Antistofjægere. Forskningsleder Jeffrey Hangst  (t.h.) og postdoc Gorm Andresen ved Alpha-apparatet, hvor de fremstiller og fastholder antibrint.
Foto: Aarhus Universitet/Cern

Antistofjægere. Forskningsleder Jeffrey Hangst (t.h.) og postdoc Gorm Andresen ved Alpha-apparatet, hvor de fremstiller og fastholder antibrint.

Viden og tech

Danske forskere: »Vi har gjort noget, som indtil nu har været ren science fiction«

Forskere fastholder antistoffer så længe, at man kan undersøge det.

Viden og tech

Et dansk anført forskerhold ved kerneforskningscentret Cern har for første gang nogensinde været i stand til at fremstille og fastholde atomer af antibrint længe nok til, at man kan undersøge antistoffets egenskaber.

Opdagelsen er blev i går offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Helt præcist kan de fastholde stoffet - antibrint - i apparatet i i 172 millisekunder. Dermed kommer forskerne kommet nu et skridt nærmere at kunne besvare et af fysikkens store spørgsmål: hvorvidt der er forskel på stof og antistof.

Da universet opstod ved Big Bang for cirka 13,7 milliarder år siden, burde der være skabt lige meget stof og antistof.

Antistoffet er pist forsvundet Antistof er en slags spejlbillede af det stof, vi alle består af – det er identisk med dette kendte stof, men med modsat elektrisk ladning. Og når et stof og dets antistof mødes, vil de tilintetgøre hinanden ved en voldsom energiudladning.

Men vores verden består tilsyneladende kun af stof. Antistoffet synes på en eller anden måde at være forsvundet. For at finde ud af, hvad der er blevet af det, arbejder forskerne på at beskrive og efterprøve antistoffets egenskaber - og dermed måske komme med en forklaring på, hvorfor antistof ikke findes i vores verden.

Dansker leder hold med 40 forskere
Opdagelsen er gjort ved hjælp af en forsøgsopstilling, der kaldes Alpha-apparatet.

»Af grunde som ingen endnu forstår, har naturen udelukket antistof. Det er derfor meget tilfredsstillende, og en smule overvældende, at se på Alpha-apparatet og vide, at det indeholder stabile antistof-atomer«, siger fysiker ved Aarhus Universitet Jeffrey Hangst.

Han er leder af et internationalt forskningssamarbejde baseret ved Cern nær Geneve og bestående af 40 forskere fra institutter i Danmark, Storbritannien, USA, Israel, Brasilien, Canada, Sverige og Japan.

Ekstrem kulde og stærke magneter
Forskerne har udviklet teknikker til at sænke temperaturen på anti-protoner, som udgør kernen i anti-atomerne, ned til nær det absolutte nulpunkt på cirka minus 273 grader C. Ved at kombinere det med meget stærke magnetfelter, kan forskerne nu fastholde antibrintatomer i Alpha-apparatet i omkring en tiendedel sekund - hvilket er længe nok til at undersøge dem nærmere.

Det er lykkedes forskergruppen at komme først med at fastholde antibrint-atomerne i skarp konkurrence med en anden gruppe forskere i Cern ledet af en professor fra Harvard.

Antistoffer med i Dan Browns bestseller

Flere forskergrupper arbejder med antistof. Jeffrey Hangst og hans kolleger i Cern fik deres første store gennembrud i forskningen i antistof, da det i 2002 lykkedes dem at fremstille antibrint-atomer. Men indtil nu har det ikke været muligt at fastholde atomerne længe nok til at kunne studere deres egenskaber. Antistof tilintetgøres nemlig i det øjeblik, det kommer i berøring med almindeligt stof, og må derfor skabes og holdes fanget i et absolut tomrum for at kunne undersøges.

»Vi har gjort noget, som indtil nu har været ren science fiction. Jeg er så glad og spændt på, hvad vi mere kan«, siger postdoc Gorm Andresen, som også arbejder med projektet.

Forskernes arbejde med at fremstille antistof i form af antibrint blev for alvor verdenskendt gennem Dan Browns bestseller ’Engle og Dæmoner’, som blev filmatiseret i 2009, og hvor antistof stjæles på Cern for at blive brugt i et terrorangreb.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce