Koprolit-kerne. Her er vi, takket være ct-skanning, dybt inde i den forstenede lort fra Stevns.
Foto: Bo W. Rasmussen

Koprolit-kerne. Her er vi, takket være ct-skanning, dybt inde i den forstenede lort fra Stevns.

Viden

Danekræ nummer 725 er en forstenet fiskelort

Stevns Kridtbrud har leveret en 66 millioner år gammel forstenet lort. Den har været i ct-skanneren.

Viden

Når der graves eller hugges naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi fri af den danske jord, kan disse klassificeres som danekræ – akkurat som eksempelvis flinteredskaber og andre menneskeskabte effekter fra fortiden kan erklæres for danefæ.

Danekræordningen blev indført i 1990, og for få dage siden blev eksperter på Statens Naturhistoriske Museum, der administrerer dette bevaringssystem, færdige med at behandle DK-725 – altså nummer 725 i rækken af hidtil registrerede danekræ. Og kandidaten bestod optagelsesprøven med glans.

DK-725 kan – skønt intet tyder på, at en sådan kategori står foran umiddelbar introduktion – også kaldes for danebæ, for der er tale om en koprolit, hvilket er den tekniske betegnelse for en forstenet lort.

Når jeg ser en interessant kridtblok, så flækker jeg den. Og i dette tilfælde var det et rent lykketræf, at jeg på den måde fandt koprolitten

Den blev fundet her i foråret i det 66 millioner år gamle skrivekridtlag ved Sigerslev på Stevns Klint – af Torbjørn Madsen, der er medlem af Sydsjællands Amatør Geologiske Forening. Torbjørn Madsen har gennem mange år jagtet forsteninger af især fortidens blæksprutter i de danske kridtlag, fortæller han:

»Når jeg ser en interessant kridtblok, så flækker jeg den. Og i dette tilfælde var det et rent lykketræf, at jeg på den måde fandt koprolitten«.

Værdifuldt fund Den forstenede lort er unik og af stor videnskabelig værdi, pointerer fossileksperten Jesper Milan, ph.d. i palæontologi og geologi og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe:

»Der er nemlig aldrig tidligere beskrevet en koprolit fra det danske skrivekridtlag. Der er fundet forskellige koprolitter i Faxe Kalkbrud – fra haj, krokodille, diverse fisk og muligvis også fra skildpadde, men disse fund er kun 63 millioner år gamle, og ingen af dem er erklæret danekræ. Det er til gengæld en 140 millioner år gammel forstenet dinosaurlort, der for nogle år siden dukkede op fra et kalklag på Bornholm – og i danekræfortegnelsen får den nu selskab af Torbjørn Madsens fund. Det synes jeg er velbegrundet, og det skal jeg faktisk også sige, for jeg har selv indstillet til Statens Naturhistoriske Museum, at Sigerslev-fundet får denne status«, fortæller Jesper Milan.

Pandekageformet

DK-725 er cirka tre centimeter lang og har en diameter på en centimeter, og Jesper Milan tænkte straks »England«, da han så den, husker han: »På et tidspunkt studerede jeg nogle koprolitter fra det engelske skrivekridt, altså fra samme periode som aflejringerne ved Stevns Klint. Og DK-725 har samme indre struktur som disse engelske koprolitter, der blev fundet tilbage i midten af 1800-tallet. Det kunne jeg se, fordi DK-725 er knækket på midten, og brudfladen afslører, at dens indre nærmest er rullet sammen som en pandekage. Netop den struktur gør, at man på basis af sammenligninger med lorte fra nulevende organismer må antage, at ophavsmanden har været en stor, uidentificeret benfisk. Muligvis en sværdfisk – der er nemlig fundet fossilrester af sværdfisk ved Stevns Klint, hvor der var et dybhav for 66 millioner år siden«, siger Jesper Milan. Når fossilforskerne har en rigtig solbeskinnet koprolitdag, får de fat i et eksemplar, i hvis indre der sidder småspor af det, ophavsmanden i sin tid spiste.



LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sammen med de informationer, der kan udledes af koprolittens ’fysiognomi’, kan sådanne spor – eksempelvis aftegninger af knoglestumper – give værdifuld viden om det dyr, der i sin tid lagde sit visitkort. Derfor er det oplagt at ct-skanne koprolitter, fortæller Jesper Milan:

»Hos DK-725 havde vi kunnet kigge lidt indenfor takket være midtvejsknækket, men det blev alligevel besluttet, at den skulle skannes. Undersøgelsen blev udført af radiograf og ph.d.-studerende Bo W. Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum – han er ekspert i denne type skanninger – og han kunne blandt andet se, at den pandekagestruktur, man kan ane ved en simpel brudfladeanalyse af DK-725, er gennemgående og utroligt velbevaret. Vi havde håbet, at skanningen også ville give os nogle fingerpeg om fødetyper, men der kom ikke et eneste knoglefragment op på skærmen«.



Sammen med Bo W. Rasmussen og den amerikanske koprolitekspert Adrian Hunt er Jesper Milan nu ved at udarbejde en omfattende videnskabelig beskrivelse af DK-725.

»Den havner i faglitteraturen«, siger museumsinspektøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce