten i stride strømme.

Tech

Hundredvis af selvkørende biler har indtaget Arizonas gader.

Mens lovgivere i både Europa og det meste af USA stadig tøver med at slippe de autonome biler løs i byerne, har Arizonas guvernør fuldstændigt sluppet tøjlerne og fjernet al form for regulering i forhold til selvkørende biler i gaderne.

Med andre ord har tech-virksomheder og bilproducenter fået frit lejde til at teste den nyeste teknologi blandt den almindelige trafik i delstaten. Bilerne må køre overalt, så længe de er forsikrede, og så længe der sidder en passager med gyldigt kørekort på passagersædet, som kan bremse bilen i nødstilfælde.

Statens tilgang til de førerløse biler i Arizona lader til at være enkel: lad virksomhederne teste det og bliv klogere frem for at lade den teknologiske udvikling fastlåse af ubeslutsomhed over alle de nye spørgsmål, der rejser sig i forlængelse af teknologien - så som hvem, der bærer ansvaret, når en selvkørende bil kører galt.

»Vi bør ikke stå i vejen ved at lave ny lovgivning, når vi ikke rigtigt ved, hvordan udstyret vil klare sig«, siger John Halikowski, som er chef for Arizonas Transportstyrelse, ifølge New York Times.

Beslutningen om at fjerne restriktionerne har især vakt begejstring blandt producenterne af de førerløse køretøjer, som i flere tilfælde har rykket testlaboratorierne og tusindsvis af job til Arizona fra stater med en mere restriktiv lovgivning. Derfor har tech- og bilfirmaer som Uber, Ford, General Motors, Intel og Waymo, som er ejet af Googles moderselskab Alphabet, i dag alle afdelinger i Arizona og førerløse testbiler på gaderne.

Indtil videre har der kun været et enkelt større uheld, som involverede en selvkørende bil i Arizona. Bilen blev dog frikendt, da ansvaret lå hos en anden bilist - af kød og blod, vel at mærke.

Lastbilkonvojerne kommer

Mens de selvkørende personbiler, busser og taxaer testes på højtryk i stater som Arizona, har en række andre amerikanske stater som Florida, Californien, Texas og Colorado givet tilladelse til omfattende eksperimenter med lastbiler uden chauffører.

De førerløse lastbiler spås at blive en realitet, langt før førerløse personbiler gør det. Det skyldes flere ting. For det første bevæger lastbilerne sig mest af alt på større motorveje, og her er trafikken langt mere forudsigelig end i byen, hvor et kaos af fodgængere, cyklister, trafiklys og skarpe sving stiller langt større krav til bilerne og medfører stor risiko for ulykker.

For det andet er forventningen i vognmandsbranchen, at disse moderne lastbiler både vil gøre godstransporten billigere, spare brændstof og forurene mindre på grund af mere effektiv kørsel - og samtidig undgå køre-hviletidsregler, dyre forsikringspræmier og konstante reparationer på vognene.

Ingen lastbileksperimenter i Danmark

I foråret 2016 kørte to kolonner med tre intelligente lastbiler i hver tværs over Danmark. Det skete som et led i et større, europæisk eksperiment, der skulle teste sikkerheden og potentialet for chaufførløs godstransport. Siden da har det dog været småt med eksperimenterne på de danske veje, og flere danske vognmænd fortæller, at de blot venter på, at teknologien kommer fra de bilproducerende lande. I mellemtiden er der stadig ønsker om at kunne teste på de danske veje.

»Lige nu er vi i branchen mest af alt opmærksomme på én ting: dansk teknologi og knowhow skal være med fra starten, så vi kan have en rolle som producenter, leverandører og brugere. Det skal vi – det er et spørgsmål om overlevelse«, siger Jesper Højte Stenbæk, som er fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I maj vedtog Folketinget en ny lov, som gør det muligt at ansøge om at lave testforsøg med selvkørende biler på åben vej. Men Vejdirektoratet venter stadig på at modtage den første ansøgning.

I Dansk Erhverv er man »utroligt glade« for den nye trafiklovgivning, men ærgrer sig over, at man skal være administrativt stærk for at komme med i sådan et forsøg.

»Der er lidt et tidsperspektiv i det. Virksomhederne sidder typisk og river sig i håret, for de vil gerne hurtigt i gang. Men den politiske proces er langsommelig, så der går ofte flere år fra idé til udførelse«, siger Jesper Højte Stenbæk.

Filosofiske og abstrakte spørgsmål

Før lastbilerne endeligt kan sendes på vejene, vil mange have svar på de nye spørgsmål, der måtte opstå. Det klassiske eksempel er, hvordan algoritmerne prioriterer mellem to dårlige valg - skal bilen fortsætte ligeud og torpedere en fodgænger, eller skal den dreje skarpt og ramme en cyklist. Men den type dilemmaer er abstrakte, siger afdelingsleder Andreas Egense fra Vejdirektoratet.

»Det er generelt uhyre sjældent, at bilerne står over for at skulle træffe sådan et valg. Så det er et spørgsmål om proportioner: hvor mange ressourcer skal vi kaste ind i det her næsten filosofiske spørgsmål i forhold til, hvor mange menneskeliv, man kan redde med sådan en teknologi«, siger han og peger på, at op mod 30 procent af de danske trafikulykker vil kunne undgås med automatiserede biler.

Og så er der spørgsmålet om arbejdskraften. Hvis lastbilerne kan køre sig selv, er der så brug for chauffører? Ja, mener Jan Villadsen, som repræsenterer de danske chauffører i 3F’s transportgruppe, for i en konvoj som den, der blev testet i Danmark sidste år, sidder der stadig en chauffør i forreste vogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis en mand kan løse tre mands arbejde, så er det jo godt. Danske chauffører vil med meget kort introduktion kunne køre den slags konvojer, for de kører allerede i højteknologiske og mere eller mindre selvkørende lastbiler i dag«, siger Jan Villadsen, som mener, at de fuldt førerløse biler stadig er mange årtier ude i fremtiden.

Han tror derfor også, at danske chauffører atter vil kunne udkonkurrere de lave lønninger, som chauffører fra især Østeuropa kan køre til.

»Lønnen betyder jo mindre og mindre, jo mere gods du har med. Hvis en chauffør kører fire biler, så får du jo transporteret fire gange så meget til samme pris. Så jeg tror ærligt talt, at det her betyder, at vi får jobbene tilbage til Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce