Diagnose. Lederen af Lassafeber-laboratoriet på Kenema Government Hospital, Augustine Goba (til højre) bliver instrueret af Kristian G. Andersen om, hvordan man bruger det diagnoseudstyr, som Kristian G. Andersen har medbragt fra Harvard University.
Foto: Stephen Gire

Diagnose. Lederen af Lassafeber-laboratoriet på Kenema Government Hospital, Augustine Goba (til højre) bliver instrueret af Kristian G. Andersen om, hvordan man bruger det diagnoseudstyr, som Kristian G. Andersen har medbragt fra Harvard University.

Ebola: Jagten på Patient Zero i Sierra Leone

En aborterende kvinde ledte dansk videnskabsmand på sporet af det første ebola-offer i Sierra Leone. Opklaringen kan få betydning for at komme epidemien til livs.

Viden

Den 29. marts lander to forskere fra Harvard University i den internationale lufthavn Lungi i Sierra Leone. Det er amerikanske Stephen Gire og danske Kristian G. Andersen.

De er bekymrede for, at den voldsomme ebola-epidemi i nabolandet Guinea også vil ramme Sierra Leone. Derfor vil de to videnskabsmænd gerne sikre, at deres gode samarbejdspartnere gennem fem år på Kenema Government Hospital i Sierra Leone er rustet til at kunne diagnosticere en ebolapatient, hvis den dødelige virus pludselig skulle krydse landegrænsen med et menneske som vært.

Stephen Gire og Kristian G. Andersen er viruseksperter og deres speciale er lassafeber. Det er en virusbåren sygdom, der ligesom ebolavirus kan fremkalde feber og voldsomme blødninger hos de inficerede. Den rammer årligt flere tusinde indbyggere i Sierra Leone og har en dødelighed på op til 75 procent.

Alligevel står lassafeber i skyggen af ebola, som alle i verden nu kender til på grund af det aktuelle udbrud i Vestafrika samt det nye og uafhængige udbrud i Congo.

De to forskere har udover deres egne kufferter store kasser med, som er fyldt med laboratorieudstyr og reagenser, der på cirka fem timer kan afsløre om en patient er ramt af ebola.

Kristian G. Andersen har selv udviklet diagnoseværktøjet lige op til afrejsen til Sierra Leone, så testen kan afsløre præcis den stamme af ebolavirussen, som hærger i nabolandet. På trods af en infektionsrisiko for både lassafeber og ebola, var de to virologer ikke et sekund i tvivl om, at de skulle tage af sted.

»Jeg har arbejdet i laboratoriet på hospitalet i Kenema cirka en måned om året de seneste fem år, og jeg ved, hvilke forholdsregler man skal tage, når man arbejder med en dødelig virus«, siger Kristian G. Andersen fra en telefon fra Harvard University i Cambridge, USA, hvor han har arbejdet som postdoc. i seks år.

»Jeg har nogle gode kolleger på hospitalet, og de er også blevet mine venner. Så jeg ville gøre alt for, at de var klar og parate, hvis der pludselig dukkede en ebolapatient op blandt de mange Lassafeber patienter med lignende symptomer«.

Den første patient

Efter tre ugers oplæring af sundhedspersonalet på hospitalet, tager Kristian G. Andersen og hans kollega hjem til USA. Den 25. maj giver indsatsen mening.

En gravid kvinde, som spontant har aborteret sit foster, kommer ind på hospitalet i Kenema. Sundhedspersonalet mistænker hende for at have lassafeber, fordi hun har høj feber, kaster blod op og har hududslæt. De tager en blodprøve, men den er negativ for lassafeber.

Lederen af hospitalets Lassafeber-laboratorium, Augustine Goba, tager derfor Kristian G. Andersens diagnoseudstyr i brug og fem timer senere står det klart. Kvinden har ebola og er den første i Sierra Leone, der får diagnosen.

Kysset på den døde healer

Herfra går det stærkt. De finder ud af, at den gravide kvinde kommer fra landsbyen Sokoma i den nordlige provins Kailahun meget tæt på grænsen til Guinea. Hospitalet sender et team til landsbyen og finder snart ud af, at kvinden har deltaget i begravelsen af en healer, hvor hun og 13 andre kvinder, har gjort liget i stand ved at vaske det grundigt og samtidig kysse liget, som ritualet foreskriver.

SIERRA LEONE SLÅR ALARM:

Teamet finder hurtigt de 13 kvinder, og mødet med kvinderne er tragisk. De har alle symptomer på at have ebola og blodprøver afslører, at det er en kendsgerning. De er alle sammen blevet smittet af den kvindelige healer, som i live var kendt for sine evner til at helbrede folk for ebola ved at smøre urter på deres kroppe.

Healeren praktiserede ved at krydse grænsen til Guinea og behandle ebolaofre der. Healeren har så bragt den dødelige virus – formentlig i form af to forskellige stammer – ind i Sierra Leone. Hun kandiderer nu til at være Sierra Leones første ebolapatient. Patient Zero.

Flugt fra hospital starter epidemi

Sundhedsteamet tager de fleste af de ebolaramte kvinder med sig og får dem indlagt og isoleret på Kenema Government Hospital. Det holder ikke længe. Patienterne har mistro til sygehusvæsenet. De nægter at tro på, at de er syge og er bange for at blive smittet på selve hospitalet. De flygter eller bliver hentet af deres familier.

»Så er epidemien for alvor en realitet i Sierra Leone og den spreder sig som ild derfra«, siger Kristian G. Andersen.

LÆGER I VESTAFRIKA:

Blodprøverne fra de 14 ebolaramte kvinder er dog stadig i hospitalets varetægt, og den følgende måned tager de blodprøver fra yderligere 64 ebola-patienter, der er blevet indlagt på hospitalet. Blodprøverne får tilsat et kemikalie, der ødelægger ebolavirussens ydre kappe og inaktiverer den. Dernæst bliver blodprøverne fløjet med en specialtransport til USA, hvor Kristian G. Andersen og hans kolleger tager imod.

Og så gør de det, som de er rigtig gode til: De isolerer ebolavirus-arvemateriale fra samtlige blodprøver og sekventerer deres fulde genom. Det vil sige, at de bestemmer rækkefølgen af de byggesten, som virusens arvemateriale består af og afslører dermed deres genetiske kode.

Den genetiske kode afslører patient zero

Med koden til 99 virusgenomer i hånden – nogle af de 78 ebolapatienter fra Sierra Leone fik taget mere end en blodprøve – kan Kristian G. Andersen og hans kolleger med stor sikkerhed slå fast, at healeren fra Sokoma tæt på grænsen til Guinea er Sierra Leones svar på Patient Zero, og at hun under sine sygebesøg i Guinea, er blevet inficeret med ebolavirus.

Den ebolavirus, som i december 2013, formentlig sad i en frugtflagermus eller en flyvende hund og endte i maven på en toårig dreng, som sad og spiste bushmeat, som han plejede. Drengen var ikke kun Guineas Patient Zero. Han var hele epidemiens Patient Zero.

LÆGER UDEN GRÆNSER:

»Det er noget af en præstation, at forskerholdet nærmest 'in real time' har fulgt skæbnen af ebolavirus, mens den smitter fra person til person. Det har kunnet lade sig gøre, fordi den nuværende epidemi har varet længere end alle tidligere udbrud. Den ny viden sender vigtige budskaber til os om, hvordan medicin og diagnostik skal skrues sammen fremadrettet«, siger overlæge og professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

Han har en test klar, hvis en patient med symptomer på ebola skulle dukke op i Danmark.

De første i verdenshistorien

Virologerne følger altså virussens evolution under epidemien, mens den foregår. Det er aldrig sket i verdenshistorien før, og resultaterne er både interessante og lidt skræmmende. For de nye forskningsresultater viser, at ebolavirus ændrer sig i forbindelse med epidemien hos det enkelte menneske under infektionen og dels når ebolavirus hopper fra et menneske til et andet.

»Der er mindre studier, der har antydet, at en ebolavirus ikke ændrer sig under en epidemi, når den spreder sig fra menneske til menneske. Det viser vores resultater meget tydeligt, at den gør. Den muterer hele tiden«, siger Kristian G. Andersen.

GRAFIK:

Det bekymrer Kristian G. Andersen og især med udsigten til, at epidemien vil trække i langdrag og måske vare op til et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Langt de fleste ændringer i ebolavirus genomet vil være ligegyldige og fuldstændig uskadelige. Men vi er meget nervøse for, at en mutation pludselig rammer et sted, som kan gøre ebolavirus endnu mere virulent og måske mere dødelig. Det ville for alvor være en stor trussel for de 300 millioner mennesker, som bor i Vestafrika samt resten af verden” siger Kristian G. Andersen.

VIRUSDETEKTIVEN:

Anders Fomsgaard deler hans bekymring.

»Den aktuelle forskning viser tydeligt, at ebolavirus er i gang med at ændre sig, og så kan man ikke vide, om den vil ændre sig til det værre eller bedre. Så det er om at få begrænset denne epidemi så hurtigt som muligt, så ændringerne hos ebolavirus ikke for alvor begynder at manifestere sig«.

Kristian G. Andersen understreger dog, at der ikke er noget fra deres aktuelle data, der tyder på, at den stamme af ebolavirus, som hærger nu i 2014 er forskellig fra tidligere stammer af ebola med hensyn til dødelighed, og hvor let den spreder sig.

Forskerne rykkede hurtigt

Forskerholdet har ikke holdt den genetiske information om ebolavirus-genomerne for sig selv, som forskere ellers har for vane, når de står med vigtige resultater i hånden. De har så snart, de havde resultaterne offentliggjort dem i en database hos National Center for Biotechnology Information, NCBI, som alle verdens forskere - og dem, der ellers måtte have interesse - har fri og gratis adgang til.

DANSKER I SIERRA LEONE:

I samme åndedrag sendte de en hurtigskrevet artikel ind til et af verdens førende tidsskrifter Science, som modsat sædvane offentliggjorde forskningsnyheden meget hurtigt via Science Express. Det skete den 28. august. Tre måneder efter epidemien startede i Sierra Leone.

Den videnskabelige verden er altså opmærksom på, at der skal handles hurtigt, hvis historien største udbrud af ebola skal bremses. Ligesom den medicinske verden har speedet gevaldigt op, når det gælder om at få nye antistofbehandlinger og eksperimentelle vacciner mod ebolavirus ud over rampen. På trods af, at de ikke har været testet på mennesker, som ellers er god skik og lovpligtig praksis.

DANSKE LÆGER:

Et eksempel er antistofbehandlingen ZMabb, som blandt andet har kureret den amerikanske læge Kent Brantly og Nancy Writebol. Kent Brantly blev sågar udskrevet fra Emory University Hospital i Atalanta i forrige uge. Og et forsøg på 18 meget syge rhesusaber viste i samme uge, at ZMapp kan kurere dem for en fremskreden ebolainfektion.

Positivt nyt for medicinen

Kristian G. Andersen blev kontaktet af udviklerne af antistofbehandlingen ZMapp, så snart deres data var tilgængelige på internettet. De ville høre om det mål, som de forsøger at ramme med deres behandling – et glycoprotein som sidder på ebolavirus overflade – stadig var et godt mål, eller om det var blevet berørt af mulige ændringer i virusens genom under epidemiens hærgen i Sierra Leone. Kristian G. Andersen kunne komme med et positivt svar.

»Her er der godt nyt. Fra vores data ser det ud som, at ZMapp også ville kunne virke mod 2014-versionen af ebola«, siger Kristian G. Andersen.

FORSKER:

Nu er spørgsmålet så, om man kan nå at producere store mængder nok af medicinen, så den for alvor kan gøre en forskel i Vestafrika. For Kristian G. Andersen ser en mulighed for en ekstra gevinst, hvis ZMapp for alvor kunne rykke ind på de afrikanske hospitaler.

»Hvis folk hører, at hospitalerne har en medicin, som virker og som helbreder folk, så vil de inficerede opsøge hospitalerne og ikke flygte fra dem. Det ville i sig selv være med til at få epidemien under kontrol«, siger Kristian G. Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Døde i videnskabens tjeneste

Den tætte kontakt og plejen af de ebolaramte har været skæbnesvanger for seks medforfattere, som har bidraget til den aktuelle undersøgelse ved blandt andet at tage blodprøver fra de inficerede. De er selv blevet ramt af den dødelige virus og fem er bukket under for sygdommen, før den videnskabelige artikel blev offentliggjort.

EBOLA-LÆGER:

En af dem var overlægen S. Humarr Khan fra Kenema Government Hospital. Den 30. marts stillede han op til et gruppebillede, hvor de bød Stephen Gire og Kristian G. Andersen velkommen med alt deres udstyr. På billedet står han iført en blå polo og en grøn kasket med et stolt og roligt udtryk i øjnene. I dag er han død i kampen mod ebola.

Ved siden af i ternet skjorte står Mambu Momoh. Han er nu også ramt af ebola.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce