Iskoldt. I 1983 registrerede man verdens koldeste temperatur på minus 89,6 grader lige netop på dette sted, den russiske forskerbase Vostok. Det er herfra, at polarforskere lige nu forsøger at bore sig adgang til Lake Vostok.
Foto: Forskerbasen Vostok

Iskoldt. I 1983 registrerede man verdens koldeste temperatur på minus 89,6 grader lige netop på dette sted, den russiske forskerbase Vostok. Det er herfra, at polarforskere lige nu forsøger at bore sig adgang til Lake Vostok.

Viden og tech

Polarforskere er fire meter fra at bore sig ned i ukendt verden

Et russisk forskerhold er meget tæt på at få opfyldt en iskold drøm: At hente en vandprøve fra mystiske Lake Vostok.

Viden og tech

Lige nu er der hektisk aktivitet på verdens koldeste sted.

Helt præcis på den russiske forskerbase Vostok på den antarktiske indlandsis, hvor et hold på 12 polarforskere løber rundt i tunge vinterstøvler – selvom det er sommer med midnatssol – og holder skarpt øje med det bor, der har boret sig dybt ned i den tykke iskappe og kun er få meter fra at bore sig ind i en tidslomme, der ikke har været i kontakt med omgivelserne i mellem 15 til 25 millioner af år.

For knap fire kilometer under støvlerne på de russiske borebisser gemmer der sig en af verdens største søer, som er på størrelse med Lake Ontario i Canada.

Den iskolde sø Lake Vostok har været forseglet fra omverden i millioner af år, og videnskaben er interesseret i at forstå, om den store sø rummer liv og hvis det er tilfældet, hvad er det så for et liv, der har kunnet overleve og udvikle sig under de ekstreme betingelser i buldrende mørke, under højt tryk og i iskoldt ferskvand.

Et sted, hvor den eneste fødekilde er det organiske materiale, der drysser sparsomt ned fra søens tunge istag. Findes der for eksempel livsformer og skabninger, som ville være en fjern planet værdig?

SE GRAFIK

De russiske polarforskere er ifølge chefen for den russiske antarktiske ekspedition, Valery Lukin, meget tæt på at bore sig ind i den jomfruelige sø.

»Jeg er i daglig kontakt med mit boreteam i Antarktis, og alt går indtil videre som planlagt. De har boret sig ned til 3.765 meter og mangler dermed kun fire meter for at komme i kontakt med søens vand. Lige nu tester vi kameraerne i borets ende og om vores små cylindere, der skal opsamle vand nede fra dybet, virker. Hvis den test falder succesfuldt ud, vil vi være helt klar til at høste en historisk vandprøve fredag eller i weekenden. Vi er meget spændte lige nu«, siger Valery Lukin fra sit varme kontor i St. Petersborg i selskab med tolken Irina Soloviena, som i telefonen torsdag eftermiddag gør sit bedste for at oversætte den hurtigt talende russer.

Er anden gang lykkens gang?

Det er ikke første gang, de russiske borepionerer står i den situation.

De trængte igennem til Lake Vostok 5. februar 2012 i en dybde af 3.769 meter og kunne i samme åndedrag fejre, at de nu havde rekorden for verdens dybeste iskerneboring nogensinde. Den dag glemmer Valery Lukin ikke.

»Det var den største dag i mit videnskabelige liv, og det var en helt unik følelse, der strømmede igennem min krop, som jeg aldrig har oplevet før«, husker Valery Lukin.

At få en vandprøve fra Lake Vostok er ligeså vigtigt, som det var at høste sten fra månen ved månelandingerne.

Men de russiske geologer og glaciologer fik ikke det, de kom efter i 2012. For de ville gerne have taget en jomfruelig vandprøve fra den isforseglede sø, som de kunne analysere for mikroskopisk liv eller dna-spor, som vil kunne afsløre, om søen indeholder kendte eller ukendte livsformer.

Derfor har russerne udviklet et prøvetagningssystem, hvor de har ladet sig inspirere af oceanteknologien, hvor man er lykkedes med at kunne tage havprøver ved ekstreme dybder.

»Mine russiske kolleger er meget opfindsomme og er virkelig pionerer i disciplinen ’iskerneboringer’. Vi drømmer alle sammen om, at de vil få fat i en vandprøve denne gang, som kan bruges til at finde ud af, om den gemte sø er livløs eller myldrer med mikroskopisk liv, som vi ikke troede fandtes på denne planet«, siger professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der sammen med sin mand, glaciolog Jørgen Peder Steffensen, er verdensberømte for deres forskning i iskerner i Grønland.

Dorthe Dahl-Jensen har været med til en iskerneboring en gang i Antarktis. Hun husker, at hænderne hang fast i iskernerne på grund af den ekstreme kulde, som hun aldrig har oplevet under sit arbejde i Grønland.

I Antarktis er iskernerne minus 55 grader, når de bliver trukket op!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som at hente en sten fra månen«

Det russiske udstyr er nu klar til at få sin ilddåb og en anden professor, der venter i spænding på udfaldet, er professor David Vaughan, som er forskningsdirektør i den britiske forskningsenhed British Antarctic Survey.

Den russiske ekspedition kan sammenlignes med de rummissioner, hvor man forsøger at finde liv på Mars.

»Lake Vostok er måske det mest besynderlige, fjerntliggende og utilgængelige sted i hele verden og tanken om, at den kan rumme liv, sandsynligvis kun bakterielt liv, er en vild tanke. Vores russiske kolleger har arbejdet så lang tid på projektet, som jeg kan huske, og det vi er vidne til lige nu er kulminationen på deres arbejde. At få en vandprøve fra Lake Vostok er ligeså vigtigt, som det var at høste sten fra månen ved månelandingerne«, skriver forskningsdirektøren i en e-mail til Politiken.

Kan russerne risikere at fourene Lake Vostok?

Midt i begejstringen for det russiske boreprojekt, gemmer der sig også lidt bekymring blandt internationale polarforskere.

For hvad nu, hvis den russiske teknologi ikke er så ren, som de prædiker om, og der i borevæsken eller i udstyret gemmer sig blinde passagerer i form af mikroorganismer fra vores mere jordiske verden, der ved kontakt med vandet måske kan forurene den jomfruelige sø.

»Den russiske ekspedition kan sammenlignes med de rummissioner, hvor man forsøger at finde liv på Mars. Her gør man en dyd ud af at sterilisere instrumenterne før afgang, for at undgå at sende ting af sted, som ikke hører hjemme i rummet. Det ville jo være kedeligt, hvis man i jagten på at finde liv på Mars, vender tilbage med vores egne baktusser. Så jeg deler bekymringen om, at russerne kan komme til at forurene søen. Måske havde det været mere på sin plads, at de havde prøvet deres teknologi af på en af de mindre søer under isen i Antarktis, før de forsøgte sig på store Lake Vostok. Men de russiske forskere er også udsat for et politisk pres og der er prestige på spil, hvor Rusland er interesseret i at vise flaget frem og overgå amerikanerne, som borer efter liv ved en mindre antarktisk sø«, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Succes uanset udfald

Den russiske forskningschef Valery Lukin fortæller, at deres boreteknologi er blevet miljøgodkendt efter alle kunstens regler, og at de siden 2010 har fået grønt lys af den antarktiske myndighed, der skal godkende al forskning på det iskolde kontinent, før det bliver sat i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskningschefen er optimistisk og er sikker på, at deres boreprojekt bliver en succes uanset om deres kommende vandprøver rummer liv eller ej.

»Hvis der ikke er tegn på liv i vores vandprøver, så har vi fundet det eneste sted på jorden, som ikke rummer liv. Omvendt, hvis vi finder tegn på liv, så er vi for alvor på sporet af de mikroorganismer eller skabninger, der kan overleve verdens mest krævende livsbetingelser og få et uvurderligt indblik i en ukendt parallelverden på vores planet«, siger han på russisk og et halvt minut senere er det blevet oversat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce