SKJULT KAMERA. Her er billedet, der begejstrer: En vu quang-okse fouragerer i junglen i Vietnam.

SKJULT KAMERA. Her er billedet, der begejstrer: En vu quang-okse fouragerer i junglen i Vietnam.

'Asiens enhjørning' er fanget af skjult kamera i naturen

Videnskaben ved kun ganske lidt om vu quang-oksen. Nu er den fotograferet i Vietnam.

Viden

Nogle kalder den for 'Asiens Enhjørning'. Det næsten mytiske dyrs tilnavn skyldes, at det kun er set få gange siden det blev opdaget så sent som i 1992.

Nu har et kamera imidlertid atter fået et billede af den meget specielle vu quang-okse, der lever i de tætte regnskove på grænsen mellem Vietnam og Laos.

Dyret minder om en antilope, men er en okseart. Den blev fotograferet af et skjult kamera i september. Det er kun set ganske få gange. I 1999 fangede et kamera det ekstremt sjældne dyr i Laos. Og i 2010 fangede lokale et eksemplar, men det levede ikke længe i sit fangenskab.

Vu Quang-oksen blev i sin tid opdaget, da et hold fra Vietnams naturstyrelse sammen med eksperter fra Verdensnaturfonden (WWF) så et dyrekranium med nogle ganske specielle horn hos en lokal jæger.

Det førte til opdagelsen af det første større pattedyr, der var fundet i 50 år, meddeler WWF.

De sjældne iagttagelser betyder, at forskerne stort set intet ved om vu quang-oksen - herunder antallet. Der er sandsynligvis kun ganske få eksemplarer i bestanden, der står opført på den internationale naturbevaringsforening IUCN's liste over kritisk truede dyr.

RØDLISTE

Pseudoryx nghetinhensis eller vu quang-oksen kan være truet af blandt andet jægeres fælder og af et stadigt mindre uforstyrret leveområde. Den vietnamesiske regering og WWF har etableret et korps af parkbetjente, der skal forsøge at beskytte dens levesteder.

»Siden 2011 har parkbetjentene fjernet over 30.000 snarer og ødelagt 600 illegale krybskytte-skjul«, oplyser Van Ngoc fra WWF's afdeling i Vietnam.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce