Gris. En helt nyfødt gris bliver pakket ind, så den kan holde på varmen. Grisen er med i en række forsøg, der undersøger, om man kan beskytte for tidlig fødte børn mod sygdomme ved at give dem bedre ernæring. Forskerne undersøger effekten af råmælk fra køer, der har vist gode resultater hos grise.
Foto: Finn Frandsen

Gris. En helt nyfødt gris bliver pakket ind, så den kan holde på varmen. Grisen er med i en række forsøg, der undersøger, om man kan beskytte for tidlig fødte børn mod sygdomme ved at give dem bedre ernæring. Forskerne undersøger effekten af råmælk fra køer, der har vist gode resultater hos grise.

Viden

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise.

Viden

Skalpellen bryder igennem både fedt og muskler, og en blå-lilla fosterhinde kommer til syne. Ud dumper en lille lyserød gris, den første i rækken af 17. Den nyfødte gris ligger fuldstændig stille og er skinnende af fostervand. Den bliver lagt i en frysepose og pakket ind i lag af viskestykker, inden den bliver lagt i en kuvøse.

Vi er i en forsøgsdyrsstald på Københavns Universitet. Grisen er taget ved kejsersnit 10 dage før tid. På dette tidspunkt har pattegrisens indre ligheder med børn, der er født 3-4 uger for tidligt. De 17 grise, der kommer til verden denne morgen lidt efter klokken 10, har en ganske særlig mission.

»Vi er i gang med en række lovende forsøg, hvor vi undersøger, om vi med bedre ernæring kan beskytte for tidlig fødte børn mod livstruende sygdom og mod følger af langsommere vækst«, siger Gorm Greisen, overlæge og professor på Rigshospitalets neonatalafdeling.

De børn, grisene skal hjælpe, kommer til verden under varmelamper og bliver lagt i kuvøser på hospitalernes neonatalafdelinger. Her kæmper forældre og sundhedspersonale med at redde livet eller vigtige funktioner hos børn, der er ned til 24 uger gamle.

Forskerne leder blandt andet efter forebyggelse af den livstruende tarmsygdom nekrotiserende enterokolitis (NEC). Forsøg på grise har vist, at den proteinrige råmælk fra køer beskytter pattegrise mod NEC og får dem til at vokse hurtigere og udvikle sig bedre.

Derfor nærer forskerne håb om, at en lignende behandling kan redde for tidligt fødte børn. Undersøgelserne – der er døbt Neomune – foregår i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og et kinesisk børnehospital.

Danske forsøg bliver kopieret

De 17 nyfødte forsøgsgrise bliver lagt i hver sin lille kuvøse. Nogle få bliver masseret, indtil de trækker vejret uden problemer, andre får en iltmaske, der er lavet særligt til grise, skubbet over trynen. Forskerne vejer grisene og skriver vægt og køn på grisens individuelle dataark på en computer ved siden af kuvøserne. Så bliver et navlesnorskateter sat i grisens navle, og en lille sonde bliver ført til munden. Gennem sonde og navlesnorskateter får grisene ernæring – for eksempel et tilskud af råmælk fra køer.

Det har længe været velkendt viden for landbruget, at råmælk hjælper både på immunforsvar og vækst hos små grise, fortæller Thomas Thymann, der er lektor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Husdyrbrug. Han tager telefonen klokken 8 om morgenen efter en lang nattevagt hos de for tidligt fødte grise i staldene.

Jeg kunne se på Ellens sonde, at hun havde nemmere ved at optage råmælk fra køer og min modermælk

I 15 år har afdelingen udviklet forskellige forsøg med for tidligt fødte grise. I efteråret 2014 besøgte to amerikanske universiteter staldene for at udvikle forsøg efter modellen fra Danmark. Ellers er de danske forsøg enestående.

»Vi er førende på verdensplan på den viden. Men ud over viden kræver det stor dedikation af forskerne, der arbejder med forsøgene; det er nok især derfor, man ikke ser de her projekter andre steder. Man skal sidde her om natten og holde øje, og man skal vide en del om pattegrisens biologi og trivsel for at sikre, at de overlever«, siger Thomas Thymann, der selv er uddannet dyrlæge.

Efter forsøgene bliver grisene aflivet. Sådan er reglerne for forsøgsdyr i denne type forsøg.

Er det synd for grisene?

»Vi følger alle de regler, der er på området. Hvis grisene lider under forsøg, bliver de aflivet. Hvert eneste år dør flere millioner grise i dansk svineproduktion inden for de første levedøgn. Den viden, vi får her, kan også være med til at forbedre forhold for de svageste nyfødte grise i produktionen. Når vi må anvende grise til det her forsøg, er det set ud fra en såkaldt nytteetik. Når et forsøg gør stor videnskabelige nytte og for eksempel bidrager til at forbedre og redde menneskeliv, så må vi anvende forsøgsdyr, når vi følger de regler og retningslinjer, som Dyreforsøgstilsynet har fastlagt«, fortæller Thomas Thymann.

Kampen mod NEC

Dyreforsøgene er den indledende del af projektet, mens anden etape foregår på neonatalafdelingen på Rigshospitalet.

»For tidligt fødte børn er en meget følsom patientgruppe, hvor det er afgørende, at vi er forsigtige. Så vi kan ikke engang begynde at tale om at forsøge en behandling, før vi har meget klar evidens fra dyreforsøg, der er troværdige modeller for de for tidligt fødte børn«, siger Gorm Greisen.

Neonatalafdelingen på Rigshospitalet har årligt 10-15 børn indlagt med det livstruende stadie af sygdommen NEC. Det er især de meget for tidligt fødte, der på grund af umoden tarm udvikler sygdommen. Modningen af tarm og vækst til barnet er netop, hvad forskerne prøver at fremelske ved deres forsøg med råmælkstilskud i sonden.

Forsøgene med grise skal skabe klarhed over, hvad der er den rette mængde og det rette tidspunkt for tilskuddet af råmælk.

Efter en række forsøg med grise blev mælken først givet som tilskud til et enkelt rask og velfungerende barn, der var født 8 uger for tidligt. Siden har i alt ni børn fået behandlingen i Danmark og Kina. I år starter de større randomiserede forsøg, hvor 20 børn får råmælk og en kontrolgruppe på 20 børn ikke får tilskuddet med råmælk i sonden.

Det er de største og mest velfungerende af de for tidligt fødte børn, der deltager i forsøgene. Først når resultaterne er helt klare, vil man turde give et tilskud af råmælk til de meget for tidligt fødte, som især er i risikogruppen for at udvikle NEC.

Ved alle forsøgene er lægerne også interesserede i, om råmælken kan påvirke vægt og barnets højde, og om der kan udvikles produkter, der forbedrer hjernefunktioner. Den høje mængde protein i råmælken har henledt opmærksomheden på netop råmælk som en vækstmotor. Men også andre mælkeprodukter bliver testet for at undersøge, om kunstigt fremstillet mælk har en god effekt på væksten og kan forbedre udviklingen af hjernen hos for tidligt fødte. Disse forsøg starter i foråret.

Råmælk er et ædelt produkt

Koens råmælk er rigere på immunstoffer end menneskers råmælk, og forskning har vist, at immun- og vækststoffer i køers mælk har samme virkninger som nogle af de tilsvarende stoffer hos mennesker.

Råmælken er rig på kulhydrat, protein og antistoffer, mens den har et lavt indhold af fedt, som den nyfødtes mave har svært ved at fordøje.

Vigtigheden af råmælk har været kendt siden 1892, da den blev opdaget af den tyske professor i medicin Paul Ehrlich, der senere fik en nobelpris netop for sine bidrag til viden om immunforsvaret.

»Det bedste, man kan få, er mælk og råmælk fra sin egen mor. Men hvis ikke man kan få det i tilstrækkelig mængde, går vi efter at udvikle eller finde mælk, der på samme måde kan modne tarmen og give bedre udvikling hos barnet«, siger Thomas Thymann.

Efter for tidlig fødsel er det helt almindeligt, at moderen ikke har nok mælk til sit barn. Derfor har vi i Danmark mælkebanker, hvor det offentlige køber mælk fra ammende kvinder. Men donormælken kommer fra mødre, der har ammet et stykke tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Donormælken er fra naturens side beregnet til børn, der er et par måneder gamle. Derfor er den ikke optimal for de for tidligt fødte børns tarme«, siger Gorm Greisen.

Inden donormælk bliver givet til børn, bliver den desuden varmebehandlet for at fjerne bakterier, og det betyder, at den ikke er helt identisk med det naturlige produkt.

Ellen var den første forsøgsperson

Den første forsøgsperson på neonatalafdelingen, der fik råmælk fra køer, var Ellen. Hun kom til verden 8 uger for tidligt på Rigshospitalet i foråret 2014, og hendes forældre takkede ja til at deltage i forsøget. Ellen havde ikke kræfter nok til at amme hos sin mor Sine Appel Rung. Derfor fik hun en sonde i mavesækken, hvor hun fik en kombination af sin mors mælk og tilskud af råmælk.

Formålet med at give Ellen råmælk var at undersøge, om den proteinrige mælk kunne få hende til at vokse hurtigere, og at sikre den observation, som forskerne allerede havde gjort på for tidligt fødte grise: at der ikke var bivirkninger ved tilskud af råmælk.

Protein er et kodeord for sundhedspersonale, der arbejder med for tidligt fødte. Man forsøger at få børnene til at vokse så meget, som det er muligt, fordi de for tidligt fødte naturligt nok er noget mindre end de børn, der er født til tiden, både når det gælder vægt og højde.

For tidligt fødte børn er en meget følsom patientgruppe, hvor det er afgørende, at vi er forsigtige. Så vi kan ikke engang begynde at tale om at forsøge en behandling, før vi har meget klar evidens fra dyreforsøg

Den manglende vækst har forskningen i nogle tilfælde kunnet sætte i forbindelse med de problemer, børnene senere kan få.

Den ekstra vækst ville lægerne også kunne opnå ved at give Ellen aminosyrer direkte i blodbanen.

»Men vi undgår gerne ernæring direkte i blodårerne, hvis vi kan, da vi et par gange om måneden oplever, at det fører til infektioner i de små patienter«, siger Gorm Greisen.

Sine Appel Rung havde en god oplevelse med råmælken.

»Jeg kunne se på Ellens sonde, at hun havde nemmere ved at optage råmælk fra køer og min modermælk end modermælkserstatning eller donormælk«, siger Sine.

Hun oplevede også, at Ellen havde færre mavegener.

»Det fik mig til at tænke, at det passede hendes mave at få råmælk fra køer«, fortæller hun.

I dag er den første forsøgsperson, Ellen, fint i stand og får mælk fra sin mor.

Ulækkert med råmælk?

Som en del af projektet har forskerne undersøgt holdninger til råmælk blandt gravide og kvinder med for tidligt fødte børn. Det var ikke alle, der havde den samme positive indstilling til råmælk som Sine Appel Rung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der var nogle, der umiddelbart syntes, det ville være lidt ulækkert, hvis deres barn skulle have mælk fra en helt anden art«, siger ph.d.-studerende fra Folkesundhedsvidenskab Mie Seest Dam, der har stået for den lille interviewundersøgelse.

For de fleste af de interviewede var der et ideal om naturlighed. Hvis kvinderne opfattede det som unaturligt, at barnet skulle drikke mælk fra en ko, var de negativt stemte. Andre så netop komælken som et naturligt alternativ til modermælk. Men det mest afgørende er, hvad sundhedspersonalet anbefaler, angav kvinderne i interviewundersøgelsen.

Der er endnu lang vej til, at læger og sygeplejersker vil kunne give råmælk til for tidligt fødte på landets neonatalafdelinger, forklarer Gorm Greisen:

»Vi har ikke registreret bivirkninger ved den råmælk, vi giver i tilskud i sonden. Det er et vigtigt skridt, at det er sikkert, men vi må afvente større forsøg, før vi kan sige, om der er den samme effekt på vækst og sygdom hos børn, som vi har set hos de for tidligt fødte grise«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce