Facebook siger, at deres Messenger Kids er forældrestyret, og konstrueret efter, hvad børn godt kan lide, herunder billeder, emojis og lignende.
Foto: /AP

Facebook siger, at deres Messenger Kids er forældrestyret, og konstrueret efter, hvad børn godt kan lide, herunder billeder, emojis og lignende.

Tech

Facebook lancerer forældrekontrolleret Messenger til børn

Messenger Kids for børn under 13 år og kontrolleres af forældrene, fortæller psykolog, der har rådgivet Facebook.

Tech

Den sociale mediegigant Facebook har lanceret en Messenger-app til børn, så de kan chatte med deres forældre og venner under kontrollerede forhold.

Den gratis app er rettet mod børn under 13 år, som ifølge Facebooks regler endnu ikke er gamle nok til at have deres egen Facebook-konto, selv om mange alligevel har en.

Messenger Kids kommer således i følgeskab med en række kontrolværktøjer til børnenes forældre.

Tjenesten tillader eksempelvis ikke børn at tilføje deres egne venner eller slette beskeder - kun forældrene kan gøre dette.

Tjenesten tillader heller ikke børn at få deres egen Facebook- eller Messenger-konto - det er snarere en udvidelse af en forælders konto.

¨Det er uvist, hvornår tjenesten kommer til Danmark

Messenger Kids blev søsat i USA mandag som en app til Apple-enhederne iPhone, iPad og iPod Touch. Versioner til Android og Amazons enheder kommer senere.

Det er endnu uvist, om eller hvornår tjenesten bliver tilgængelig i Danmark.

Selv om mange børn under 13 år bruger besked- og sociale medier-apps, der er designet til teenagere og voksne, er disse tjenester ikke beregnet til dem.

Det forklarer børnepsykolog Kristelle Lavallee, som har rådgivet Facebook omkring udviklingen af den nye tjeneste.

»Risikoen for at blive eksponeret for ting, som de ikke er udviklingsmæssigt parate til, er enorm«, siger hun.

Facebook har observeret, hvad børn godt kan lide

I mellemtiden er Messenger Kids ifølge psykologen 'et resultat af at observere, hvad børn godt kan lide', herunder billeder, emojis og lignende.

Kristelle Lavallee, som er indholdsstrateg på Center for Medier og Børnesundhed på Bostons Børnehospital og Harvard Universitet, kalder Messenger Kids et nyttigt værktøj, der gør forældrene til 'portvogtere'.

Hun fortæller videre, at selv om Facebook har udviklet app'en 'med de bedste hensigter', så er det endnu uvist, hvordan folk rent faktisk vil bruge den.

Som med andre værktøjer, Facebook tidligere har lanceret, så går intentioner og praktisk brug ikke altid hånd i hånd.

For eksempel er Facebooks live videostreaming-funktion blevet brugt til masser af uskyldige og nyttige ting, men omvendt er den også blevet brugt til at streame forbrydelser og selvmord.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce