Mission. Den 10 år lange mission skal give forskere verden over svar på flere store spørgsmål.
Foto: AP Photo/ESA, ATG Medialab/AP

Mission. Den 10 år lange mission skal give forskere verden over svar på flere store spørgsmål.

Viden og tech

'Philae' er landet: Europa skriver rumhistorie

Succes for landingsfartøjet Philae, der lander sikkert på komet 500 millioner kilometer væk.

Viden og tech

Landingsfartøjet 'Philae' er netop landet på kometen p67.

Det skete klokken lidt over klokken 17 dansk tid.

»Touchdown«, lød det på ESA´s officielle twitter-profil kort efter landingen. Det udløste efterfølgende jubel blandt de mange forskere, der sad og fulgte med fra kontrolrummet i Tyskland.

»'Philae' taler til os«, siger Stephan Ulamec, der er leder af 'Philae'-landingsfartøjet ved det tyske rumfartscenter DLR German, kort efter at Philae er landet på kometen og bekræfter dermed, at kometen er velfungerende efter landingen og sender signaler.

Det var også en tydeligt begejstret direktør for ESA, som udtalte sig kort efter landingen.

»En måde at forene risiko med succes er gennem ekspertise«, siger Jean-Jacques Dordain.

Problemer undervejs

Klokken cirka 10 i morges dansk tid kunne moderskibet 'Rosetta' slippe landingsfartøjet 'Philae' ude i rummet, hvorefter der ventede 'Philae' en rejse på godt 7 timer, inden det kunne lægge an til landing på kometen med navnet 67p, der ligger godt 500 millioner kilometer væk fra jorden.

Undervejs har de mange tilknyttede forskere og Det Europæiske rumagentur ESA, der står for Rosetta-missionen, måtte se nervøst til, da man tidligere i dag opdagede problemer med en landingsraket på 'Philae'.

Men der var ikke grund til bekymring. Landingsfartøjet kunne lande nogenlunde sikkert på kometen og er nu klar til at samle prøver sammen til verdens forskere.

10 år lang mission

'Rosetta' blev sendt afsted i marts 2004 og har dermed været undervejs mod kometen i 10 år. Med mission håber forskerne på, at landingsfartøjet 'Philae' kan lande på kometen og anskaffe prøver fra kometens uberørte overflade, som man efterfølgende kan undersøge nærmere.

Med landingen håber man at finde svar på en række store spørgsmål, og det materiale, man håber 'Philae' kan tage med tilbage er noget, forskere over hele verden gerne vil kende sammensætningen af.

»Hvordan er livet opstået, og hvilke processer var på spil, da vores Solsystem blev dannet. Det er den slags spørgsmål, som missionen forhåbentlig kan give os større indsigt i«, forklarer Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce