Liftoff. SpaceX-3 er ladet med 5.000 pund udstyr, forsyninger og videnskabelige eksperimenter til den internationale rumstation ISS. Dette billede er af raketten Falcon 9s affyring tilbage i januar.
Foto: SpaceX(Arkiv)

Liftoff. SpaceX-3 er ladet med 5.000 pund udstyr, forsyninger og videnskabelige eksperimenter til den internationale rumstation ISS. Dette billede er af raketten Falcon 9s affyring tilbage i januar.

Viden og tech

Danske kræftceller skal på rumrejse

Et dansk forskerhold sender nogle sejlivede kræftceller ud i rummet i spidsen af en raket.

Viden og tech

10-9-8-7-6-5-4-3-2-1-0. Fyr!

Sådan vil det lyde på fredag, når en 70-meter høj raket bliver fyret af med kurs mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Oprindeligt skulle raketten være sendt op her til aften på Cape Canaveral i Florida, men NASA har netop udskudt opsendelsen på grund af et heliumlæk.

Derfor må et aarhusiansk forskerhold vente lidt længere på sidelinjen, hvor de spændt holder øje med en særlig del af raketten.

LÆS OGSÅ

For de har fået lov til at få en særlig last med i rumkapslen, helt ude i spidsen af raketten: Små kasser på størrelse med tændstikæsker, som i alt indeholder seks millioner kræftceller, der oprindeligt stammede fra en patient med skjoldbruskkirtelkræft. Nogle særligt sejlivede kræftceller, som kan modstå selv den skrappeste kræftbehandling. Her på Jorden.

»Vi har set tegn på, at hvis vi kortvarigt udsætter kræftceller for en simuleret vægtløs tilstand i vores jordiske laboratorier, så bliver kræftcellerne skrøbelige og kan finde på at tænde et selvmordsprogram, hvor de udsletter sig selv. Vi har nu taget skridtet fuldt ud og sendt kræftcellerne på en længere rumfart, så vi kan analysere, hvad der sker, når kræftceller opholder sig i vægtløs tilstand i flere dage«, fortæller Thomas Juhl Corydon fra Institut for Biomedicin fra Aarhus Universitet, som deltager i rumprojektet, der foregår i samarbejde med tyske forskere fra Magdeburg.

Han kan ikke skjule sin begejstring.

»Det er fantastisk det her. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at sende kræftceller på rumfart med en af Nasa´s SpaceX raketter«.

Samles op i Stillehavet

Snart vil raketten være i rumstationens bane, og det forventes, at der vil være fysisk kontakt mellem raket og rumstation om en til tre dage.

Her vil astronauterne tage imod rakettens last og få bugseret kræftcellerne ind på rumstationen. Kræftcellerne vil klare sig selv, fordi temperaturen i ’tændstikæskerne’ har den fysiologiske temperatur på 37 grader, og de har rigelig med næring. Efter 10 dage i vægtløs tilstand skal astronauterne på banen igen og slå kræftcellerne ihjel med en skrap kemisk behandling. »Med den behandling kan vi fastfryse situationen og analysere, hvad 10 dage i vægtløs tilstand har gjort ved kræftcellerne. Vi får ganske enkelt et snapshot af, hvordan kræftcellerne har det«, siger Thomas Juhl Corydon, som glæder sig til, at kræftcellerne dumper ned i Stillehavet om 20-30 dage, så de kan begynde at analysere på dem. LÆS OGSÅ Forskerne håber, at kræftcellerne vil blotte sig i den vægtløse tilstand og afsløre et svagt punkt, som kan bruges til at udvikle en ny kræftmedicin. »Målet med vores forskning er ikke, at kræftpatienter skal sendes på rumfart i forbindelse med deres kræftbehandling. Vi håber derimod, at vi kan lure, hvad det er, som gør kræftceller skrøbelige i vægtløs tilstand og så forsøge at ramme den mekanisme. Det kan måske være et skridt på vejen til at udvikle en ruminspireret kræftbehandling, som virker her på Jorden«. Hvis forsøgene falder fornuftigt ud, vil forskerne være klar til at sende et nyt hold kræftceller på rumfart. Muligvis brystkræftceller.









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce