Klovnefisken, , har problemer med varmen, fordi de søanemoner, ’Nemo’ bor i, ikke kan klare de stigende havtemperaturer.
Foto: J.W. Alker/AP

Klovnefisken, , har problemer med varmen, fordi de søanemoner, ’Nemo’ bor i, ikke kan klare de stigende havtemperaturer.

Viden

Snart kan du måske ikke længere finde Nemo

Klovnefisken kan blive hjemløs, hvis temperaturstigninger i havet fortsætter og ødelægger dens bolig, søanemonen. Organismer har brug for andre organismer, siger danske forskere.

Viden

Da Pixars lille Nemo drog ud i verden og forsvandt, kom vi alle på fornavn med klovnefisken. Ny forskning viser nu, at Nemo måske for alvor er ved at blive væk.

Den orange fisk lever i symbiose med søanemonen, og de to beskytter hinanden. Søanemonens tentakler er giftige, men ikke for klovnefisken, der er belejligt immun over for tentaklerne. Det betyder, at søanemonen udgør det perfekte hus, hvor ingen rovfisk kan komme forbi de stødgivende tentakler.

Forskningsrapporten viser, at temperaturstigninger i havet har fatale konsekvenser for søanemonen, og at det stresser dens beboer, klovnefisken, så meget, at fiskens fertilitet falder voldsomt.

Andelen af dens levedygtige æg falder med hele 73 procent. Oveni kunne forskerne se, at fiskene lagde færre æg. Via blodprøver fra fiskene kunne det slås fast, at de oplevede en voldsom stigning i stresshormoner og et tilsvarende markant fald i niveauet af kønshormoner.

Det er ikke overraskende, siger professor på Statens Naturhistoriske Museum Katherine Richardson om undersøgelsen, der netop er offentliggjort i Nature Communications.

»Organismer har brug for andre organismer. Påvirkes den ene, har det konsekvenser for den anden«, siger hun og fortæller, at klovnefiskens stressreaktion ikke er meget anderledes end hos mennesker.

Nøjagtig ligesom med mennesker skal man tage det alvorligt, når fiskene er stressede

»Når man er truet på sine livsvilkår og skal bruge mere energi på at finde mad og holde sig i live, så lukker kroppen simpelthen ned for de ting, der ikke er livsnødvendige. Det er for eksempel kønsdrift og reproduktion. Din overlevelse nu og her afhænger ikke af, om du får børn. Men det er klart, at på sigt uddør arten jo, hvis stressen ikke ophører«, siger Katherine Richardson.

»Nøjagtig ligesom med mennesker skal man tage det alvorligt, når fiskene er stressede. Det her er er et solidt studie der viser, hvad der præcist sker med koralrevenes beboere, når opvarmningen rammer«, supplerer lektor på Statens Naturhistoriske Museum Peter Rask Møller.

Søanemonerne bleges

Hvad er det så, der sker med søanemonen, som skaber så meget stress hos klovnefisken? Søanemonen lever nøjagtig ligesom koraller i tæt symbiose med mikroskopiske alger, og det er de iboende alger, der giver dem deres farve, livsnødvendig næring og evne til at optage energi fra solen.

Når koraller og søanemoner får det for varmt, fordi temperaturen i havet stiger, så spytter de algerne ud. De dør ikke omgående af tabet af algerne, og hvis temperaturen i vandet falder igen, kan de tage algerne om bord på ny.

Den første konsekvens, man kan se med det blotte øje af den afbrudte symbiose mellem alge og søanemone, er, at søanemonen mister farven. Den ’bleges’. Det er det samme, der sker for det berømte Great Barrier Reef ud for den australske kyst, hvor koralerne netop nu langsomt bleges og dør.

Søanemonen oplever samme skæbne som resultat af de varmere have. En yderligere gene for havets organismer er den stigende mængde CO2 i havene, fortæller professor Richardson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den øgede mængde CO2 i atmosfæren fører også til en øget mængde i havene. Det betyder, at organismerne oplever forsuringer – ligesom man får forsuringer på tænderne, når man drikker for meget sodavand. Uanset sukkermængden i en sodavand har kulsyren dårlig effekt på tænderne, fordi den nedbryder emaljen og kalken. Den øgede mængde CO2 i havet har samme effekt på dets planter«, siger hun.

En yderligere fare for koraler og søanemoner, som skranter efter at have udskilt deres alger, er, at store tangplanter overtager deres plads, siger lektor Peter Rask Møller.

»Der er flere eksempler på rev, der oprindelig har været domineret af dyr, som efterhånden overtages af en stor tangplante. Sker det, kan man ikke gå tilbage«, siger han.

Det nye studie er gennemført af Criobe, et fransk laboratorium med fokus på koraløkosystemer. I studiet har dykkende forskere besøgt klovnefisk- og søanemonepar i deres hjem ud for Moorea Island i Fransk Polynesien, hver anden dag i perioden oktober-december i 2016.

Perioden dækkede før, under og efter El Niño, som er et globalt tilbagevendende fænomen, der opstår i havet og atmosfæren og giver store temperatursvingninger.

Studiet viste, at klovnefiskenes og søanemonernes helbred blev bedre, omkring tre-fire måneder efter at El Niño var drevet over, og forholdene begyndte at nærme sig normalen. Man vælger at studere fiskene og koralrevet under El Niño, fordi det fungerer som et »smart naturligt laboratorium«, siger Katherine Richardson.

»Kloden er forbundet i et stort økosystem, og El Niño har konsekvenser alle steder.

Den kan fungere som en slags forsmag på de konsekvenser, klimaforandringer får for økosystemer i naturen, fordi den giver nogle store temperatursvingninger. I fortiden, da kloden var varmere, har vi haft perioder med nærmest permanent El Niño, og det er blandt de ting, vi frygter, kan ske igen med klimaforandringerne«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om studiet viste, at koralrevet og dets beboere til en vis grad evnede at hele sig selv, når temperaturen stabiliserede sig, bør man stadig tage studiets resultater alvorligt, understreger forskerne.

»Koncentrationen af drivhusgas i atmosfæren stiger hundrede gange hurtigere, end den har gjort de seneste millioner af år. Det har voldsomme konsekvenser for havet, fordi vandet varmes hurtigere end luften. Selv små stigninger har store konsekvenser, fordi det – som studiet viser – ikke kun har konsekvenser for den enkelte organisme, men også for dem, der afhænger af dem«, siger Katherine Richardson.

»Nemo slap med skrækken nu, men det gør han måske ikke næste gang. Det her ses i flere koralrev, som ikke kommer tilbage«, siger Peter Rask Møller.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce